Totalt luset

Når man klokken 19.55 konstaterer lus på et af sine børn, ved man godt at det ender med at de fleste af os tuder inden søvnen frelser os fra det, vi nu skal igennem.

Den første der kommer under kammen og lusemiddelhelvedet tog det nogenlunde pænt.

Jeg gengiver lige kæmningen af barn to i en censureret version, for jeg kan ikke overskue at indrømme, hvor mange bandeord hun egentlig kan …

Den sidste kæmmede jeg mest i luften.

Og så under bruseren med dem alle. Dem der er så heldige at være uvidende om lusemidler, så tager det tre hårvaske at få det ud af håret. Lad os sige det sådan: Mine børn HADER at få vasket hår og det lader sig ikke gøre uden kamp. Så efter sådan en omgang hader de mig endnu mere end hårvask.

Præmien for at have afluset tre piger med verdens længste hår er at jeg – foruden at skifte sengetøj hos dem alle og putte tre overtrætte unger, der bruger al hjernekapacitet på at huske alle de bandeord de nogensinde har hørt og kombinere det med “mor” – kan få lov til at køre en lusekur på mit eget hår. Kan ikke huske sidst mit hår fik en anden hårkur end lusekur. Nå, men tre hårvaske senere, hvor der kun var 1 deciliter varmt vand og våde håndklæder tilbage, var aftenen slut og det er tæt på jeg ikke engang havde kræfter til at vælte i seng.

Men det gode er jo, at næste dag er næste dag – og der er ikke overskud til at dvæle ved dårlige minder.

PS. Jeg ved det jo godt, alligevel kommer jeg til at gøre det igen og igen.

Lægger pigerne i seng med og lader dem sove med vådt hår …

Reklamer

25 responses to “Totalt luset

  1. Argh lus er bare det værste. Nej det allerværste er når kl. er 19.55 og man konstaterer at man ikke har mere lusemiddel. Så kan man se frem til hysterisk afvisning af kropskontakt, og gå rundt med imaginære lus og en afsindig kløen i hele hovedbunden, indtil man kan få fat i noget, så man kan fjerne de ækle bæster. Og så kan man glæde sig til ens børn selv bliver forældre så de også kan blive kaldt alt muligt grimt når der er lus i farvandet.
    Føler med dig.

  2. Man bliver aldrig for gammel til lus!
    Vi var/ er igennem samme cirkus i disse dage med vores 3 langhårede teenagepiger og mig :/
    Og bare rolig, de lærer nye bandeord med tiden, så du får nye oplevelser med på vejen.

  3. Det er den slags der gør mig lykkelig for at have 2 meget kortklippede drengebørn 🙂

  4. Jeg er faktisk imponeret over, at I kan få langt hår til at stritte. 🙂 Korthårede drenge kan derimod vågne til en virkelig dårlig hårdag efter aftenbad og hårvask

  5. Altså nu kommer jeg fra en familie hvor vi var tre langhårede piger, og lus er nærmest uundgåeligt. Vi blev alle kæmmet en gang om ugen, og efter kæmning dryppede vi nogle dråber lavendelolie i håret, hvilket gjorde at lusene havde sværere ved at flytte ind. Lavendelolie kan købes mange steder på nettet, prøv at google det:)

  6. Jeg læste en gang at man kunne komme nogle dråber tea tree oil i ens hårshampo for det kan lusene ikke lide. Vi har prøvede det af da børnene var midre og gik i børnehave og tit var plaget af lus og det virker.
    Jeg brugte ca 7-8 dråber til en almindelig flaske med hårshampo. Tea tree oil kan bla. købes i matas og er ikke helt billigt, men der er luseshampo ho heller ikke og så slipper man for de små bæster

  7. Rikke Nørreriis

    Man kan få noget som hedder Hedrin mod lus, det skal smørres/gnides ind i håret og sidde i i 8 timer = natten over og så skal der bare vaskes hår bagefter. Dejligt nemt og har været meget effektivt her i huset.

    Det har fungeret perfekt i min husstand gennem mange mange år (kan ikke lige huske hvornår det kom på markedet) og håret bliver dejligt blødt af en behandling.

    Da min ældste søn havde lus, blev håret lige trimmet ned på 3 mm, som man jo siger er der hvor lusene ikke kan få fat – men det kan de altså godt. Der sad stadig lus i håret efter klipningen – men nu var de til at få fat i 🙂

    @Heidi

    Tea tree oil er under mistanke/er dokumenteret allergifremkaldende/hormonforstyrrende, så det råd ville jeg ikke benytte mig uanset hvor effektivt det end er :-/

  8. Kære Maren
    Næste gang kan du prøve midlet Hedrin. Hvis du altid har en flaske på lager kan du klare en omgang lus på meget kort tid. Hedrin er et middel som indeholder silicone (så vidt jeg har fattet) og det lægger sig i en hinde om både lus og æg, som dermed dør af sult, tørst og manglende mulighed for at komme af med nå ja, afføring. Denne metode betyder også at du helt er fri for frygten for resistente lus. Nå men det seje er så, at det hele er så nemt:
    – Hedrin i håret (det er olieagtigt men tørrer ind på en lille time)
    – sov med det i (på pakken lover de at man kan vaske det ud efter 1 time men min apoteker anbefaler at vente en nats tid), sov evt på et håndklæde for det fedter.
    – næste morgen vask (og kæmning for at fjerne lig fra håret) og vupti: lusefrihed
    Det er totalt effektivt!
    Kh Nadia

  9. Hvad med Smukke Allan? Hans hår er da langt nok til at være hjem for masser af lus? Så han må også være vant til at rede hår, og så kan han da også kæmme og vaske hår på blomsterbørnene – og dig. Tænk dig for en romantisk afslutning I kunne have fået på lusehelvedet – Allan der blidt masserer din hovedbund, mens han vasker dit hår tre gange … (tænk dig selv til fortsættelsen). Hvad? Det må I gøre næste gang …

  10. Har så multiallergiske børn, så de kan slet ikke tåle nogen former for lusemidler – derfor kæmning *true med korthårsklipning* kæmning osv.
    I øvrigt er det nu påvist at lus ikke kan leve i andet end hår, så du behøver ikke vaske sengetøj, eller lægge bamsen i fryseren 🙂

  11. Lus er det nye sort hos jer lyder det til. Håber I kommer i bund med dem. Og nu klør det her hos mig.

  12. Hold kæft, hvor er du sej! Jeg har kun én pige, hun har hår ned til numsen, og hver uge siger vi, at nu skal vi også huske at børste hendes hår hver dag, for det filtrer på nulkommadut. Men glemmer det tit, og når der så pludselig er lus i….hold da op et redehelvede! Det er lige før, jeg tuder mere end hende.
    Vi har dog gjort det langhårede projekt (det er jo sååå smukt og piget) noget nemmere med en leave-in conditioner fra eco.kid (Ægte Spelt). Og så har jeg købt en ornehårsbørste til daglig børstning, som lige tager det værste inden uglerne sætter sig.

    /Stine

  13. Jep. Hedrin og kæmning 2 x dagligt de næste 7 dage (bare for at være sikker – balsamspray er genialt her)
    Ingen storvask af dit og dat – højst et nyt hovedpudebetræk.

    That’s it – men på den anden side er det sjovere at læse, hvad du gør… 😀

  14. Lusehelvede eller ej. Det der var f…… sjovt skrevet og jeg ELSKER virkelig dine tegninger 🙂

  15. Har du overvejet støvsugermodellen? Så slipper I i det mindste for kemi-helvedet, der ikke virker særlig godt alligevel. Men morsomt er det, i hvert fald her på afstand 🙂

  16. Hedrin virker også her! Sjovt nok så opdages lus (og børneorm) altid ved sengetid – og så er det super nemt at smøre håret ind i hedrin og lade ungerne sove på hovedpude med et håndklæde om.

  17. æv, men den kunne toppes med denne variation:
    … ungernes lege-kammerat hentes efter spisning ( man har jo overskud! ) og inden dennes forældre stryger ud af døren med sit afkom nævnes det liiiige: “iihhh vi har igen lus derhjemme, har I osssseeee?????”
    Gisp, hjertet pauser og jeg kan ikke sige farvel til ungen+forældre uden at gennemtænke om vi har det der lager af luse-middel ude i plasterkassen!
    Og nej det har vi IKKE …. så oveni et aften-lang skrigeri ( tænker på hårvask unde tvang ) skal man så ossssseee liiiiiiiige en tur på Steno!
    ( hold kæft hvor det klør bare jeg skriver om det … )

  18. Fatter intet af kommentarerne. Det der lyder da i forvejen som Hedrin (der ikke er til at vaske ud). Fik i øvrigt engang besøg af en fyr, jeg var lidt interesseret i, midt i en lusekur. Jeg bildte ham ind, det var hårkur, da han ikke selv havde børn og derfor kunne blive skræmt væk over den slags. Hvorefter jeg stak ham en kop te og gik i bad på den sexede måde…. Man må jo få det beste ud af det….

  19. Lad ungerne se “Nanna” og kommentér højlydt og entusiastisk hvor smart Nanna faktisk er med det korte hår…Eller “go ugly early” og tilbyd dem bestikkelse for at sidde – og tie – stille under kæmning =o)

  20. Imponerende at du klarer det..
    Du skal ikke blive skilt, så får du bare børnene søndag aften med lus og du har ingen bil og du bliver så edderspændt at det halve kan være nok…ajj det er nok alligevel ikke så mange der lige klarer den på den måde…
    Du er sejl 🙂

  21. Hedrin eller andet lusemiddel vaskes ret let ud, hvis man putter rigeligt shampoo i håret inden vand. Så skyller man det ud og vasker håret helt normalt bagefter:-)

  22. Nu er det slet slet ikke for at konkurrere om hvem der kan fortælle om den skodeste luseoplevelse, men lige nu, med ovenstående scenarie friskt i erindringen, er det et rigtigt godt tidspunkt at tillade sig en følelse af uendelig taknemmelighed over, at pigerne ikke alle tre har det ondeste afrogarn. Den slags uldkruset charme kræver timer med glattejernet før det kan redes, endsige kæmmes. Næste gang, vi er på den med lus, overvejer jeg at flytte showet ud i fællesgården så naboer og folk, der drives, fra den den anden ende af byen, af nysgerrighed og gru over de vedvarende smerteshyl fra mit afkom, ved selvsyn kan konstatere, at jeg trods alt ikke er en ondsindet børnemishandler.

  23. Lus er det værste. Kan stadig få mange nervøse trækninger ved tanken om DEN gang vi havde lus. Vist nok hjembragt af mig som 1. klasses lærer. Og hurtigt spredt til begge unger. Og børnene til de venner, som var kommet for at holde en uges hyggelig ferie med os i Fanø Bad.
    Nå men huskede du at putte sovedyrene i fryseren et par timer? Eller kom de bare i vaskemaskinen? Husker det som vaskehelvede i flere dage. Men hey – jeg er ikke hysterisk. Jeg kan bare ikke lide lus. Overhovedet.

  24. Hedrinhedrinhedrin!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s