Klumme fra Vi Forældre

Klumme fra Vi forældre

Jeg elsker mine børn så højt, jeg tit tuder over det. Og hvis jeg ikke lige kan finde knappen, der udløser den alt-overvældende kærlighedsfølelse, skal jeg bare et sekund tænke på, der kan ske dem noget grimt, så driver mascaraen ned ad kinderne på mig igen. Jeg står tit og betragter dem, mens de sover, og når jeg lister ud igen og står i min stue med fugtige øjne, kan jeg slet ikke forstå, man kan elske et andet menneske så højt. Når mine øjne bliver klare igen, bliver jeg ofte også overvældet af en anden ting: Mængden af praktiske opgaver der følger med i kølevandet på disse små kærlighedsvæsener.

For der er ikke bare rodet efter dagens leg – mit hjem ser faktisk ud som om, der har været indbrud (af en flok tyve, der desværre ikke tog noget med da de gik). Det er overraskende, hvor mange madrester der kan være på et køkkengulv, og hvordan, der er kommet tomatsovs på væggen, når menuen var pitabrød, er mig stadig en gåde. Derudover skal jeg også lige have skrevet navn i deres tøj, huske at fylde ekstratøjs-posen op til institutionerne, regntøjet på knagerne skal være i rigtig størrelse, madpakker skal klappes sammen og være uden hvede, jeg skal tage stilling til om jeg kan komme til forældremøde den nittende og huske legedaten på torsdag. Jeg skal helst kunne navnene på alle pædagogerne – eller i det mindste kunne kende pædagoger fra de andre børns forældre. Jeg skal også gerne genkende børnene fra stuerne og ikke bare hende der ser lidt mærkelig ud, fordi hun har en sindssyg høj pande. Jeg skal købe ind i et mønster, der for alvor giver Sisyfos kamp til stregen – og undres over, at selv om man skulle tro, armmusklerne bliver større af at slæbe på alle de poser, er det faktisk kun myoserne i nakken, der vokser. Jeg skal også huske at klippe deres negle (med 3 børn er jeg inklusiv mig selv ansvarlig for 80 negle). Jeg skal vaske tøj, gulv, op og gruble over, om jeg ikke skal finde et mere Jesper-Juul-agtig alternativ til min ældstes hysteriske raserianfald end at brøle hende ind i hovedet. Dertil kommer selvfølgelig, at jeg skal tjene penge, være en sød kæreste og huske at rede mit hår.

Nogle gange synes jeg det at have børn, er verdens mest utaknemlige job. For det første er der sjældent nogen, der siger tak, og hvis man som mig, har været så langt ude, at man regner børnepengene om til timeløn, ved man godt, den er helt gal. Faktisk følte jeg mig tit bedre behandlet, da jeg som 15-årig stod i en videokiosk til 30 kroner i timen. Også selvom der en dag kom en blotter og viste mig klokkeværket. Han tog da i det mindste bukserne på igen, da jeg bad ham om det. Min 2-årige rækker bare tunge, kyler bukserne i hovedet på mig og forventer, jeg skal fange hende.

Hvis sandheden skal frem, tuder jeg faktisk lige så tit over, at jeg ikke kan overskue alt det, jeg vupti lige skal have ordnet inden i morgen. Men ofte er jeg så udmattet efter en dag i den moderlige tjeneste, at jeg falder i søvn ved siden af poderne, når jeg putter dem – og så kommer jeg jo heldigvis ikke længere i rækken af overvældende følelser end til den alt-overskyggende vidunderlige tårepersende kærlighed.

Reklamer

13 responses to “Klumme fra Vi Forældre

  1. Fanget lige på kornet dér ;o)

  2. Tak, mange tak
    Kan forstå jeg ikke er den eneste, der har ansvaret for 80 negle, det er bare for mange ;o)

  3. Der ramte du lige hovedet på sømmet… eller hvad man nu siger!
    God klumme 🙂

  4. arh – det er fuldstændigt det samme her… tror bare alligevel vi bor lidt ulækrere?
    megagodt skrevet – igen.

  5. Jeg forstår simpelt hen heller ikke, hvorfor neglebidning ikke er comme il faut? Jeg har tilmed en søn, der selv nulrer sine negle af tæerne – det er lidt ligesom selvafrimende frysere.

  6. Hvor jeg dog bare elsker den måde du beskriver det på.

  7. Du er så ærlig og det er så sjovt og smukt og vigtigt for verden. 1000 tak for endnu et afhængighedsskabende blogindlæg.
    Og iøvrigt er cool ikke at frisere sit hår, synes jeg. Hellere bruge den tid på rød læbestift og falske fregner. Uldklump i nakken og kyssemund, det er rock’n’roll.
    Er i øvrigt faldet over så mange blogs, hvor de henviser til dig og kalder dig smukke Maren.
    Tuder også over voksenopgaver, hvis det kan trøste dig. Græder, når jeg skal lave pesto og udfylde ting. Glæder mig famer til at mig og min søn kan se det samme i tv i timevis. LilleRødeTraktor er ok, men afsnittene er så rædselsfulde korte.

  8. Åh tusind tak… Jeg troede jeg var den eneste i hele verden, der synes det var hårdt og nogle gange urimeligt arbejde… Selvom man jo elsker de små svin… :-/

  9. Hold nu op det var sgu en daf de bedre! Åhr haha. “Ansvarlig for 80 negle” siger det hele i sig selv. Haaaaaaaaaaaaa-haha. Hvor hylemorsomt beskrevet. Hej fra mor til kun 2 lovlinger (men som også næsten har været ude at tænke i timeløn ab und zu……..) ;oX

  10. Og jeg synes, det er uoverstueligt med 1, og føler mig egoisisk for at ønske flere, når jeg ikke engang kan overskue en…

  11. 80 negle er sguda også rimeligt mange!

  12. “Også selvom der en dag kom en blotter og viste mig klokkeværket. Han tog da i det mindste bukserne på igen, da jeg bad ham om det.”
    ÅÅÅÅÅÅÅÅHHHHH HAHAHAHAHAHAHAHAHA – jeg tisser i bukserne!!! Jeg er vild med din blog…

  13. Spot on! endnu et godt indlæg herfra en af mine favorit blogs.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s