Drukner i gode ideer

Det med at skrive et langt dybdegående blogindlæg i dag, det sker bare ikke. Jo, langt skal det nok blive, for jeg er så træt jeg både speedsnakker og taler i ring.

Det er fordi jeg er en idiot. Jeg gjorde rent faktisk det jeg harcelerede over forleden dag: Jeg tog alle ungerne i svømmehallen. De var skide søde alle tre. På skift. Hvilket også betyder at de på skift var nogle små røvhuller, der drev mig helt ud til vanvidets hårfine kant.

Den ene klynkede i halvanden time i træk – fordi hun ikke ville være i svømmehallen. Det var hende, der havde plaget os i to uger for at vi skulle derop. Da vi endelig sagde ”okay, så tager vi hjem”, blev hun rasende over at vi skulle det. Man bliver sgu bare så udmattet af at blive grædt så meget på. Det lyder muligvis ufølsomt, men jeg har kun cirka 25 minutters ligegyldighedsklynk-empati i mig. Derefter kan jeg kun tænkte: ”Holdnukæftholdnukæftholdnukæft”.

Da vi var under bruseren blev klynkeren god igen. Men i samme øjeblik gik en anden af dem amok fordi vi ikke skulle have pomfritter i grillbiksen bagefter. Efter at have ligget og skvulpet i det lunkne bassin med en skriger i halvanden time, var jeg parat til at give dem femhundrede kroner hver for at være stille. Bare i fem minutter. Så 25 kroner for en tallerken hærdet fedt til deling virkede som en god deal. Selv er jeg jo på slankis (Fuhrmann og jeg har indgået en slankepagt, hvor pomfritter dersværre ikke indgår). Derfor spiste jeg kun én.

Er I klar over hvor ynkeligt det er at spise én pomfrit?

Så jeg spiste to.

Anyway, da vi kom ud til ladcyklen gik den tredje i flits fordi hun altså ikke ville op i ladcyklen med Allan, men sidde bag på min cykel. Har ingen barnesæder, hvilket betød jeg ville være nødt til at trække hjem med hende dinglende på bagagebrættet.

Jeg var meget sulten. Havde meget trætte ben. Og meget høje hæle. Det virkede ikke som en mulighed. Men ungen var så opkørt hun blev ved med at hoppe ud af ladcyklen i desperation for at komme hen til mig, selv når Allan prøvede at cykle af gårde.

Så det endte med at blive en mulighed alligevel. Ikke mindst fordi alle tre børn græd på dette tidspunkt fordi vi var så onde forældre over for den mindste og ikke lod hende få sin vilje (jvf de hundrede blogindlæg jeg har skrevet om den mindstes magt i famlien). Jeg måtte til sidst bøje mig ned fordi jeg grinte så hysterisk over hele det her menageri jeg havde stillet på benene for nu skulle sørme råhygge os sammen hele familien. Fuck en hæslig familietur der.

Nåmen, Allan cyklede med to af dem, jeg trak hjem med mindsten, der selvfølgelig var ved at skvatte i søvn i det øjeblik jeg ikke kunne se Allan og de andre mere. Det er faktisk ret svært at holde en sovende treårig fast på et bagagebræt, samtidig med man gerne vil fremad. Ville ringe til Allan, så han kunne hente hende, men han havde været så elskværdig at tage min taske og telefon med. Prøvede at bære hende på ryggen. Men kombinationen af de der hæle, cykel og 19 kg på ryggen var fuldstændig absurd og holdt kun til fire skridt.

Foran min cykel har jeg et lille lad, hvor jeg plejer at lægge min taske med en elastik omkring. Det viklede jeg nu op, placerede de 19 sovende kilo på ladet og surrede hende fast med elastik og mit tørklæde. Og så trak jeg hele vejen hjem. Der var ingen der passerede os, der ikke døde af grin ved synet. Ville gerne have taget et billede til jer og rodede også længe i lommerne. Men havde jo for helvede stadig glemt min telefon.

Resten af aftenen brugte de på at slå på hinanden og kalde katten grimme ting. Så jeg gav dem en masse sukker og kylede dem i seng. Nu er jeg udmattet til en uge … Men det værste ved alt dette er faktisk, at jeg om tre måneder helt sikkert en dag synes jeg har fået en knald god idé og så er det jeg siger: Kom Allan og unger, skal vi ikke tage i svømmehallen. Det bliver bare skide hyggeligt. JAAAAA, siger unger. Allan er sandsynligvis skeptisk, men ham får jeg overtalt, fordi intet stopper mig, når jeg har fået en god idé.

ÅH, Somebody give me the hvide snit! Eller en valium. Eller en au pair. Eller nogle stoffer. For helvede hvor er jeg træt …

PS. ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, her er alle de kommaer jeg kan se, jeg burde sætte i teksten.

Reklamer

28 responses to “Drukner i gode ideer

  1. Man ville jo helt ønske Hemingway var levende, så han kunne få lov til at tage dine unger med i svømmeren.

  2. Jeg har ikke lige valium eller stoffer. Men tjek flaskehalsen peger i maskinrummet.

  3. Maren, jeg sidder helt og ærger mig over, at du kun nappede tre pomfrits. HVORDAN kan du være så standhaftig……… Med den indsats du havde for dagen, kunne du snilt havde taget tre tallærkner fulde af pomfritter, spist hele molevitten selv og tabt dig allivevel!!!
    Længe leve Hemingway………øhh det kan man måske ikke rigtig skrive om en død???

  4. Du skulle have taget tre – eller gjorde du det? Tog du to til efter den første eller bare en til, så det samlede antal kom til at udgøre to?

  5. Oh my freaking screaming God, hvor jeg dog kender det!!! Alle de gode intentioner kørt i stilling og nu-bliver-det bare-skide-hyggeligt. Som om. Tak for lort, lorteunger! Tanken om en lillebitte sirligt indrettet egoistlejlighed at flygte hen i, strejfer mig ofte….

  6. Se, det er her jeg vil påpege, at The Dark Side også har sin plads i en forældresjæl. Husk denne dag. Gem på den. Tag den frem og hvisk “My precious” til den en gang imellem. Og når den yngste så er 13, HÆVNER du dig. Tvinger hende tidligt op. Pisker hende til at lave lektier. Og mens hun brokker sig tænker du, at hævn er en ret, der bedst serveres kold. JO, man får det bedre af det!

    Derudover er der så en pæn portion respekt herfra for at tage livtag med den dårlige samvittighed og de gode ideer og rent faktisk tage i den sk…. svømmehal.

  7. Af hjertet tak, Maren… For din skønne beskrivelse af at andre mødre kan blive lige så stinkende trætte som ens selv. Ovenikøbet med den humor(OG høje hæle!!) der glimrer ved sin udeblivelse her i lejren. Måske fordi jeg pt. muligvis er gravid m. den treer vi ellers er HELT enige om, vi nok ikke har overskud til…

  8. EEEj Maren for filan. Sig det er løgn – Mine 3 børn er 2 gange 2 år og 4 år og jeg oplever det der cirkus HELE tiden. jeg har dog stært regnet med at DET SNART GIK OVER, så når jeg nu læser din beskrivelse, med trods alt noget ældre børn, bliver jeg bare så træt…..

  9. @Jens H: Jeg tog kun to.
    Men før vi begynder at lave flikflak over min selvbeherskelse, kan jeg fortælle, at de virkelig var slatne og klamme, så det var ikke svært at lade være med at spise dem.

  10. Jeg fik engang et barn til at græde i en svømmehal, fordi hun fejreded ekko’et derinde med de samme lyde, som dem dér fra avatar. Efter et kvarter var det faktisk ikke sjovt mere, så da jeg hun for tredje gang ramte mig med legetøj som stod til højre og venstre (for at mor skulle hente det, forståes.) hvæsede jeg af hende.
    Ja, som en kat. Fordi man ikke truer folks børn. Hun blev meget forskrækket, og holdt faktisk kæft i de 15 sekunder det tog hende, at suge luft ind til hysterianfald.
    Undskyld, hvis hun var din.

  11. Det var da humor. Tak for indlægget og så bliver jeg glad for, at jeg ikke skal transportere mine unger længere på cykel….;-)

  12. Tak for dagens smil. Jeg kan kun sige, at jeg er glad for, at jeg ikke længerre skal transportere mine unger på cykel. I dag er de ældste 9 og 12, men med dit indlæg husker jeg alt for tydeligt hvordan det var….;-)

  13. Wow, jeg havde ellers tænkt, at vi skulle i svømmehallen så’rn indenfor overskuelig fremtid – not bloody likely 😀

  14. Uhh ku være man skulle tænke sig om før man tog i svømmeren. Havde ellers tænkt at tage samtlige 4 unger med i weekenden… 🙂
    Tak for en god sjov blog.. Dejligt at der er nogle der tør fortælle at alt ikke er rosenrødt med unger og mand 🙂

  15. Yes. Jeg er ikke den eneste onde mor i hele verden ;o)
    nu feder rødvin desværre ellers kunne du kigge forbi og klatte om i min børnefri zone og grine af mig mens jeg maler alle de afskallede karme (trehjulede cykler i stuen…. ). Du er altid god for et godt grin og dem kunne jeg godt bruge nogle flere af :o)

  16. JA for H……!!! Samme gode idé mareridt rammer mig ind i mellem, når jeg tager pisse tidligt fri med stress ticks til følge, ræser hjem, henter ynglet i børnehaven, bliver mødt af uforstående øjne og ‘hvorfor kommer du nu? Før frugt?’; hjem og frem med alt krea-gearet…hvorefter den ene klipper den anden i håret, limer fingrene sammen og akvarel-maler det efterhånden hårdt prøvede køkkenbord…sindssygt overskudsagtigt fedt…
    Tak fordi du får mig til at skraldgrine på den der pinlige høje måde midt i alting.

  17. DorteNuMedStortD

    Åhhh for helvede du bringer tårer frem i øjnene af grin.

  18. Og så siger folk med børn til mig ellers altid “aiiij det er da så skønt at have børn”.

  19. Det er da vist ugens bedste, danske blogindlæg med et par hestelængder! Naboens smerte er altid den bedste … og jeg er ikke engang nabo … eller ved om du har ondt. Pyt. God weekend:)

    /Mads

  20. For ind i helvede da, Maren!! Jeg sidder simpelthen med tårerne trillende ned ad kinderne og klapper mig på mine blegfede lår…
    Det er sgu da årets bedste og sjoveste historie! Og jeg kan så meget genkende nogle af de ting der.. Heldigvis fordelt over adskillige udflugter!

    Når du næste gang får den der gode ide om en tur i svømmeren, kan du så ikke lige fortælle det her – for så tar jeg sgu osse mine tre unger og mand med i den svømmehal! For det er vi eddermame nødt til at overvære.. Jeg gir en gang fritter i grillbiksen! Og en øl:-)
    Ha en fantastisk weekend! Jeg har i hvert fald lige fået en fantastisk start på min!!

  21. Er det min svømmehal, du snakker om? Har hørt om deres slatne pommes!

  22. Ha ha. Det lyder som vores weekend. HVer weekend. Åhh børnefamiliens lyksageligheder. God weekend og jeg skal fandme ikke i svømmeren..

  23. Hvor er du fantastisk! Jeg er blevet en fast læser på din blog, og er helt vild med din måde at skrive på 🙂

  24. Så kom jeg også på denne blog. Fandt den ved et tilfælde, men det tog ikke mange sekunder før jeg blev indfanget af Marens måde at skrive på. Og ja, også selvom jeg er af det mandlige køn.
    Har allerede pløjet alle dine indlæg igennem siden 2009 og er dermed up to speed.

    Observationer jeg gjorde mig undervejs:
    1) Maren er stadig en hottie, selvom hun af uransagelige årsager gør alt for at bilde sig selv, og dermed også læserne, noget andet ind.
    2) Det er ikke løgn, at historier om børnene fylder 95 % af denne blog, hvorved man kan konkludere at de også gør det i Marens hverdag. Surt for Allan…
    3) Maren lever et meget spontant liv. “Nu er jeg i Berlin”, “Nu er jeg i Norge”, “Nu har jeg lige fået nyt job” osv. osv. Selvom man som læser føler, at man følger med i alt hvad Maren foretager sig, så overraskes man gang på gang over hvor mange nye og spændende ting der sker i hendes liv. Hvem sagde, at hun fremstår som en af de powerkvinder hun så tit skriver hun misunder….
    4) Tændstik-mænd styrer!

  25. Du er den sjoveste og mest begavede skribent og kvinde i DK!!! Den her afslutning er priceless “PS. ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, her er alle de kommaer jeg kan se, jeg burde sætte i teksten. ”

    Hvis en af mine gymnasieelever skriver det som afslutning på deres danske stil (som jeg burde sidde og rette i stedet for at læse her), får de sgu en 12’er.

  26. Oh crap, hvor jeg bare kender det. Derfor er svømmehal blevet fars domæne, pligt og “den-tager-du-sgu-hver gang!!!”
    Har lige hentet junior på 7 år efter 5 dage hos far, har glædet mig vildt til at få ham hjem, (selvom det hurtigt får en ende, og man er villig til at sende ham tilbage med taxa for bare 5 mins fred), og har planlagt den helt store hente-tidligt-kæmpe-kram-jeg-har-savnet-dig seance, hvor vi falder hinanden om halsen i et stort smil. Det blev det så ikke helt til…. Tværtimod, “Jeg vil med Oscar hjem”, “ikke idag, skat” efterfulgt af et los over skinnebenet og “hvorfor kommer du allerede nu?” Stortudende yngel ud i bilen, en snak hjemme ved spisebordet, et stort undskyld og et par madder senere er ungens blodsukker igen stabilt, og vi nyder en lang gåtur med hunde sammen. Pyha, man skal nogle gange igennem meget, for at nå i mål 🙂

  27. Pingback: bíða, eg skal bara líka….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s