Dagens overraskelse

Kamille er en meget entusiastisk Shane-fan. Altså ham der laver prinsesseslotte, fiskekuttere og en hel hundekennel ud af en mælkekarton og tre kapsler. Så hun har kassevis af affald inde på sit værelse, som kun venter på at blive limet sammen på den helt rigtige måde, så det kan forvandle sig til små kunstværker.

Hun er ellers et usædvanligt kommunikerende og energisk lille menneske. Er der ikke nogen at snakke med i ti sekunder eller sker der ikke noget spændende omkring hende bare et øjeblik, hænger hun gerne på min skulder, hvor hun i klagende stemmeleje messer hvad skal jeg laaaaaave mo-o-ar, hvad skal jeg laaaaave.

Men en klog mand har engang sagt, at man aldrig skal foreslå børn hvad de skal lave. Så finder de aldrig ind til deres kreative åre – altså der, hvor tiden står stille (og flyver af sted) fordi man er så opslugt af, hvad man laver. Så jeg afværger altid klagekedsomheden ved at skrue op for min absolut mest irriterende voksenstemme, hvormed jeg siger: Jeg ved sørme ikke, hvad du skal lave, skat, men det bliver spændende at se, hvad du finder på.

Hvilket selvfølgelig er så åndssvagt voksenagtigt at det kun afføder fnys fra vidunderbarnets side. Men det har samtidig den virkning at hun gerne skrider ind på sit værelse og finder på noget. Når der har været stille længe, ved man aldrig helt, hvad man skal forvente, når man går derind. Som regel foregår der et eller andet, der indbefatter en limpistol og alt affaldet fra før. Hun har indkapslet barbiedukker i rumraketter, lavet biler og fyldt dem med frøer og lavet en perfekt udgave af Allan som papkasse (min absolutte favorit).

I går mødte jeg denne, da jeg ville stjæle mig til at nusse med hendes mus Malle efter hun var gået i skole.

 

Jeg ved ikke, hvem der så mest overrasket ud ved mødet. Mig eller den.

Reklamer

8 responses to “Dagens overraskelse

  1. WauW for en kreativ åre. Heldigt at Kamille har en mor der tør være voksenagtig på den helt voksenagtige måde. Altså den måde der ikke “redder” barnet, men den måde hvor barnet “redder” sig selv………..
    psssttttttt i dag har jeg skrevet på min blog, hvorfor jeg læser med hos dig. Læser om dit liv, smukke Allan, de 3 krydderurte/blomster børn. Og ikke mindst jeres døre. Eller ikke døre. Kik forbi, når du får tid. Du kan altid linke dig hjem igen 🙂

  2. Jeg mangler en “synes godt om” knappe. Jeg kan især godt li at hun ikke kommer og siger noget, men at den bare står der og venter på dig. Jeg elsker når børn laver noget de rent faktisk selv har valgt. Det samme gælder sådan set for voksne.

  3. Fantastisk! Der er kunstnerisk fremtid i hende 🙂

  4. Åh jeg håber min datter også bliver fan. Elsker selv at dimse med sådan noget og det kunne være så sjovt at lave giraffeler og flodkoster sammen!

  5. Hvor er den fin … jeg tror at den blev mest overrasket, hvis du blev mere overrasket end den må det ha´ set SÅ sjovt ud 😉

  6. Den er godt nok fin – men gider du spørge hende hvad det er, der kommer ud af dens øre? :o)

  7. Ej et fint indlæg! Elsker din skrivestil. Og det er første gang jeg møder din blog, og har kigget mig lidt omkring. Jeg vil helt klart komme tilbage 🙂

  8. HAHA fantastisk!!!!!!!!!!!! :oD

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s