Dronningen af halvfærdige projekter

Kæmpe store planer havde vi, pigerne og jeg. Vi ville rydde op i kælderen, så vi kunne få plads til nogle af alle deres ting, så deres værelser ikke var så overfyldte med skrammel. Det er længe siden, vi har kunnet se gulvet derinde.

Første step var at rydde kælderreolen for børnebøger og stable dem i udestuen, hvor der meget snart bliver sat en reol op. Jo, der gør så. JO! For jeg har truet Smukke Allan på livet.

– Smider du ham virkelig ud, hvis han ikke snart laver den reol? … spurgte den mellemste efter at have siddet og lyttet til os.

Svarede hende ikke selvfølgelig ikke entydigt, for han sad jo lige ved siden af og truslen skulle jo gerne have lov til at dirre lidt i luften endnu. Muligvis er hun nu traumatiseret for livet og ligger søvnløs i angst over, at mor og far går fra hinanden, for far får jo for helvede aldrig sat den reol op. På den anden side er der nu måske større sandsynlighed for, at jeg rent faktisk får sat en reol op …

Nå, men ungerne og jeg gav den fuld skrue og fik båret alle de puslespil og andre spil, der fyldte hylde efter hylde på deres værelser ned i kælderen og de små arme slæbte bøger fra kælderen op i stuen. I sofaen. Og så blev det alligevel for spændende med de bøger, som vi ikke har set længe.

Vi nåede derfor ikke mere den dag …

Jeg lagde mig også hen over alle bøgerne og jublede over Paddingtons begejstring for honning og at Ludvig stadig ikke kan finde Hans. Tror måske snart Allan kyler mig ud for mine halvfærdige projekter …

Dagens kommentar

Fra HELLE

Aj, hvor jeg kender det! Det er også fordi man ofte skal løse en 7-8 opgaver, for overhovedet at komme hen til den opgave, man fra start havde besluttet sig for at løse (eks: Jeg vil rydde op i kælderen og flytte nogen ting op i skuret, men det kræver at jeg ryddet op i skuret, hvilket betyder at jeg skal have kørt en masse lort på lossen, men da anhængertrækket på vores bil er i stykker kan vi ikke køre med trailer og derfor skal bilen på værksted. Med andre ord: Jeg kan ikke rydde op i kælderen før bilen har været på værksted!)

Reklamer

12 responses to “Dronningen af halvfærdige projekter

  1. Gensynsglæde er godt 😉
    Du fik da spil i kælderen.. en start – og der er vel ikke nogen som har sagt hvornår dit projekt bog skal være færdigt – du har jo ikke nogen bogreol at sætte bøgerne i – endnu 😀

  2. Jeg aner også en mulighed her – du siger, at bøgerne bliver liggende i sofaen indtil der kommer en reol op.

  3. Det ser så dejlig hjemligt ud;o)

  4. Uha! Det er derfor jeg er så dårlig til oprydning (med mindre det går virkelig stærkt på “hvor der handles der spildes” måden og alt bliver slæbt direkte i skralderen). tit genfinder man jo ting, man har elsket engang og kommer til at fortabe sig i dem

  5. Aj, hvor jeg kender det! Det er også fordi man ofte skal løse en 7-8 opgaver, for overhovedet at komme hen til den opgave, man fra start havde besluttet sig for at løse (eks: Jeg vil rydde op i kælderen og flytte nogen ting op i skuret, men det kræver at jeg ryddet op i skuret, hvilket betyder at jeg skal have kørt en masse lort på lossen, men da anhængertrækket på vores bil er i stykker kan vi ikke køre med trailer og derfor skal bilen på værksted. Med andre ord: Jeg kan ikke rydde op i kælderen før bilen har været på værksted!) eller også sker der bare altid et eller andet undervejs – eller man går død før beregnet.
    Keep up the good work!

  6. Haaaaaaa ha. Herligt:o) Genkender liiiige en del dér!

  7. Og haaahaha til Helles kommentar jeg lige har læst! XoD

  8. Jeg har også en fantastisk masterplan for indretningen i vores hus, meen lige nu er der flere strandede bunker rundt om i huset, som venter på, at deres rigtige plads bliver ledig!
    Bortset fra det, så giver “oprydning” netop tit anledning til ny leg med alle de glemte sager. Og så nænner man jo ikke at insistere på oprydningen, når nu de leger så godt, de søde børn:-)

  9. Kender det bare alt for godt – især det med at der lige skal gøres “dat” og “dut” før man kan komme til at lave “dit” – og problemet er ofte også det at det er ens bedre halvdel, der skal lave noget af det, der skal laves før end man kan komme i gang.:-) – held og lykke med at få sat reolen op – alternativt kunne der måske indkøbes en færdig reol, der bare skal “stilles op”?

  10. Hvis du er dronningen, må jeg så ikke være en af prinsesserne … for det er mig, dybt ind i livet … eller jeg er i hvert fald typen der begynder på 10 ting på en gang og bliver lige overrasket over at møde den ene ufærdige ting efter den anden, når jeg hopper fra den ene ting til den anden.

    … eller som nu hvor jeg har taget et sabbatår og er rejst til Egypten for at finde ud af hvad jeg vil arbejde med .. og finder mig selv sidde og spille Tetris på Facebook, istedet for at ransage min sjæl.

    Og jeg er alligevel ikke blevet så god til spillet at jeg kan blive professionel når jeg kommer hjem til DK

  11. ps jeg ville have skrevet noget andet end sjus men turde ikke alligevel….

  12. Åh kender det alt for godt:-) 1 gensynglæden ved for længst glemte ting og 2 ufærdige projekter, hos os lever 80/20 reglen i bedste vilkår:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s