Don’t do this at home

Jeg er lige maxet hundrede procent ud på speltmor-barometeret. Kun med enkelte øjeblikke, hvor jeg til gengæld gav den fuld skrue som verdens største røvhulsmor. For Kamilles Kiss-edderkoppe outfitt fra weekenden, var jo bare noget hun fandt på i en snæver vending og fordi hendes rigtige kostume endnu ikke var færdigt. For i år havde hun besluttet, hun skulle være FUGL.

Hvor de små stiller sig tilfredse med at pege på et eller andet kostume fra en netbutik, er det for goth-girl selvfølgelig et must, at INGEN ANDRE har noget, der bare tilnærmelsesvist minder om hendes kostume. Ergo skal det hjemmelaves. Hvilket jo kan få enhver mor til at begynde at svede.

Men ikke mig.

For jeg har nemlig ét mønster som jeg syr alle fastelavnskostumer efter. Således har Kamille været både dalmatinerhund, klovn og nu fugl efter præcis samme mønster. Opskriften står her. Den korte version er, at jeg lægger Kamille på stoffet og tegner rundt om hende og så syr jeg lortet sammen i siderne og klasker velcro på skuldrene. Så jeg tænkte selvfølgelig bare : ”Årh, hvor svært kan det da være at klaske sådan en smule fugl sammen”, da jeg fik stillet opgaven. Det var heller ikke fordi, det var så svært. Det tog bare helvedes lang tid, fordi jeg havde glemt at forestille mig, hvor mange fjer der er på sådan en fugl – og de skal jo alle klippes og syes på grundmønsteret. Dragten består af forholdsvis mange Storm P løsninger, med sikkerhedsnåle og tape. Og det er klipset sammen en hel del steder. Men disse nemme løsninger udelukkede alligevel ikke op til flere raseriudbrud fra min side. Ikke mindst fordi jeg jo ikke har færdigudtænkt kostumet inden vi begynder på det. Så det med hvordan vingerne skal være, tænker jeg først over, når kroppen er færdig. Det kan godt give et par problemer hen ad vejen. På et tidspunkt var jeg så hidsig, at Allan også måtte tage over og sy lidt på den. Kæft hvor var jeg bare fucking træt af at sy fuglekostume for tredje aften i træk. Og kom vist nok til at råbe noget hen ad ”LIFE IS PAINFULL, lev med det” i hovedet på Kamille, da hun klynkede over, at jeg stak hende med en nål. Hvilket gav mig forholdsvis røde kinder og fik mig til at trygle om nåde (og hende til at himle med øjnene), da vi bagefter opdagede en lang rød rids på hendes arm.

Jeg vil sige, det var 75% hyggeligt at sy dragten. Og 25% pure hell. Hyggeligt fordi Kamille også var med. Vi skiftedes til at klippe ”fjer” og sy dem sammen. Her klippes der fjer, hvilket nødvendigvis foregik på bord med dyne.

Det fede er jo, at hun selv designer lortet, så jeg skal ikke også tænke på, hvordan det skal se ud. Jeg skal bare hjælpe hende med, at udføre det. Her syr barnet (det gælder jo om at dokumentere den slags, når det sker, så man kan prale med at ens otteårige syr – og huske at glemme at fortælle at man egentlig syntes det var pisse irriterende, hun også insisterede på at sy, fordi det gik det jo bestemt ikke hurtigere af – her på den forkerte side af klokken 21 …)

Under alle omstændigheder var vi begge helt utrolig tilfredse med resultatet, da hun i dag daffede af sted som verdens rødeste fugl parat til at tæske løs på en tønde. Men hold nu kæft, hvor håber jeg, hun vil være noget meget glat og enkelt næste år. For når man ikke er spelt-mor by heart, kræver det en mindst to måneders overskud at præstere noget som det her:

Reklamer

9 responses to “Don’t do this at home

  1. Hvor er hun fin!
    – speltmor eller ej.

  2. Hold da kæft jeg er misundelig! Godt klaret! For mig havde det været 15% hygge og 85% pure hell!! Hun er jo vildt flot! Når jeg ser sådan noget er jeg glad for at jeg har en dreng … som indtil videre er ligeglad (2½ år) og senere sikkert skal være en eller anden macho-helt som enten findes 100% præfabrikeret på Bilkas hylder, eller kan ordnes ved at klippe lidt i noget eksisterende tøj!
    Thumbs up til dig, og ikke mindst din talentfulde designer!

  3. Men hun er fandme blevet en flot fugl, dén skal du ha’!

  4. Og således kan en goth bekende kulør, uden at tabe ansigt. Smukt!

  5. Frøken Nobel

    Godt gået – super flot resultat. Måske jeg kommer til at fortryde – men jeg glæder mig faktisk til min datter (og måske også sønnike??) kan være med til at lave deres kostumer. Men da jeg sad søndag aften (midnat) var jeg egentlig også meget tilfreds med at jeg, so far, bestemmer hvad de skal være….tror til gengæld det er sidste år med det.

  6. Nice design, Kamille!
    Jeg tænker kun verdens lillebitte smule på ham der vi-kan-ikke-huske-hvad-han-hedder-trans-vinder-voksenMGP-typen?

  7. Hvor er hun dog yndig i den smukke fugledragt – dejlig farvesammensætning!

  8. Det er jo fugl Fønix! Den pip der brændte sig selv i sin rede og genopstod af sin egen aske og rejste sig højt på himlen. Men så galt gik det vist ikke. Fyrig ser hun ud, og gætter på hun også er rødglødende stolt og brandglad for sin moders hjælp. Trods diverse vansiringer undervejs.

  9. Det der vikke. Ingen speltmor kunne fikse! D et kraæver sukker! Fandme flot maren!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s