Motherfucker efeu.

Jeg er så træt jeg sidder og skriver dette indlæg ved at hamre panden ned i tastaturet. Det er ikke mine børn, der har skylden for min udmattelse denne gang, men fordi jeg har tæsket løs på en efeu hele søndag. As in HELE søndag.

Hvis der skulle sidde et heldigt menneske på den anden side af skærmen, der ikke ved hvad en efeu er, kan jeg fortælle, det er en plante (skabt i helvede), der vokser op langs mure, andre træer og hvad som helst den kan komme til. Den hager sig fast med små fangarme, den har på sine grene og kan dække et helt hus på en sommer med godt vejr. Tror jeg. Eller ved ikke en skid om. Jeg kan bare konstatere, at hele min forhave, værende et areal på 40 kvadratmeter, er dækket af et tykt tæppe af efeu. Jeg tror, det har fået lov til at gro i fred i ti år. Rødderne går flere meter ned. Og det havde klatret ti meter op langs stammen på vores gigantiske kastanietræ. På et tidspunkt hang jeg i efeuen i frit fald for at flå den ned fra træet. Og landet med det meste af efeutæppet hen over mig – i et sejrsbrøl. Jeg knoklede så meget sammen med min veninde, at jeg kampsvedte og endte med at stå mere eller mindre nøgen i forhaven og banke løs. Naboerne var meget interesseret i arbejdet. Til mit forsvar skal det siges, at selv om jeg havde jord i røven, da jeg gik i bad i går aftes, faldt mine bryster kun ud én gang under strabadserne. Og kun det ene.

En hel dags arbejde gav knap 10 kvadratmeter ryddet + et giga træ, der nu ser ud som om, den har fået en brazillian. Jeg får ikke fred, før jeg er færdig, selv om efeuen tydeligvis ikke har tænkt sig at give op så let. Så det er et spørgsmål om hvem, der er mest stædig. Jeg regner med det er mig, selv om jeg lige nu er så udmattet at jeg knap kan løfte armene og ikke kan tænke meget andet end ”efeu” og ”dø motherfucker”.

Dog er der måske en anden løsning, for jeg googlede lige ”efeu” og kunne på en tysk botanikerside læse, at man i middelalderen anså efeu for at helbrede folk, der havde milt-problemer. Så hvis nu alle jer, der går og døjer med milten kom forbi, så kunne I kvit og frit få lov til at æde de resterene 30 kvadratmeter efeu i min have. Jeg skal nok både råbe begejstret og dingle med brysterne i mens, bare jeg ender med at få bugt med den satans busk!

Reklamer

23 responses to “Motherfucker efeu.

  1. kan ikke lade være med at trække gevaldigt på smilebåndet når jeg læser din malende beskrivelse af din kamp med efeuen.(Jeg ved godt at det ikke er pænt at gøre)
    Især dit tilbud om at komme og spise et stykke af din efeu synes jeg er en genial løsning.
    Held og lykke med din videre kamp

  2. Da jeg var lille, havde vi vandrende pinde.
    Det eneste de spiste var efeu.
    Måske du lige skal svinge forbi dyrehandleren i dag!

  3. Lise Skriver

    Jeg siger bare: go’ fornøjelse næste år, og næste år og så liiige næste år igen…been there, done that; motherfucker efeu!

  4. Det lyder temmelig frækt med en træ-brazilian, jeg vil helt sikkert holde øje med træernes intimbarberinger fra nu af. Tak for det billede. Jeg plejede ellers at se træerne som sådan lidt bly og aseksuelle på bedsteforældremåden, det gør jeg ikke længere.

  5. Altså jeg ville jo mene det var mandearbejde at fjerne efeu, så kunne du tage i spa imens. På den måde ville du få dig en “rigtig” mand, og han ville få sig en endnu smukkere kæreste. Hvad lavede smukke Allan igår?

  6. Hvor ville jeg dog ønske jeg har problemer med min milt. Kan jeg ikke lige få at vide hvor milten sidder så jeg kan begynde at få ondt? Selv om de indre billeder jo egentlig burde være nok, så er det ikke helt.
    Og så får jeg også dårlig samvittighed fordi jeg har en kolonihave og den har ikke fået nogen opmærksomhed, overhovedet, men jeg har jo haft travlt, og sådan.

  7. @ Kristine – jeg kan jo bare kramme et dametræ- jeg er mest til mænd, sådan rent seksuelt. Argh. Du har ret. Det er for tidligt til at lege skarp.

  8. Efeuen er en luskebuks, som vist endda vokser fuldstændig lige så godt om vinteren som resten af året. Dvs. mens man sidder lunt indenfor og tror man har fået bugt med den…

  9. Nu er der reklamer igen.
    Salg af skovplanter
    Planter til hæk, skov og læhegn. Direkte fra producenten.
    http://www.skovplanter.dk

    Kan du ikke bare sælge den der?

  10. Haaaa ha! Gad godt du udgav en havebog! Den første sjove havebog på markedet!!! For os der ikke kan kende forskel på en bregne og en rabarber, men som det på trods er udstyret med et haveareal…!

  11. Tak for et godt grin 🙂 Kender godt problemet med, at dele af ens krop begynder at leve sit eget liv på de mindst fede tidspunkter! God fornøjelse med resten af trimningen – det kan lade sig gøre 🙂

  12. Louise johansen

    vil du låne min store sorte labrador? Han er ekspert i at smadre efeu i nabolaget og jeg tror han elsker det….;-)

  13. Efeu 0 – Maria 1. Jeg vandt kampen sidste år. Vores skur i haven var stærkt overbegroet af efeu, nu er den død.
    God fight, sender al min styrke.

  14. Hvor jeg dog ønsker at dit liv var en tv-serie … sådan en soap agtig en jeg kunne følge med i hver dag 🙂

  15. Kathrine i Bangkok

    Hende der skrev noget om Marens Havebog er genial! Nogle af os synes bare ikke at havearbejde er beroligende!

    @Maren: der rejser sig et folkekrav!

    Nu glaeder jeg mig helt til, at det bliver maelkeboette-saeson!

  16. Haha, god beskrivelse! Det lyder præcis som mig, da jeg sidste sommer gik i krig mod efeuen i min nye have. Forleden dag fandt jeg den kravlende op ad udhuset igen, pokkers! God fornøjelse med bekæmpelsen 😉

  17. Jeg indrømmer, at jeg ikke er ekspert, men kan man ikke brænde sådan en sag væk? (Måske ikke den del op ad huset, men så det på træet)

  18. Det er nu tre år siden at vi flyttede i hus. D.v.s. at jeg for tredje gang skal forsøge at tage kampen op med HAVEN (siges med let bæven i stemmen). Her fra sofaen kan jeg se ca. 20 cm med havebøger i reolen. De handler alle sammen om, hvordan man får ting til at gro. Men ikke et ord om hvordan man holden skidtet NEDE.
    Årets taktik her på matriklen går på at være tidligt ude, og tage kampen i opløbet. Så der skal lægges en masse timer her i april og maj, og så håber jeg at ukrudtet bliver så demotiveret at det giver op, og jeg kan nyde resten af sommeren i en liggestol på terrassen.

  19. Kære Maren,
    Hvis du har tid, så er slyngplanter nemmere at fjerne, når de er visne. Jeg fjernede 40 kvadratmeter vinplante fra en væg, ved at save stokken over og vente 1½ måneds tid over sommeren, på at resterne blev ristet i solen. Herefter var planten lige til at få ned med en rive.

    kh Niels

  20. For dælen det var da dagens bedste grin…. nok mest fordi jeg har fætteren til din ventende i min (nyligt tilflyttede) have..!! Tror jeg sender mand og børn afsted den dag slaget skal stå.. det bliver nok lige så uskønt som du beskriver..

  21. Ej hvor er jeg glad for at læse det, så er jeg ikke den eneste der hader efeu.
    Min nabo er vild med det og vi deler desværre en op af hegnet, sidste år fjernede jeg dog alle blade, så der kun er stammerne tilbage… Det ser ikke godt ud, men hvad man ikke gør for nabofreden…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s