Kunstnerkvaler

Jeg læser mange bøger om at skrive. Om de store kunstneres tanker om processen. Om udfordringerne. Om kvalerne. Om faldgruberne. Om glæden ved det. Opturene. Og de utallige nedture.

Der er altid mange gode betragtninger. Mange fine råd og måder man kan gribe det an på. Men min største udfordring og problem ved at få skrevet det, jeg gerne vil skrive, er der aldrig nogen af de store kunstnere, der skriver om. Nemlig: Hvordan helvede får man tid til at samle sig om noget og gå så meget i dybden med det, at det bliver virkelig godt og ikke bare blog-blabla, når man har børn, der står og flår i ens tid, tanker, hjerte og sjæl døgnet rundt?

Senest læste jeg om Hemingway (som i øvrigt havde en sød kone til at passe børnene), der fortalte, at han altid tog en svømmetur, når han ikke lige syntes han kunne komme videre i teksten.

En svømmetur?!

Får kraft edme lyst til at grave ham op og knalde ham én. Hvornår fanden skulle man få tid til at tage sig en svømmetur – og ville da mindst have 2 børn og 3 af deres venner på slæb og så ville der være minimum én af dem, der nægtede at bade inden vi kom ind til bassinet, så man skulle bruge en væsentlig procentdel af sine kræfter på at få ungen våd, så bademesteren ikke bliver vred, og så er der da i hvert fald to der kommer op og slås i vandet og er ved at drukne, de skal alle på skift ind og tisse mens vi svømmer og så alle de rutchebaneture jeg bliver tvunget til at tage fordi de så gerne vil prøve vandruthcebanen, men ikke tør alene. Til sidst runder vi så af med vi-er-alle-fugtige-og-trætte-og-hvor-helvede-er-Myntes-anden-sok-seancen. Hold nu kæft hvor har jeg da bare fået klaret tankerne og er klar til at skrive vise ord, når jeg kommer hjem.

Tror sgu også jeg må se at få mig en kone.

Reklamer

29 responses to “Kunstnerkvaler

  1. blog-bla-bla??? Fornærmede du lige mig og mit valg af yndlingslekture?? Jeg synes sgu du er en hel del sejere end Hemingway, at du får skrevet og gjort det du gør, under de omstændigheder, at du ved det….

  2. Kan du ikke tage væk en weekend og skrive, til du får små vabler på fingerspidserne? Det gjorde jeg i januar. En hel weekend.Man kan virkelig være produktiv så og for en stund få bugt med skrivekløen og den frustrerende fornemmelse ved ikke at kunne tilfredsstille den ordentligt.
    Jeg tager mig selv i at misunde min mor, der er på efterløn…..

  3. Maren

    Måske skal du bare gøre op med dig selv, om du vil være kunstner eller bare skrive, som du nu gør og lyster. Det valg tror jeg mange kunstnere – måske ligefrem Ernest – har gjort. Og jeg tror ikke, de valg var uden omkostninger.

    Og hvis nu flere såkaldte kunstnere tog konsekvensen af vigtigheden af at fokusere på det, de rigtigt ville (og skulle) – ku det måske være, at vi slap for husmoderkunst, skolelærerrock og andet forfejlet snask.

    Og nej, selv om dine blogindlæg er søde, sjove, kloge og absolut velskrevede, er det vel for fanden ikke kunst endsige litteratur. Og er det dine mål, sku du ta at opdrage din mand og dig selv lidt bedre. Ikke dine børn. De lyder fornuftige nok.

    Nu vil jeg spille lidt guitar. Skrive lidt. Tage en tur i svømmehallen. Besøge min datter og mit barnebarn. Køre hjem og lave muslinger til min hustru og derefter invitere hende til argentinsk tangobal. Hvorfor? Fordi jeg kan. Fordi jeg er 55. Fordi jeg har været det hele igennem. Og nød hvert et sekund. Eller de fleste af dem.

    God fredag til alle. Husk at nyde den. Uanset hvilke projekter I har.
    Venligst Jan

  4. Tjah… Hvis Hemingway havde levet i 2010erne (og ikke de andre, seje med absinth, førkrigsoptimisme og omklædning før aftensmaden), ville han jo også ha’ stået ved Blå Stue og tænkt på at det kunne være skægt at skrive om en fisketur.

    Er det noget med at købe nogen Moleskin-bøger og så give sig selv 30 minutter nogle gange om ugen til at skrive ideer, sætninger, scener og replikker ned? Og når ungerne så synes at du er mere irrelevant end en opfordring til at lave lektier fredag eftermiddag, så er det at du giver dem fingeren og sætter dig ind og skriver. Eller hvad vi nu gør, når vi skal ha’ ord ud.

    Iøvrigt: Tak for din blog! Sitter lige på den anden side af bakken (Valby, altså) og følger med i livet, som det også kan være på det der Frederiksberg. Du skriver godt og sjovt, og som tekstabe og ordelsker (og far til tre i noget sammenbragt noget) kan jeg sagtens følge dine tanker.

  5. Kan godt anbefale det med konen…

  6. Jeg siger også ta’ i sommerhus, alene. (Vi siger ikke til nogen at jeg også er der, når du nu skal have en kone, så findes de ikke bedre end mig) Og når du er i sommerhuset, er jeg sikker på at du kan mærke om du virkelig vil, eller om du bare vil det, fordi du ellers ikke plejer at have tid.

  7. Haha, kan lige se jeres tur i svømmehallen for mig. Måske kan du hente lidt tid ved at skrive i stedet for at læse bøger om at skrive. Vi er mange der gerne vil læse mere – og se flere tændstikmænd, -damer og -børn 🙂

  8. Uh der rammer du (og de kloge kommentarer) fuldstændig plet.
    Hvordan får man tid til at være kunstner? Vil man være kunstner? Hvordan får amn tid til at finde ud af om man vil være kunstner? Kan man nogensinde få tid til at tage i sommerhus? Uden at dø en lille smule af dårlig samvittighed imens?
    Åh åh åh.
    (man=jeg)
    KH Line

  9. Hehe – ville dele den på FB – skrev i kommentaren at den kvinde har ret – og at jeg også vil have en kone – fik beskeden fra FB at min kommentar rummede stødende indhold og derfor blev blokeret…… Jesus – its a mans world!

  10. Jeg synes vi allesammen skal gifte os med Jan og Søren.

  11. Jeg har brugt ti-tyve gange så meget tid i mit liv på Maren Uthaug, som jeg har brugt på Ernest Hemingway. Og jeg indrømmer det gerne.

  12. If you really want it you should put a ring on it Dragonfly!

  13. Du kunne lave en velcro væg, stoppe ungerne i vekcrodragter og kaste dem op på væggen. Hvis de stadig larmer for meget brug holdkæft bolcher, de har muligvis for kort holdbarhed ud i hold kæft-hed, men er væsentlig blidere end gaffatape (det kan så overvejes i nødstilfælde) … det må da give ro til at finde ud af om du skal skrive kunst og hvis du beslutter dig, er det vel muligt at bruge metoden i skrivestunder til ungerne er så store du må bestille tid hos dem for at se dem?

    ..der var også noget med en lillesøster og en flagstang, den mulighed er der vel også, men kan godt se flagstænger på rad og række kan godt komme til at se lidt diplomatisk ud på en sær måde.

  14. kanon – har det lidt på samme måde. Fat mod – om et par år kræver dine børn ikke så meget af dig som nu. Nogle gange har jeg været bitter på min mand over at vi havde piger og at det altid var mig der skulle have dem med i omklædningsrummet, når man bare havde mest lyst til at sidde stille i saunaen – eller lægge sig på gulvet i bruseren og sove. Mine piger er nu 10 og 12 og jeg har simpelthen sådan en forstoppelse mod at gøre noget med dem jeg egentlig ikke gider, som jeg har gjort alt for meget – at jeg tror det tager mig 20 år at få mod på at komme i Fårup Sommerland igen – eller hvilken som helst anden forlystelsespark. Tros sgu vi skal være bedre til at holde fri og gøre det vi har lyst til – og så lade have være have, eller få manden til det:-)

  15. Ha ha. gad godt se dig grave hemmingway op og knalde ham én:)

  16. Dine ord er krydret med underliggende frustration. Uden den ville dit skriveri måske blive tamt og kedeligt! Jeg smiler efter at have læst din blog.

  17. Vil hellere læse dig end Hemingway, anyday anyway!

  18. Anne Nielsen

    En meget klog dame sagde engang at “enhver moderne familie mangler en husmoder!” Tænk at komme hjem fra en lang arbejdsdag – og så er der handlet ind, vasket og strøget tøj, gjort rent, skiftet på sengene, bagt småkager og man kan bare sætte sig til bords til et vellavet måltid (evt 2 retter) efter at man lige har haft tid til at læse avisen igennem for at holde sig orienteret om verdenssituationen. Efter maden skal man ikke rydde op i køkkenet, men kan sætte sig med en god bog/snakke med sin respektive ægtefælle (“husmoderen” er jo i køkkenet), snakke med sine børn, der jo har nået at få hjælp til lektierne om eftermiddagen inden de voksne kom hjem og måske se lidt fjernsyn og måske have tid til sin fritidsinteresse, hvad enten det er frimærker eller forfatterskab. Senere, når der er læst godnathistorie for børnene (hvem der tager sig af det er lidt uvist – det skulle man måske gøre selv), så bliver der serveret kaffe/te og hjemmebagte småkager inden man siger godnat og bare lader alting stå, går på badeværelset og har lidt tid til skønhedsrutiner inden man indfinder sig i soveværelset, hvor ens respektive ægtefælle nu befinder sig (“husmoderen” er i køkkenet og rydder op efter aftenkaffen) – Måske ville der blive mere tid og overskud til erotik, hvis alt husarbejdet blev varetaget af en 3. person. Bare tanken – at slippe for den evindelige dårlige samvittighed over at skulle prioritere “vasketøj eller lektiehjælp” – “sund mad eller begrænse antallet af nullermænd”, “sex eller få strøget den 2,5m høje bunke vasketøj” etc. Hjælp – selv om mine børn er voksne – og den ene ikke bor hjemme mere, vil jeg have en “husmoder”!!2 fuldtidsarbejder levner ikke megen tid til husarbejdet, som bliver ret sporadisk, indtil man ikke kan udskyde det længer – ikke flere rene underbukser eller at nullermændene nærmest har overtaget ens hjem 🙂 Det er måske en årsag til at kvinder ikke når så langt op ad karrierestigen – vi mangler en “husmoder” på hjemmefronten! 🙂

  19. Hvornår er noget litteratur Jan?
    Og er det blogformen der gør at du ikke mener at Maren skriver litteratur? Eller er det hendes valg af emner? Eller hendes evner som skribent?
    Al tekst kan, efter min mening, være litteratur. Hvis den der skriver fortæller en god historie, og fortæller den godt. Det synes jeg Maren gør. Hun formår at skrive om sit eget liv, på en vedrørende måde, der giver hendes læsere mulighed for at spejle sig, og se på sig selv. Og så er hun SJOV! Og sjove kvinder er der stadig alt alt for få af.
    Når dine børn er blevet lidt ældre Maren, så tror jeg du skriver et værk der giver Hemingway baghjul.

    • Du har nok ret Sara. Ethvert skriftligt vidnesbyrd på basis af et menneskes tanker, følelser og handlinger er vel litteratur. Men det gør vel ikke SMS, mails og blogging til litteratur, eller?
      Jeg er under ingen omstændigheder ude med hverken rive eller skuffejern ift. Marens blog. Jeg synes det er sjove betragtninger over lige netop hendes liv – og hun skriver sgu da godt. Og sjovt. Og så videre.
      Men vil man skrive, synge, male, brodere eller andet som går lidt ud over det sædvanlige, tror jeg sgu, at man skal gøre det helt, fuldt ud og all in.
      Og så har vi jo balladen med hverdagens mange udfordringer som forsvundne strømper, næsvise badevægte og andet gøgl. Og så må man da tage stilling til, hvad man egentlig vil – eller ikke vil.
      Og nej, mit indlæg var heller ikke litterært. Bare en tanke, en ide, et forslag.
      Jan

  20. Åha så rammmende som altid. Hahahahahaha:oD

  21. Hep. Holder med Søren længere oppe. Jeg har skrevet min roman uden egentligt at have tid til den, men fordi jeg hele tiden huskede at skrive små gode ideer og sætninger ned, så var det lettere at få styr på resterne af tanker om aftenen, når der var ro i huset. Meeen det kommer nok også lidt an på alderen af børnene. Jeg kunne faktisk ikke helt samle mig, før vi kom ind i datterens 6. leveår.

    PS. Kan godt li’ Ernest, så slå ham ikke helt itu, bare fordi han var gift:) Selv har jeg en kone, men vi kunne helt klart godt begge to bruge en husmor også!

  22. Dorthea Nickelsen

    Tjaa gå all in…
    Jeg synes i hvert fald det er mere interessant at læse bøger af forfattere, der lever og har levet deres liv end forfattere, der har valgt livet fra for at sidde i deres elfenbenstårn og pille i deres navle og opfinde pseudoproblemstillinger.
    Og det ville være dejligt, hvis folk kunne hjælpe hinanden lidt mere på tværs af familier og generationer i stedet for at fjolle rundt som indadskuende teenagere, så snart de kan slippe afsted med det.

  23. Dorthea: I hear you.

  24. When Virginia Woolf said that every woman needed a room of her own she must have meant the kitchen.
    Marge Simpson
    🙂

  25. Lone Tvedergaard Bach

    Maren, jeg kender ikke definitionen på litteratur, men du kan i hvert fald kunsten at skrive – og du går lige til grænsen (og nogen gange over min) af dig selv. Du giver meget. Måske nogen gange for meget? Men aldrig alt. Blogging er måske for nyt til at kvalificere sig selv som genre, men lur mig om det ikke er et spørgsmål om tid. Jeg har hørt, at én af de største engelske digtere (har selvfølgelig glemt hvem), gik på arbejde hver dag – som bogholder – og skrev sin digte om aftenen, når han kom hjem. Der var ikke noget refugium eller lange ture ved stranden, men et eksistensvilkår, der ikke kunne stoppe pennen. Billedet af – eller måske rettere klichéen af en kunstner, der sidder for og med sig selv alene på loftet ved stearinlysets skær er én måde at bruge sig selv på – jeg synes, din måde er en anden, men ikke mindre ægte, autentisk eller kunstnerisk. Jeg elsker dig, Maren.
    Knus fra Lone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s