Katten Blå

Jeg har en kat. Faktisk har jeg to. Den ene hedder Bob og er super cool. Det er ikke ham, jeg vil tale om. Det er den anden. Den hedder Blå. Og den er dummere end snot. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige den er retarderet. Seriøst.

Da den var killing, var den ret dum. Den blev ved med at kravle rundt i hovedet på én, når man prøvede at sove. Hvis man satte den ned, hoppede den bare op igen. Hvis det lykkedes for den at komme op til ens hoved, gjorde den alt den kunne for at komme til at slikke én øret. Det var pisse irriterende. Da den var lille så den sådan her ud:

Nu har den levet 11 år. Den har brugt de 11 år på konstant at ville kravle rundt i hovedet på mig, når jeg prøver på at sove. Jeg har i 11 år prøvet at sætte ned, kyle den ned, råbe den ned, true den ned, jeg har sågar været ude i at give den ekstra meget kærlighed og opmærksomhed. Men hver gang den er blevet fjernet fra mit hovedet, er den bare hoppet op igen. Every fucking time. Og hver gang det i de 11 år, vi har delt liv, er lykkes for den at komme op til hovedet, har den i 11 år gjort alt den kunne, for at komme til at slikke mig i øret. Der bor 11 års irritation i mig, hver gang jeg ser den. Det eneste der er sket i dens udvikling på 11 år, er at den i dag er en lidt større version af sit irriterende killinge-jeg:

Så er det jo godt, at den er af en race, der nemt bliver 25 år, så jeg ikke engang kan gå rundt at håbe på, at kræet snart opgiver ævred. Desuden elsker mine børn den og forsvarer den ved hver given lejlighed. Faktisk begynder de at græde, når de hører, jeg bagtaler den. (Ja, jeg er sgu ikke for fin til at bagtale en kat). Jeg ved godt, jeg sandsynligvis får en læserstorm af rasende katte-elskere. But I kid you not med den kat, se selv:

Reklamer

36 responses to “Katten Blå

  1. Katten er et smukt men ikke så klogt væsen. Få en hund. KH Mette

  2. åh-oh… watch out for rasende katteelskere, er selv rendt ind i et par stykker en gang jeg var så dum at udbrede mig om hvordan vores, før så højt skattede bæster, er rykket seriøst ned af familierangstien, efter vi fik børn…

  3. Åårhjaer det er syyyynd! 😉
    Jeg havde engang en kat magen til Blå, han hed Charlie.
    Charlie var også retarderet, han slikkede på ens tæer og sked i håndvasken hver dag i 16(!) år.
    RIP Charlie!

  4. Jeg var katteelsker, indtil vores røde hankat viste sig at være en hunkat – den fik 7 unger i samme kuld (FØDTE I MIN SENG) – 7 unger + mor i én kattebakke, OH SHIT

  5. Jeg har altid været helt vild med katte. Hvor andre piger måske havde hesteplakater på deres vægge, så havde jeg kattepostkort og billeder over det hele på mit pigeværelse, og vi havde altid kat, da jeg var barn. Da jeg så mødte min mand, og vi boede i en lille lejlighed i London og rejste rundt i verden, kunne vi jo ligesom ikke have en kat med det liv, og så fik vi børn, og jeg glemte katte i et stykke tid. Men da det ældste barn blev 5 år, synes jeg, at det var på tide, at vi fik en kat – vi skulle jo ikke have flere børn (ironisk nok er jeg nu højgravid med baby nr.3)! Vi fik en killing via Gumtree, som vi hentede i et meget belastet socialt boligbyggeri i ØstLondon (så belastet at min mand ringede til min mobil 4 gange i løbet af de 10 minutter det tog mig og min datter at vælge en killing). Damen som gav os killingen havde ikke noget gulv i sin lejlighed men bare avispapir over det hele, fordi så kunne kattene jo bare skide, hvor de havde lyst! Hun havde over 25 katte i den lille lejlighed, og vi mødte både killingens mor, mormor og oldemor!! De store katte havde netop slæbt en due ind i stuen, som de havde hjulpet hinanden med at dræbe og æde, så der var blod over det hele! Killingen vi valgte kom løbende hen til os og stillede sig på bagben op af min datters bukser, så vi snuppede hende hurtigt, sagde tak og gik! Katten blev navngivet Cutie (af min datter, selvfølgelig) og siden den dag, vi fik hende med hjem har hun gjort mig sindssyg! Hun hopper hele tiden op på bordet, hun river alt mit vasketøj ned fra tørresnoren, hun vælter konsekvent ethvert glas eller krus hun ser og har nok smadret de første 15! Hun har en foot-fetish, der betyder, at hver gang vi sover, så vågner vi alle flere gange om natten i angst for, at hun har sneget sig under dynen for at angribe vores fødder. Hun har kradset vores opslagstavle i stykker og elsker at tygge på nålene derfra. Hun er helt vildt opmærksomhedskrævende og hopper på en, så snart man sætter eller lægger sig ned (faktisk hørte jeg min 3-årige søn gentage udtrykket attention-seeking whore om vores kat forleden til min mands store rædsel). Hendes purr er så højt, at jeg overvejer at melde hende til Guinness, og hun miaver fra morgen til aften om alt og ingenting! Ligesom dig er jeg sikker på, at hun er retarderet, og som du kan læse, er jeg slet ikke bleg for at bagtale hende og true hende med, at hun bliver sendt på en gård, eller at vi afleverer hende hos mormor i Danmark – men så hyler ungerne, og jeg må huske på, hvor dejlige jeg plejede at syntes at katte var. Soft kitty, warm kitty, little ball of fur, happy kitty, sleepy kitty, purr purr purr ;o) (P.S. Blå er da lige til at spise!!)

  6. I hear you. Min kat bider i en hver ledning/snor den kommer i nærheden af (har lidt smidt min hårtører ud på den konto). Jeg håber på hun en dag får et hjertetilfælde af det for jeg er dælme træt af at købe strømfordelere til min pc

  7. Seriøst – din kat er min kat http://alfredfellandgunnlogsson.blogspot.com/2009/07/vores-hund.html – når den er hjemme hos os lyder den navnet Stig Tøfting og snakker konstant. Hvis den slags katte kan blive 25 år har vi … 18 år tilbage. F-to-the-UCK!
    Når det er sagt, så er Stig intet i forhold til min gamle kat Sugar, som inderligt hadede ALLE undtagen mig – og viste sit had ved en ondskabsfuld hvæsen.

  8. Vores ene kat hopper også op i sengen til os. Men i stedet for at gå efter hovedet/øret, styrer den målrettet efter en vildfaren hånd, der ikke har gemt sig under dynen eller puden. Og så begynder den af gnubbe sig op ad hånden mens den spinder – for en hånd der ikke laver noget, den må da være vild efter at nusse med en stor tyk kat?

    Vores anden kat er til gengæld ikke ret vild med mennesker, og slet ikke nogen den ikke kender, som larmer eller bevæger sig hurtigt. Og gør de mere end én af ovennævnte ting, gemmer den sig under vores seng til det er holdt op igen.

    Jeg har (flere gange!) overvejet at de skille mig af med dem, men nu er vores datter blevet så stor (over et år), at hun synes de er vildt underholdende. Så hun aer dem, klapper dem, hviner af fryd når hun ser dem ligge et sted hvor hun kan nå dem, og jagter dem rundt i lejligheden når de prøver at flytte sig i sikkerhed. Men fordi deres nusse-behov bestemt ikke bliver opfyldt af os mere (sådan er det åbenbart at få barn, så ryger katte-nusningen ret langt ned ad listen), så finder de sig i det. Engang imellem. 🙂

  9. Som udgangspunkt synes jeg at katte er søde.. og din kat ser altså også sød ud. Men jeg indrømmer at den ser noget blank ud….

  10. Oh no, det lyder rædsomt. Jeg ville ikke engang have holdt et halvt år ud, før den var blevet sendt væk på et kattehjem. Men det er nok også derfor jeg ikke skal have kat eller hund, jeg ville virkelig ikke orke en besværlig en af slagsen.

  11. Se lyst på det….Vi har en Engelsk Bulldog (30kg) der sover på min mands hoved.
    Bonus info: røven vendt mod mig. Altså hundens røv….

  12. Jeg sidder og tænker på om det bette kræ blev taget for tidligt fra sin mor dengang I fik ham? Det påvirker deres adfærd og killinger der er taget for tidligt fra har tendens til at ville sove i sengen og helst oppe omkring ens kranie 🙂 Min kat er en pylrerøv og han har sin faste plads ved hovedpuden (-:

  13. Du har ret Kathrine. Den var kun 3 måneder da den blev taget fra sin mor. Den skulle have været 14 år!

    Men fuck hvor er det skægt med alle de irriterende husdyr vi alle har skrabet til os. (Seriøst, en 30 kg’s bulldog, der sover på Solveigs mands hoved, det er meget meget morsomt). Af en eller anden årsag har jeg aldrig for alvor overvejet at skille mig af med den Blå. Altså hvem ellers ville kunne holde den kat ud? Og nu havde jeg jo taget den til mig. Men før Bob havde jeg en kat der hed Misling. Og Misling syntes Den Blå var så motherfuckingirriterende, at hun tog en ordentlig bid af dens øre en dag. Hun havde min fulde forståelse. Den Blå fattede selvfølgelig stadig ingenting, den sagde bare mjAV og blev ved med at irritere hende videre. Underligt hun ikke slog ham ihjel.

  14. Åh, hvor er det sandt. Og hvor er det skønt, at katte er lige så forskellige som os selv:)

    Hos os har vi præcis sådan en kat (og jeg hapser straks din tegning). Før havde vi en kat (Missing), der vel nærmest var kattenes Einstein. Den kunne f.eks. selv åbne både stuedøren og vores hoveddør ved at hoppe op på håndtaget, den var rolig og fattet, gik spadseretur sammen med os, og så kendte den altid sine grænser.

    Men den nye kat … suk. Alene det at den hedder Poo burde have skræmt os;) Den har netop sådan nogle flakkende øjne, og den lærer intet af sine fejl. Den er simpelthen helt væk oppe i rygeosten mellem dens ører. Men den er smuk! Det er Poos styrke. Den er en Hellig Burma af den mest blåøjede, plyssede slags, og lur mig om ikke det virker. Alle elsker dumpappen … selv mig til tider.

    God dag her fra:)

    Mads

  15. Katrine Steinicke

    ja klog ser den ikke ligefrem ud!

    Jeg har to katte… ingen af dem er rigtig kloge… men de er glade for barnet og barnet er glad for dem… og så er de glade for at blive lukket ind og ud 124859330000 gange om dagen!

  16. Ha skægt! Og skægge kommentarer! haaaa ha. Sikke mange blæste katte der render rundt her i landet!….

  17. Hvis jeg måtte have kat, ville jeg gerne have Blå, jeg synes den er kær. Måske jeg skal flytte, bare så kan få Blå.

  18. Jeg fik min første kat da jeg flyttede fra Lolland til Herning som 19-årig.. Den blev navngivet Farvelade ❤
    Farvelade ELSKEDE at fange mine øjenvipper (!!) når jeg var lige ved at vågne op.. Hvilket resulterede i, at da jeg havde haft den i 10 dage, blev jeg vækket af en killingeklo i øjet.. Jep.. Et stk. tur til lægen meget hurtigt og en rift på øjet.. Dejligt dejligt.. (Samme aften i øvrigt.. Husk på at jeg havde boet i lejligheden i 10 dage.. Blev lejligheden oversvømmet og jeg var tvunget ud i næsten 3 mdr.. Fed dag!)

  19. Jeg skal ALDRIG ha’ en kat. Eller en hund.

  20. Marlene nu i Norge

    Jeg synes katte er åndssvage, så jeg synes det er skønt at høre om dumme og uintelligente kattekræ og deres latterlige påfund:)

    Hørte forøvrigt Madrugada i radioen i dag og kom med det samme til at tænke på dig og noget med noget grimhed. Ja mere skal der ikke til:)

  21. Eeeelsker katte – men min kan nu godt være med i selskabet her…
    Den fanger ikke mus og lignende i haven.. næh den kommer ind med visne blade. Tag den! Så hele entreen er hver dag fyldt med visne blade, der ligger til parade!
    Det sjoveste er næsten, at den kommer ind med dem (bladene) i munden – forsigtigt som når andre almindelige katte kommer med mus – og den mjiaver lige så højt og insisterende.

  22. Det er lige netop det jeg ikke kan fordrage ved katte…. den der konstante og vedholdende insisteren, den komplette illoyalitet, kombineret med at det er fuldstændig umuligt at opdrage kræene. Jeg forstår simpelthen ikke at nogen kan finde dem charmerende. ;o)

    Charlotte – som æææææælsker hunde

  23. Min allerførste kat bestemte sig for at den eneste i hele verden hun kunne li’ var min kusine. Som boede hos mig da jeg fik katten. Det betød at ligeså snart jeg var alene med monsteret blev jeg overfaldet af et rødt lyn der kom springende fra siden og satte kløerne i min hovedbund. Og om natten gik hun til angreb på mine tæer – selvfølgelig kun mine. Når min kusine var hjemme, var hun den mest kærlige kat som lå og spandt i min kusines skød mens hun sendte mig onde øjne. Udspekulerede lortedyr! Behøver jeg at sige at min kusine fik den kastet i nakken da hun flyttede?
    Men jeg elsker katte! Jeg elsker at man ikke kan opdrage på dem, at de bare er så pisseligeglade med folk og at man aldrig rigtigt ved hvad de nu finder på.
    Jeg er så meget mere til kat end til hund!

  24. Katrine Steinicke

    for evigt kat!

  25. Hej Maren 🙂
    Tak for gode grin og kreative tegninger.
    Har netop startet en blog og du er hermed tilføjet på min blogroll!
    https://aveugler.wordpress.com/

  26. Sådan en kat har jeg også!!
    Den er bare kun 2½ år – men jeg har sørme også noget der føles som 11 års irritation i mig! Og så hedder den noget så ordinært som Felix 😉

  27. Haha, jeg har også haft en British shorthair (han ligner sådan en på billedet?) og han var simpelthen også så dum! Han er flere gane set sidde med piskende hale og stirre direkte ind i væggen – krumme sig sammen, sætte voldsomt af, og brage direkte ind i væggen. Suk 😉 MEN elsker nu katte, er dog mest til danske gårdkatte med lidt blandede gener efter jeg havde min British Shorthair (som btw hed Poul).

  28. Må jeg foreslå Simon’s cat?

    Der findes også en bog med fine tegninger. Og jeg er sikker på min kat Preben har både set youtube videoerne og læst bogen for at se hvordan han allerbedst kan være en arketypisk kat 🙂

  29. Selvom jeg er vild med katte, har jeg dog mødt én kat, som var en prøvelse. En perserkat, som hed “Prinsesse” (ja, nemlig!). Den boede hos min søster, som jeg af og til overnattede hos. Jeg sov på første og kunne høre, når katten snorkede i stueetagen! Det var slemt nok, men værre var det en gang jeg vågnede og ikke kunne få vejret, fordi den havde lagt sig oven på mit ansigt! Et bagben på hver side af halsen og forpoterne oppe ved tindingen…

  30. Min første kat, Misser, var en klog og sød kat. For et par år siden overtalte jeg mine forældre til at overtage en stor, orange kat (Eddie) der ellers skulle aflives. Eddie er så dum som jeg ikke troede, katte kunne være (men måske alligevel ikke helt så debil som Blå). Den er heller ikke særlig renlig, ret så tyk og den fælder som ind i helvede.

    Men den er rigtig rar og min far elsker den, så…

  31. Ugh, min veninde har to af de der kræ (British Shorthair). Det er de mest retarderede dyr jeg nogensinde er stødt på. Man kan se i deres øjne hvor lidt de fatter. Men dejlig blød pels, dog. Der er ikke noget at sige til, at Blå bliver ved med at kravle rundt i hovedet på dig – man kan jo ikke lære sådan en åndsforladt røvkat noget.

  32. Vi har også katte en af dem hedde Prinsesse Nano, hun er en skovkatte blanding, og hun ligner faltisk Blå lidt, med det der fulstændig tomme blik. Men hun er nu meget stille og rolig bare ikke særligt klog. Men hvad sker der så hvis den dumme kat få killinger, jo så får men en mega retarderet kat (som vi selvfølig gemte fordi den var så pæn og sød og lille) men nu er Puf, som den kom til at hedde fordi den altid sidder og puffer til en, ikke så sød og lille mere, han er 6 månder gammel og vejer 4kg, han æder kaktuser så han får pikke i munden, han ELSKER at sidde i håndvasken og lege med vand. Og så tror jeg at han er den mindst yndefulde kat i verden. Det der med at lande på alle fire ben, det har han ikke hørt om, så han vælter altid rundt og rager ting ned og falder selv ned. Engeng gled han og faldt ned da han ville hoppe fra håndvasken ned på wcbrætter med våde poter. Og så har han forasten også det der fuldstændigt tomme bliki øjnene.

  33. Hvis ikke mit søgeord for at komme herind til det her indlæg gør dig bare lidt glad,hvis mine søgeord overhovedet kommer ind, for det kommer ikke ind hos Onkel Anne, og for at det lige skal handle lidt om katten, så vil jeg sige, at man siger at hunde og deres ejer ligner hinanden, men jeg synes altså Blå har et blik som du også har? Kald mig skør, kald mig underlig, bare du kalder mig noget!

  34. Seriøst. Hva’ sker der for folk der har kat!?? Hvis man har valgt at ha’ kat, er det altså en KAT man får!! Ikke en hamster. Ikke en hund. Ikke en røvsyg papegøje som flår stolesædet i småstykker. Men en KAT som kigger på én som kun katte kan. En kat som kræver 86% af ens tilværelses opmærksomhed. En kat som gir’ så ufattelig megen opmærksomhed tilbage. En kat som har lisså’ megen plus IQ som en hund har i minus. En kat som vælger at bo hos sine mennesker – hvis den ikke gjorde det var den skredet for længst. Grunden til at de kigger sådan på os, er fordi de leder efter intelligens – uden at finde det…

  35. @zden: 24 timer med Den Blå og du vil med garanti æde dine ord igen;-) Jeg har haft mange katte. Og har to nu. Der er ingen måde at pakke det ind på eller bortforklare det: Den Blå er dummere end bølgepap …

  36. @maren: Jeg elsker katte. Hele deres væsen. Deres udsyn. Deres afstressningsevne. Og jeg er kattemand med alt hvad knurhårene indebærer. Gi’ mig en killing og jeg vil få den dejligste, sødeste, smukkeste kat frem til evig beundring, for de der tør kigge med.

    Og nå ja. Så ska’ de ind imellem fodres med rå æggeblomme. Det ka’ de godt li’!!

    🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s