Det er praktisk med kærlighed

Par der endnu ikke har fået børn, men overvejer det, bekymrer sig nogle gange om, hvad der mon sker med parforholdet, når man får børn. Og det skal jeg fortælle jer. For der sker nemlig dette:

Dengang Smukke Allans og mit forhold var ganske ungt, gik vi en dag arm i arm over på Fisketorvet (of all places, men der var vi altså – til dem der ikke ved hvad det er, kan jeg fortælle at det er et indkøbscenter, vi her i familien af gode grunde kun omtaler som Fiskehelvedet). Midt i det hele stod en lokal kunstner og prøvede at sælge sine malerier. Fiskehelvedets klientel er generelt mere til en Vero Moda-buks og en billig burger, så hun havde ikke meget held i sprøjten. Men så kom Allan og jeg forbi. Og fordi vi var så forblændet af lykke over at have fundet hinanden og alle de muligheder der nu lå for vores fødder, faldt vi for ét af malerierne. Vi syntes nemlig det forestillede os. Det var et meget aflangt maleri. Mørkerødt og med en svag aftegning af en mand og en kvinde i en hed omfavnelse. Vi købte det og gik hjem og hængte det op – og solede os i vores kærlighed, når vi gik forbi det.

Men så flyttede vi. For to år siden. Maleriet kom selvfølgelig med. Meget tid er gået med ombygning, unger og kaos – og på at være rasende over ombygning, unger og kaos, så vi har ikke fået indrettet os. Spørgsmålet er faktisk om det nogensinde kommer til at ske. Og maleriet det står i lænet op ad væggen i vores soveværelse. Jeg bruger det til at hænge mine håndklæder på, når jeg har været i bad. Ja, jeg tørrer mig under armene og i røven – og smider det hen over vores kærlighed.

Så sådan er det, når man har fået nok børn: Kærligheden er der stadig. Den indtager til tider bare en lidt mere praktisk funktion.

Reklamer

9 responses to “Det er praktisk med kærlighed

  1. Hehe jeps, herhjemme kan babyolie både bruges til at holde lillemanden blød og marcipanagtig, og til at mor kan få en dejlig massage af sin mand. To fugle med et smæk.

  2. Prøv med Feng Shui, så skulle man kunne det hele. Det er da meget praktisk også. Hvis det altså virker. Men tænk, egentlig hvad man kunne bruge sin tid på hvis ikke man skulle være irriteret over rod, og det går altid ud over den anden. Og det er faktisk hårdt at være single og leve i praktisk kærlighed, rod går altid ud over mig 😉

    Sagt med andre ord også, hvis kærligheden ikke kan klare lidt røv og armsved, så er kærligheden jo ikke det værd. Jeg tror sgu også jeg vil tage mine malerier ned, egentlig. glem alt hvad jeg hidtil har sagt. 🙂
    Dejligt blogindlæg.

  3. Hus, børn, lort og vanilje … plus håndklæder man kan smide henover kærligheden, der har indtaget en mere praktisk funktion … bum bum bum … … … husk vaniljen, for pokker den er vigtig! Altså ikke vanilje som i flere børn, men duften af … du ved … Det hele dufter bare bedre med vanilje, ik’? 😉

  4. Meget genkendeligt. Desuden får man ikke en hel nats søvn de første 3 år.
    Avisabonnementet bliver opsagt for der er ikke tid til at læse den hverdag. Nu er min dreng 4 år så nu har vi flottet os med søndagsabonnement.
    Tak for en dejlig blog som jeg lige har opdaget for nylig.

  5. Blev mere bekymret over det med turen til Fisketorvet – det rædselsfulde sted, men nu har jeg heller ikke børn (endnu). Og alligevel har jeg ikke tid til at læse avis, hmmm …

  6. Meget rammende skildret;o)

  7. Ih Maren, det var bare den smukkeste lille allegori ❤
    Jeg synes nu Jeres praktiske kærlighed lyder ret fin

  8. Må også erklære mig enig i at den praktiske kærlighed ikke nødvendigvis er dårlig !

  9. Den er da i soveværelset, det er ren Feng Shui og den er der stadigvæk:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s