Præstationsangst

FÅÅÅRRRK, hvad sker der folkens? Jeg har siddet fuldstændig paralyseret og gloet på min blog de sidste par dage. Altså, det plejer jo bare at være jer og så mig her inde. Så skriver jeg lidt om at jeg er kommet til at skide i bukserne og så griner I og så står solen op igen og så fortæller et par ligegyldigheder om mine børn – som I også bærer over med. Og på den måde holder vi mig beskæftiget og I har noget at drikke kaffe til. Jeg plejer ikke engang at lægge mine indlæg ud på facebook, fordi jeg er i tvivl om jeg egentlig har lyst til at mine ekskærester og dem jeg gik i folkeskole med skal læse om, at jeg er sådan en der fiser, mens jeg smører madpakke. Muligvis er det en naiv tankegang i og med at dette er en offentlig blog. Men det er fuldstændig ligegyldigt, for illusionen virker supergodt for mig.

Til nu. For besøgstallet de sidste to dage er banket så meget i vejret, det er lige før jeg har haft lyst til at hive i bremsen. Der er vist sket en eksplosion ude i de virale medier og de sidste to dage har der været 16.000 hits. Nej, der er ikke et nul for meget. Den er god nok. Hvor jeg bare plejer at skrive et blogindlæg from the top of my head, har jeg nu fået mega præstationsangst og har endda tjekket dette indlæg for stavefejl. Og for helvede, jeg har jo ikke engang ryddet op til vi fik så fint besøg herinde. Alle de links der ikke virker på siden og kunne jeg da for helvede ikke have skrevet noget mere begavet under ”hvem er Maren”. Nå, men det nåede jeg ikke. Så hej med jer eventuelle nye læsere, det er mig der er Maren. Jeg skider i bukserne, råber efter mine børn og min mand går i dametøj.

Reklamer

56 responses to “Præstationsangst

  1. Hej Maren! De sociale medier kan godt lide dig og dine børn og din mand i dametøj – tegn noget mere 🙂

  2. Det er da fordi, at du er så ærlig omkring alt i dit liv, at andre finder det interessant.
    Du er for sej!
    Skulle jeg holde et “Til middag hos..” så var du selvskrevet.. 🙂

  3. Det er når du poster sådan en fantastisk stribe, så spreder rygtet sig som en løbeild. Og jeg kan godt sige dig, at der blev grinet højt herhjemme. Min mand synes især trumfen med smukke Allan i kjole var fed.

  4. Og vi kan lide dig som Maren som skider i bukserne, råber efter sine børn og har en mand der er lækker i kjole!! Og hvis du nu virkelig havde ryddet op og været den der perfekte hausfrau, så ved jeg ikke om vi ville kunne li dig lisså godt.. Jo måske – bare humoren stadig var der:-) Men der hvor jeg vil hen er, at vi jo netop kan lide dig for det du er og det, du skriver og tegner, så ta lige og drop præstationsangsten – og bliv ved at gøre det, du gør! 16.000 hits – det er fanme sejt!!! Og fortæller vel egentligt at du gør det, der virker!
    Tak for dig!

  5. I confess – jeg sendte din tegneserie videre i et mødreforum, hvor alle nu siger Ørdibørdi. Vi tror faktisk, det bliver et nyt ord :o) Det er jo bare fordi, du er genial.

  6. Ha ha!
    Jeg læser med hver dag, og føler egentlig også din blog er et forholdsvis ‘lille rum’. Indtil i går, hvor en af mine facebook venner havde linket til dig indlæg om kusser. Det virkede faktisk helt forkert at se det der i facebookland…

  7. Altså hvis du nu bliver perfekt i din blog, så får jeg præstationsangst i mit liv. Det er så befriende at vide, at der er andre som mig.
    Du skal intet lave om.

  8. Hvor er du dog bare herlig at starte dagen med, selv om jeg egentlig har været op længe. Tak fordi jeg kan kende mig selv i dig. Tak fordi du også har præstationsangst, selv om vi alle jo klapper bare du skider i bukserne. Ved du godt at der kommer et billede af dig hvis man søger på Maren malkeko på google? Og nej egentlig skulle jeg ikke bruge et billede af Maren malkeko, men min hjerne er så forskruet at den ville se om der rent faktisk ville komme et billede. Hav nu en fantastisk dag, du helt normale kvinde, som vi alle lig’som bare synes er sej.

  9. Jeg var faktisk meget imponeret af, at der ikke var ryddet op i baggrunden på det billede af Allan i kjole!! Respekt for det – der er rigelig med pæn facade overalt. Så hold endelig fast i den, du er…det er det, vi vil have ;o)

  10. Ha. Håber, du tager en dyb indånding og fiser/fortæller videre. En god dag starter altså med en Maren-historie.

  11. Kære Maren,
    du er guld for samfundet – ikke kun blogland.
    Du er guld med din ærlighed, din ligefremhed – og dit helt ualmindelige almindelige liv. Det er dejligt at se andet end rosenrødt, noget man kan spejle sig i – noget man kan reflektere over.

    Jeg håber du bliver ved med at skrive – for her er du en kærkommen morgenhilsen, som jeg knuselsker imens jeg forsøger at finde dagens øjne:-)

  12. Jeg tager ansvarer for ca. 87 hits – har været inde på tegneserien og grint af den SÅ mange gange (har en mand der resjer en del med sit arbejde, så fortællingen handlede i høj grad om mig!) samt del den med Gud og hvermand, der gad se den.
    Også min mand, der grinede allerhøjest der hvor der bliver råbt “jeg er pikke ligeglad… osv”.

  13. Marie Ulletved Holmgaard

    Lidt af forklaringen kunne være at du er ugens blogger hos Babybusiness:
    https://blogbusiness-aps.clients.ubivox.com/newsletter/16806/7221686/8118336/

  14. Hej Maren,
    Jeg kan nok godt stå for ualmindeligt mange af de nye hits… En 200 stykker vil jeg tro…For siden jeg i fredags læste din blog for første gang, har jeg næsten læst alle indlæg du har skrevet på din blog og du er gået til at blive min favoritblog nummer et (og der er skarp konkurrence).
    Du tager alt min tid, men jeg synes du er sej!!!!

  15. Ørdibørdi er også blevet det nye ord i min omgangskreds via Facebook… Blipblopblipblopørdibørdiørdibørdiblipblip….

  16. Men nu VAR det altså også en fantastisk stribe du havde bedrevet. 😉

  17. 16.000??? Det ville jeg satme også begynde at svede over!!

    Men – for nu at gentage, hvad de andre allerede har sagt – du ER altså uovertruffen. Når du skriver, virker det aldrig forkrampet eller fortænkt. Uanset om du skriver om lort, lus eller lagkage, så flyder sproget så ubesværet, at man får lyst til ringe til dig og sige, at det er din hellige pligt at sætte dig ved tastaturet og aldrig holde op med at skrive.

    Tag en sjus og skyl besøgstallet ned med. Og skynd dig så tilbage til tasterne:)

  18. Jamen Hej fra en ny (og garanteret fast læser fremover!)
    Tror næppe du skal få præstationsangst, det som tiltaler mig ved din blog, er din lige-ud-af-skuffen-ta-det-hvis-du-kan-måde at være på- det er fantastisk OG inspirerende. Så keep it up ;o)

  19. Jamen de andre havde også lagt link på Facebook…. *Uskyldig*

  20. Bitten Brenøe

    Ro på Maren – det er jo lige netop derfor vi elsker at læse om dig og din hverdag.

  21. Øhm – ahem – jamen. Du er jo lige som du skal være – sådan deroppe ad ved Bridget Jones – men på dansk ik? Charmerende og dagligdags. Fortsæt endelig og maarjet gerne i din stil.
    Jeg stornyder din blog – virkelig!!
    Ha en dejlig dag uden for meget noia!!

  22. Det ER din hellige pligt. Jeg måtte også dele striben og føle mig spiddet!

  23. Kære Maren. Tak for dig. Jeg fandt din blog fordi Anna Thygesen havde delt et link på sin facebook side. Mon ikke der er andre der klikkede på samme link? Kh Nadia

  24. Hehe… jeg fandt dig for første gang i går, og for første gang i meget lang tid var det af grin, at tårerne trillede. Jeg elsker din lille tegneserie om da smukke Allan tog på skiferie – sådan var det også herhjemme når to-be-eksmagen tog på konference: de brækkede sig, fik lus, skulle på skadestuen og vandet stod op i kælderen… Men når han er alene med dem: søde unger, totalt overskud, solen skinner.
    Jeg hader mig selv ;o)
    Men du er sjov.

  25. Det var den tegneserie1 Den ku vi li, så jeg – og åbenbart også alle andre – har delt den på facebook, og jeg kan se, at mange af mine kvindelige facebookvenner ku li den og også har delt den og de har så sikkert også lide den – wow, hva? Du må hellere lave flere af de tegneserier!!!
    I øvrigt, synes min kæreste ikke, den var sjov. Han synes først det er sjovt, når der er splatter og så’n, ala Simpsons (og her tæller en edderkop altså ikke).
    Men kvinderne, du, os rammer du lige i centralnervesystemet.
    Der må da være penge i det skidt, for dig!

    Kh Stine (som slet ikke er misundelig)

    PS Hvornår er der foredrag på Sjælland?

  26. Hej Maren – hvis du så os læsere iføt velourbukser, mascara boende på kinderne og hængebryster , så tror jeg ikke du villle få præstationsangst. Jeg har hørt man bare skal skrive som om man skriver til en. Så forestil dig bare at du sidder og skriver til Annamette.
    Og er enig med de foregående kommentarer. Hvis du får præstationsangst – hvad fanden skal vi andre så ikke få. Og fri fra det polerede og perfekte, de er vi nogle der kommer til at tage lidt for meget ind for dernæst at kast op over det.
    Jeg så iøvrigt et klip med hende der skrev Spis, bed, elsk og den pludselige fuldstændige uventede succes hun fik med den bog, og hvordan det også fik hendes præstationsangst vækket til live. Det er virkjleig inspirerende – måske jeg lige skulle finde det og kopiere ind her.
    Hilsen fan fra Ålborg.

  27. Hej Maren
    Fantastisk tegneserie. Den handler om mit liv (synes jeg). Og jeg ved jo godt at den handler om dit liv, men min mand er kun hjemme i weekenden og til hverdag er jeg alene med to småfolk og et karrierejob. Nå men du gjorde mig glad. Og der er vel ikke noget skønnere end manglende censur. Det er befriende ærligt. Jeg gider ikke læse blogcandyfloss. Jeg vil grine eller forundres over at de andres liv er ligesom mit. Mit mindste barn hedder Ane, men hun var lige ved at komme til at hedde Anemone, men så greb normaliteten ind.
    Dejlig dag til dig.
    Signe

  28. Jeg må indrømme at jeg også er stødt til efter jeg fik hint om de sjove stribe med manden der tager afsted på skiferie,. En af mine venner lagde linket på Facebook og jeg sendte det videre til mit netværk.
    Den fik mig til at grine så det var helt pinligt i det ellers pinligt tavse storrumskontor på arbejdet. Åh, det var genkendelsens glæde og det er det bedste!
    Og derfor tænkte jeg – hende Maren skal jeg da følge med Bloglovin’, så her er jeg igen!

  29. Du må IKKE rydde op – det er jo derfor vi elsker dig! Du er ligesom os andre med biologi projekter i tupperware bøtter bageste i køleskabet, monster nulremænd under sofaen osv. Du tør bare sige det højt! Jeg har det sidste år besøgt dig stort set dagligt for det er så DEJLIGT at spejle sig i det samme lort som findes under mit tag :))))
    Stay grounded 🙂
    Knus

  30. Jeg tænker at dit helt fantastiske “ørdibørdi”-indlæg med smukke Allan i kjole, har spredt sig som ringe i vandet! Jeg er total vild med det og har netop linket til det fra min blog, så nu kommer der nok 14 ekstra hits derfra! (Vi er jo ikke alle begavede med dine skriveevner og dermed en milliard læsere ;-))

  31. 16.000 hits du skulle aldrig have lavet den tegneserie, den røg lige ud på min status på Facebook, med en kommentar om at skulle man kun læse din blog en gang i sit liv, så var det den dag.
    …tænk at så mange lytter efter hvad jeg siger på min FB status, nu får jeg også angst for at opdatere den 😉

    Helt seriøst, du har fortjent en masse hits og inde i dit hoved skal du bare fortsætte med at tro du kun har en lille sluttet skare og fortsætte, for det er det i kan li!

  32. Maren … du er en sand inspiration …. og dit liv er en klar kloning af mit!
    … nb … sendte din tegneserie med manden på skiferie til min dejlige mand …. sjovt samme dag som han havde planlagt at skulle ” sælge ” mig ideen om en drenge-golf-tur-til-Portugal !!!!!! Læs: PortuGAL …

  33. Kære Maren
    Det er altid hyggeligst at besøge dem, der ikke har ryddet op før man kommer. Så ligner det nemlig ens eget hjem.
    Og når du laver så ge-ni-a-le tegneserier, så kommer gæsterne altså væltende. Og jeg indrømmer at jeg tog nogle stykker med. Håber ikke de smadrede noget…
    Bliv ved – I love it!
    /Kathrine

  34. Det er dig vel undt. Du skriver og tegner fantastisk!

  35. Jam, jeg er da en af de nye, der har klikket ind og nu abonnerer på din blog. Det skete fordi en af mine followers på Twitter har dig på sin blogroll – og så kom jeg atter i tanke om, at du jo også fandtes i denne verden. Og sikke da et held!
    Min egen blog er kun under opstart – og ikke helt afklaret endnu, men det kommer nok.

  36. Altså jeg vil også godt tage sådan cirka 100 hits på mig… Den stribe var SÅ sjov, og jeg måtte også vise den til min mand, som var ved at dø af grin!

  37. Og by the way – stakkels manden, som nu er blevet set af 16.000 i dametøj:)

  38. Det er da fantastisk, at der har været en sådan eksplosion af læsere!
    Jeg fandt din blog via Stinestregen, hvor du blev anbefalet, og jeg må indrømme, at jeg er helt solgt. Jeg maratoner pt igennem dine indlæg, og det er dybt underholdende – også for en distræt boheme-ish knægt på 19!
    mvh
    Cecil

  39. Kunne alle så ikke lige lægge en femmer før de går? 🙂

  40. Marlene nu i Norge

    Jeg elsker at læse om dit tyndskid:)

  41. Jeg elsker dig allerede 😉

  42. Herlig humor.
    Keep it coming!

  43. Jeg påtager mig også lidt skyld, jeg delte striben på facebook, og så bredte latterkramperne sig. Den var fantastisk! Og så skal du ikke sige mere om, at du tegner tændstikmænd…”det er jo helt Piet Hein’sk” blev der sagt fra flere sider!

  44. 16.000?? Det er sq da pissesejt. Quite your daytime job – og blog på fuldtid…(øhm…jeg ved ikke hvordan der laves på penge på det, og det vil være røv om der kom 1 million reklamer herinde…).
    Flot – og tror dog at du må sende noget af æren videre til Allan og kjole. Oh yes…

  45. Haps, så røg du også på min FB;) Det indlæg er bare SÅÅÅÅ genialt, kendte dig ikke før, men det gør jeg da heldigvis nu:)

  46. Jamen du skal da ikke være perfekt!!! Du skal bare være lidt småkikset lige som os andre og bare være lidt bedre til at beskrive med humor – så vi andre giner/smiler lidt og også bedre kan klare vores lidt kiksede liv. Bare bliv ved (og så var det forøvrigt Stine Stregen der førte mig til din blog – måske er hun skyld i nogle af de andre 16000’s besøg?)

  47. + 48 kommentarer… Hvordan har din præstationsangst det nu? 😉
    Men vi er jo allesammen fans af det du har skrevet hidtil, bare bliv ved!

  48. Indrømmet, jeg var en af dem, der postede link til din stribe på min Facebook profil, men jeg har altså ikke 16.000 venner, så jeg nægter at påtage mig skylden alene. Jeg synes jo bare, at dine indlæg og især striberne er en fantastisk måde, hvorpå jeg kan sprede lidt smil og give folk latterkramper, når nu jeg ikke selv har ordet i min magt som du 😉
    Keep it up – jeg ville savne det, hvis du stoppede skriblerierne, men det tror jeg nu heller ikke på, at du kunne finde på at gøre 😉

  49. Her var det min mand der vidste mig din fantastiske historie med skitur og mand i kjole.. Måske fordi jeg denne weekend var den der lod mand og børn være mand og børn og gik på 2 dages druk 🙂
    Enten synes han bare tegneserien var vildt fed.. ellers prøvede han at sige at han snart forventer han får lidt “fritid” og jeg ikke går i byen 🙂

    Men superfed blog der nu ligger i mine bogmærker…

    Du er jo sjov og ligetil.. keep up the good work 😀

  50. Hej Maren – jeg lagde da naturligvis også dit link på facebook m. tegneserie-genistregen! Griner stadig over scenerne i den. Elsker f.eks. streg over spelt og istedet: Takeaway. Aaahahaha – elsker hele samenhængen og forløbet i dén historie, mand! Kæmpeknus:)

  51. Jeg griner også stadig over din tegneserie! Genialt:D

  52. Den anden smukke Allan

    Her er det mig, der følger dine udskejelser – og har gjort det i nogle måneder efterhånden – og ind imellem må jeg klukkende læse højt for min hustru, der – formentlig pga. af din i virkeligheden meget normale almindelighed – ikke for alvor tror på, at jeg er lidt hemmeligt forelsket i dig. Hun kunne jo i den grad blive mistænksom over mit forhold til dig, hvis du udover humor også pludselig blev helt perfekt, yndig og ufejlbarlig. Og måske ville det ligefrem føre en perlerække af sårede følelser og misforståelser med sig, som i sidste ende ikke kunne føre til andet end at vores forhold ville gå itu. Det vil du vel ikke have på samvittigheden?

    På den anden side, hvis du ændrer dig en tøddel, er jeg den der skredet… 😉

  53. Det er StineStregens skyld! 🙂

  54. Pingback: Det er så sundt at grine « Kong Mors verden

  55. Jeg fik leveret et link til din blog, så nu skal jeg have læst lidt her. Dette humoristiske indlæg gør mig nysgerrig 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s