Om blæste børn og tanglopper

Kender I det, når man skæver til sit barn og tænker: ”Jøsses dog, hvor er du blæst?” Det gør jeg for eksempel når Mynte står ved siden af saksen og brøler, at hun baaaare ikke kan finde nogen saks. Hun er generelt ekspert i IKKE at kunne finde ting. Gerne ting der befinder sig 10 centimeter fra hende. Desværre har hun samtidig et heftigt og lidenskabeligt forhold til Flunkerbøgerne (til jer der er så heldige ikke at kende Flunkerkonceptet, så er det lige som Find-Holger, bare med monstre). Jamenaltså! Det er virkelig op ad bakke at læse Flunkerbøger med Mynte, for hun kan jo ikke finde en skid. Aldrig. Nogensinde. Så jeg har nedlagt forbud mod Flunker når vi skal læse historie. Hun er simpelthen for blæst.

Men bedst som jeg så tænker, at hun nok ikke skal skynde sig med at tage mål til den studenterhue, så begynder hun at regne plus- og minusstykker ud, som var hun allerede begyndt i skole. Og når jeg så giver hende et kram og siger: ”Du er virkelig en klog lille pige, Mynte” og hun så svarer: ”Nej mor, jeg er ikke særlig klog, for jeg ved ikke noget af mig selv. Alt jeg ved, har nogen andre fortalt mig”, ja så tænker jeg, hun virkelig virkelig bliver til noget stort. Især fordi hun er ret ivrig for at få fyldt på af viden. Bare her til morgen er jeg blev bombarderet med spørgsmål som disse, mens vi cyklede i børnehave:

– Hvorfor har sommerfugle ikke nogen mund?

– Hvorfor kan giraffer ikke sige noget?

– Har spurve tissemænd?

– Kan fisk få lopper?

Så kunne det jo være praktisk at have en mor, der rent faktisk kunne give hende et kvalificeret svar. I stedet for:

– Øh

– Æhm

– Formodentlig

– Hm, tanglopper?

Reklamer

17 responses to “Om blæste børn og tanglopper

  1. Wiki siger om sommerfugle: “..og en lang snabel, der anvendes som et sugerør, og som er rullet op som en urfjeder, når den ikke bruges. Snablen gemmes bag et par behårede, leddelte vedhæng, som hedder “palperne”. Gennem snablen kan sommerfuglen opsuge flydende næring, for eksempel blomsternektar, harpiks eller frugtsaft fra nedfaldne frugter”
    Det kan du jo sige til Mynte.

  2. Det er rart at have børn, som suger ny viden til sig. Men til tider lidt svært når mor ikke kan svare… Den problematik så vi ofte i herhjemme. Og så siger min 5 årige datter, jamen mor, du er jo sygeplejerske, du ved alt…!! Så jeg har lidt at leve op til.

  3. MÅske hun mangler briller? Honestly, jeg kunne finde en hel del flere sakse, da jeg blev tjekket som 7 årig og fik briller :o)

  4. Næ, hun har lige fået tjekket sine øjne. Hun har bare en defekt 😉

  5. HAHAHAHAHAHA! Er alt hvad jeg har at sige.

  6. ”Nej mor, jeg er ikke særlig klog, for jeg ved ikke noget af mig selv. Alt jeg ved, har nogen andre fortalt mig”

    Se det er kloge da ord! Søde intelligente pige 🙂

  7. Hun bliver klogere end alle de andre – hun lærer nemlig hvor det kan betale sig at søge relevant info (og at brøle efter det hun ikke gider lette rumpetten for at skaffe). Jeg tænker leder-materiale!?!

  8. Giraffer kan da godt sige noget! Det lærte mit barn første dag i børnehaven: Hvad siger giraffen? Raf Raf. Nemlig.

  9. Pigen tænker jo dejligt selvstændigt. Hvor er hun skøn;o)

  10. Giraffer kan godt sige noget, men de plejer at holde sig mest stille. Hannerne kan finde på at hoste højt – måske ligesom danskere, der vil gøre opmærksom på en upassende opførsel?

  11. Hun er sej, hende Mynte. Er jeg i øvrigt den eneste, der er så topplat, at jeg fniser, hver gang nogen siger Flunkerne, fordi det lyder så meget som klunkerne? Nok også det sjoveste, der er at sige om de bøger, synes jeg …

  12. Åh, det har jeg ALDRIG tænkt på, Lea. Men det skal jeg uden tvivl til at kalde dem fra nu af.

  13. Mine unger kan altså heller ikke finde noget som helst! Og da slet ikke, hvis de selv sidst har haft den ting, som de leder efter. Både min datter på 6 og min søn på næsten 3 synes, at de leder effektivt, hvis de bare står stille i et rum og kigger op i loftet, mens de råber “jeg kan ikke finde det/den”, og selv når jeg, i hysteri over at jeg bliver nødt til at slippe, hvad jeg var i gang med for at hjælpe, truer med at smide tingen ud, når jeg finder den, så hjælper det ikke en dyt. Og det mest irriterende er, at jeg ALTID finder tingen lige foran næsen på dem – eller præcis der, hvor jeg allerede havde råbt til dem, at den var! I de øjeblikke tvivler jeg også på deres intelligens og bliver meget hurtig monster-mor, som selvfølgelig aldrig smider tingen væk, når den først er fundet! Se det ville jo være spild af mine ting-finder-evner!

  14. Jeg havde engang en kollega som var helt fortvivlet og sønderlæste alle mulige “Vi forældre” og “Barnets Udvikling” fordi hendes søn bare var den største kegle med en saks. Mens alle hans små venner fabrikerede de fiiiineste små gækkebreve sad han bare og fritidsflænsede.
    Til gengæld sagde han som 2-årig “mmmmh, jeg elsker bearnaise”, han kunne tælle til 20 på engelsk og stave sit eget navn flere år før han skulle i skole
    Nogen menneskers hjerner er vist bare vinklet lidt anderledes 🙂

  15. Hm.
    Har lagt mærke til, at mænd i udpræget grad mangler, “Kan finde, hvad der ligger lige foran mig”-genet. Og tilskriver det faktisk ikke en defekt, men stor snilde. Hvorfor skal man dog finde det låg til peberkværnen, der ligger på køkkenbordet lige for næsen af ham, når man kan få en anden til at rejse sig fra sofaen, tage bukser på og gå hele vejen ned ad 2 trapper, for at tage det til ham???

    Tror din lille pige er ualmindeligt godt begavet!

  16. Giraffer kan godt give lyd fra sig, men gør det vist bare ikke særlig tit (måske lidt i stil med børnene som ikke lige orker at bruge energi på at lede selv, uanset om saksen så ligger lige foran dem)..

    Video med giraflyde:

  17. Jeg kan heller ikke finde – noget som helst. Og det er så fordi – fandt jeg ud af, da jeg var ved at blive dræbt 10 gange da jeg første gang cyklede med musik i ørene – at jeg ikke er visuelt opfattende. Der er forskellige grader af fænomenet.. jeg kan fx heller ikke særlig godt (overhovedet) kende ansigter og bygninger. Det er mærkeligt, for jeg “ser” helt fint, men indtrykkene fiser åbenbart lige igennem hjernebarken.

    Til gengæld husker jeg lange talrækker som en mis og kan citere lange samtaler ordret. <– ekstremt irriterende for ægtefælle. Kan alle poptekster udenad fra start til slut – og ikke på vrøvle-engelsk. "Tillykke" tænker du og hæver sigende øjenbryn.
    Men jeg har levet af at tale, lave lyd i mikrofon, hele mit voksne liv 🙂 så dér.

    Måske har Mynte lidt af det samme – og så er hun et auditivt GENI ;)) tillykke!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s