Drama i hulen

Der er nogle ting, man bare ikke taler om. En af de ting, jeg gerne holder for mig selv, er noget af det crap, jeg ind i mellem læser. Især når jeg har været gravid, har jeg svælget rundt i skodlitteratur. Min absolut yndlingsgravidlæsning var serien om Ayla, hvor det første bind hed Hulebjørnens Klan. Der var fem bind i serien og de var motherfucker tykke.

Ayla voksede op i en hule hos hulemenneskerne. Dem, der var en blanding mellem dyr og mennesker, og hvor hun havde det så vanskeligt, fordi hun var et menneske som dig og mig. Hun endte hos hulemenneskedyrene, fordi der kom et jordskælv og udryddede hendes familie og så vaklede hun rundt i vildelse til en huledame fandt hende. Hun fik endda, da hun blev voksen, et barn med en hulemand, der kastede hende til jorden og parrede sig med hende. Vanskeligt var det, for barnets hoved blev for stort og ting. Senere blev hun udstødt fra huleklanen og måtte klare sig selv i flere år i en hule, hvor hun tæmmede en løve, en hest og en mand.

Jamen, hvad gi’r I mig? Fandme mere dramatisk end en emhætte.

Og nu, ja nu er der kommet et bind mere i serien. Den er netop dumpet ind gennem min brevsprække fra mit forlag. Den er g i g a n t i s k og fyldt med Ayla og løver og hule-soap. Eneste problem er, at jeg ikke er gravid, men jeg har fandme tænkt mig at give den et skud alligevel. Hvis der findes andre hulesoap-fans, er det dette omslag I skal gå efter hos boghandleren:

Forfatteren hedder Jean M. Auel og pryder bogen med dette billede:

Og det er sgu imponerende, for man ved jo, at der faktisk er en AD’er der har brugt det meste af en arbejdsdag på at tæske billedet gennem photoshop.

At udlodde bogen på min blog? I THINK NOT!

Reklamer

29 responses to “Drama i hulen

  1. Det er jo klasser i raffinnement over min gravidlast: jeg så så meget Beverly Hills 90210, at mine babyer kunne genkende titelmelodien. Men hey, måske skulle man også tage hulebjørnen op igen. Tak for anmeldelsen 🙂

  2. (jeg har læst dem flere gange … oh the shame …)

  3. Haha! Jeg er lige gået igang med at læse serien for anden gang (og jeg har stadig ikke været gravid) KUN fordi den der bog er kommet.
    Jeg kan huske at jeg sidst blev ret hurtigt færdige med bøgerne på trods af at de er så tykke, det der med at læse hvordan en båd bliver bygget – arj vel? 10 sider frem – stadig igang med at forklare? COME ON! ARGH!
    Og sexscenerne?! Hvad sker der lige for dem?

  4. Jeg har læst Ayla-bøgerne en million gange. OG har dem på lydbog. Græder stadig sammen med Ayla, griner med hende og er sikkert nok Danmarks største Auel-fan og er faktisk ked af der ikke kommer flere bøger. Kunne godt tænke mig at møde Durk igen som voksen. Faktisk synes jeg der er masser af materiale til en ny generation af bøger.
    Jeg har kun den sidste bog på lydbog og ville elske at have den IRL også. Så jeg ville blive ellevild, hvis du lavede en give-away med den sidste Ayla-bog.

    Når du nu går igang med den sidste bog, så er den første halvdel lidt… lang at komme igennem. Men bare vent – det bliver spændende igen!

  5. dem har jeg også læst – og det er heller ikke de bøger jeg er stoltest over at have på hylden(selv om de har pæne farver…)
    Kender godt det der med at læse lidt slammet littereatur når man er gravid – min seneste graviditet slugte jeg et hav af teenage-vampyrserier (bl.a charlaine harris “true blood”) og nød dem…
    Men nu hvor mine bøger står i farveorden, er det lidt sværere at skjule de pinligere serier på øverste hylde, så mit periodiske misbrug af underlødig litteratur er desværre blevet lidt synligt.

  6. Vi udlodder den sgu over ved mig – stay tuned!
    Kh L

  7. Altså bibliotekaren her siger altså at Hulebjørnens klan er en klassiker, hmm eller er det mon fordi jeg er vokset op med en mor der har læst dem. hmm. Jeg har ikke selv læst dem, men de bøger som man skal læse i folkeskolen, de er jo mere eller mindre klassikere, og jeg mener altså at have læst uddrag af hulebjørnens klan i folkeskolen. Så skod litteratur er det ikke.

  8. Hulebjørnens Klan kommer helt sikkert med i en eller anden kanon, over klassiske bøger folkeskolelærere påtænker at presse ned i halsen på dansk-elever.
    Tænk hvilke billeder af sex det ville give de unge mennesker. Men hey, det kan selvfølgelig ikke være mere værre end det idag ser i Paradise Hotel, så måske er det ikke så skidt endda med lidt hulemands-sex?

  9. Jeg kørte træt af bog-serien engang midt i tredie del…der blev for mange, detaljerede beskrivelser af mammutens pels’ tykkelse og beskaffenhed. Too much information! 🙂

  10. Hmm dem har jeg så ikke læst (men over det seriøst nu;-)) men til gengæld har jeg læst nærmest alt hvad der er af chick-lit på markedet og jeg har dem endda stående fremme selvom jeg godt ved det er dårlig stil, men jeg satser på at dem der besøger mig læser noget af det samme, deres er måske bare gemt lidt bedre:-D
    God læselyst:-)

  11. Altså, min mor har dem! Og min mormor! (siger vist det hele). Jeg har engang kæmpet mig igennem bog 1, bog 2 og noget af bog 3, men synes sgu de er liiiidt langsommelige. Men heldigvis er smag og lyst forskellig. God påske og god læselyst 🙂

  12. Åh nej. Jeg gik på en venindes opfordring i gang med Hulebjørnens Klan som 10-årig, men gik temmelig meget i stå, da jeg nåede de famøse sexscener. Føj siger jeg bare. Det var lige stærkt nok til en pige, der stadig spillede hop-over-bold og tegnede hinkeruder. Min veninden måtte sgu være gjort af et særligt stof. hun kom hele serien igenem med sexscener, kedelige beskrivelser (same same) und alles.

  13. Åh jeg holder altså med Julia Z her. Jeg er helt vild med de bøger, har læst dem flere gange og går og venter på at få råd til den sidste, så jeg kan få den læst 🙂

    Iøvrigt skal man da aldrig være pinligt berørt over bøger man har læst, de fortæller jo noget om hvem man er 😀 (høhø)

  14. Jeg har lige købt første bind i Netto p.g.a. af den nye bog er udkommet. Jeg har tidligere læst hele serien og vil nu starte igen forfra bare for lige at være klar til sidste bind. Både Netto og Bilka har hele serien i øjeblikket til rimelig pris.

  15. Jeg har aldrig læst dem, og med de blandede anmeldelser der kommer her, er de heller ikke sprunget øverst på “bøger-der-skal-læses”-listen.

    Jeg overvejer til gengæld af genlæse Det Gyldne Kompas-trilogien for Gud-ved-hvilken-gang. Men den er altså også absolut fantastisk, og den anbefaler jeg glad og gerne til ALLE der gider at lytte.

  16. Jeg har en gang i en fjern fortid mødt forfatteren på en ferie på noget karibisk Ø. Meget AMERIKANSK ….. i noget blomstret badedragt. Siden da, har det været svært at tænke hulebjørn uden også at tænke store blomster i pangfarver…. må nok springe over ;o)

  17. Åhja, den episke fortælling om Ayla og Jondalar… Læste de 4 første i serien som barn og teenager, og var vist i starten af 20’erne da den længe ventede 5’er udkom. Husker det som en blandet fornøjelse hvor jeg skiftevis bladrede igennem de overdetaljerede naturbeskrivelser, irriteredes over den to-dimensionelle hovedperson og hulkede af grin over sexscenerne…
    Men gu’ ska jeg da også have læst det sidste bind! Er simpelthen nødt til at vide hvordan det slutter for vores allesammens eviggode istidsheltinde – kvinden der opfinder bh’en, løser forplantningens mysterie og med jævne mellemrum lader sig ‘opfylde af sin mages svulmende manddom’… Må hellere få skrevet mig op i reservationskøen på biblo. God læsning!

  18. Læg nu den garanteret ELENDIGE bog og få bygget det hus! Eller bare lidt af det… Og så annoncer lige hvem der skal løbe med til Baresso, så jeg fx ved om jeg skal finde min viljestyrke et andet sted end ved at se frem til de potentielle lidelser med dig og den lyserøde. “Just do it” som vi siger..

  19. Åh ja – bliver helt nostalgisk! Syntes klart, at du skal lave en afstemning over tidens bedste “skod-serier-som-skal-smuglæses”! Jeg vil gerne nominere “Pigen med den blå cykel” serien – de er da seriøst også for dejlig lumre og intrigante!

  20. Jeg har læst hele serien mange gange (ser nu af tidl. kommentarer, at jeg måske ikke burde indrømme det :-)).
    Sidste bind blev selvfølgelig bestilt, så det ankom på matriklen på udgivelsesdagen, og jeg er igennem alle 700-noget sider. Lad os siget det sådan: Det er godt det samme, at det var sidste bind !!! Hvis man fjerner ca. 300 siders beskrivelse af “Vandring ind og ud af huler” og alle gentagelserne af, hvad der er sket i de foregående 5 bind, er der samlet set 200 sider’s nyheder.
    Jeg indrømmer gerne, at jeg er skuffet over dette sidste bind, som jeg har gået og ventet på i så mange år, og faktisk frygtede at vi aldrig ville nå at få, fordi den gode Jean M. Auel efterhånden er en ældre dame, så risikoen for at hun gik hen og døde, før hun blev færdig, var til stede.

  21. Efter at have set filmen (filmene?) med Daryl Hannah som Ayla blev jeg skræmt væk. Til gengæld læser jeg gerne crap-litteratur à la Marian Keyes, og jeg har ikke en gang en eller flere graviditeter at bruge som undskyldning.

  22. Ai com´on!! Den ser sløj ud! Og hvor har jeg dog også slugt de elendige bøger – og lige på det tidspunkt i mine teenageår, hvor sexscenerne gav totalt meget mening. Det værste var at jeg så læste dem samtidig med både min mor og mormor og vidste at de sad og læste de samme svulstige beskrivelser af hulemandens KÆMPE lem. Yark!

  23. Måske det var en god ide at lave et indlæg eller to om hvilke bøger man har på sin bogreol – noget med “hvis mig din bogreol og jeg skal fortælle hvem du er”.

  24. Man kan få hele serien i Netto for tiden – til 69 kr pr. stk…

  25. Slugte dem da jeg var 12-13 år og brugte dem som inspiration til skriftlig eksamen i dansk i folkeskolen. Monster hit. Fik en fremragende karakter og det var nemt at komme igennem emnet, fordi man jo i en periode levede i den verden.

    Overvejer at læse dem forfra, men svært at få tid med små børn!

    Pigen med den blå cykel-serien er virkelig god. Men der er mange mange serier, man kan blive grebet af – jeg har nok læst det meste, der findes, så måske skal jeg gnave mig igennem 5. bind om Ayla 😉

  26. Den stinker. Sorry, hvis jeg ødelægger det for dig. Men den er simpelthen ikke værd at læse. Har, ligesom dig, gennemtrawlet alle bøgerne flere gange, og havde sådan glædet mig til den sidste skulle udkomme. Nu er Mor her ikke bare vred, men også skuffet! Og Jean burde bøje hovedet i skam. Lad være med at love mere end du kan holde, Dame… 6 bøger i serien var 2 for meget.

    Nåmn, god læselyst.;)

  27. Som en nørd, der har læst Harry Potter serien flere gange, må jeg indrømme at jeg overvejer om dette mon ikke var noget for mig?
    Har forsøgt at lege voksen og læse “Cutting for Stone” på det seneste, og ja den er god, men det hele bliver så forfærdeligt alvorligt. Tror måske hule-soap er lidt mere på mit niveau…

  28. Irene – jeg læser osse Marion Keys og er heller ikke gravid 😉

  29. Det var også min graviditetslast. Husker stadig mødregruppen dom over genren: Stenalderporno! Skræmmende rammende.
    Men jeg skal da læse den nye også. Ellers kan jeg jo ikke udtale mig om den som et oplyst individ vel? Vel! Nej, helt bestemt ikke. Jeg MÅ helt bestemt læse den. Når den bliver tilgængelig på bibliotektet. Betale for den gør jeg altså ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s