Bevisbyrden

Nå, så I vil have beviser for hynderne. Jamen så er det godt jeg ikke stinkeløj, men rent faktisk har lavet dem.

Her testes udestuen-nu-med-hynder af ældste og yngste (ja gu’ er det mega opstillet. “LUK ØJNENE” brølede moren for at få dem til at se afslappede og nydefulde ud).

Her (knap så opstillet, men ikke dårligt at jeg fik taget et billede af det, for hold nu kæft hvor ser det hyggeligt ud) holder pigerne og jeg aftensmadspicnic i udestuen. Gothgirl fejrer endda forårets komme ved at have iført sig farver! En ORANGE solskærm?! Det er da fuldstændig fucked up. Hun valsede i skole i sort fra top til tå igen idag. Så er jeg atter rolig.

Jamen er de ikke bare lige og ordentlige, de hynder? I am mostly impressed by self. Og hvad man ikke kan se, og grunden til at jeg måtte tænke i så lang tid, da jeg lavede dem, er, at de har en slids i bunden, så jeg kan tage dem af, når nogen brækker sig på dem. Jeg ku’ leve af det skidt, ku’ jeg!

Reklamer

20 responses to “Bevisbyrden

  1. Hvor er de flotte og hvor ser det hyggeligt ud 🙂 Tak for kigget!

  2. Seriøst, du har lavet dem så gode at jeg ikke kunne se dem, og jeg tænkte stakkels børn at de skal ligge på sådan noget hårdt brunt træ, og jeg troede hynderne var de små puder. I hvert fald lige på det første billede. Men godt gået.

  3. Most impressed. De er så præcise, at jeg først troede, det var en slags klinker, og at du havde syet i hæklet stof og en enkelt stribet pude i baggrunden på picnicbilledet. Der er dælme brugt en god tommestok der!

  4. Er det hynderne det brune?

  5. Ja, det brune er hynderne. Det andet er børnene.

  6. Der er ikke et øje tørt, det er godt gået.

  7. Må man stille et helt andet spørgsmål? Hvordan kan dine børn gro så langt hår? Gøder du det på en eller anden måde? Min søn er 6 og er måske blevet klippet 5 gange i sit liv. Min datter er knap to, så der er håb for hendes tynde levpo-flimmer-hjelm. Men giv lige et par tricks, hvis du har nogle.

  8. Ha! Tænkte det nok – det med hynder/børn! Hvornår syr du en meddelelse sammen om, hvem der skal løbe (hadegaven)?

  9. @Maria: Magien består i at få børn med Allan, der har hår som en løvemanke. Den ældste, som har en anden far, har desværre arvet mit kedelige hår. Hun har groet på det hun har i 8 år, så ingen magi der. Men det VÆLTER ud på de andre. Har ingen tricks. Vasker det ikke overdrevet hysterisk meget. Eller med noget specielt. Klipper spidser en gang om året. I dag, sjovt nok, skal de alle tre til frisør 🙂 Potentielt hyggeligt. Potentiel helvede.

    @Mette: Snart. Snart snart. I aften.

  10. Nå, okay. Så skulle jeg nok have kigget mere efter hårpragter, da jeg skulle vælge mand. Pislyk.
    Børn til frisør er en underlig historie. Vi har prøvet en, der kostede 250 kroner for 10 minutter. Han gad ikke snakke med børn. En der kostede 90 kroner, han kunne kun snakke pakistansk med børn. Men held og lykke, og gid, de ikke smitter hinanden med -jeg-synes-det-her-stinker-syge. Sig til dem, at alternativet er, at du klipper dem, og det kan de hurtigt blive kede af. Jeg sender gerne eksempler på mislykkede hjemmeklip til skræk og advarsel.

  11. jamen for søren da – jeg vil gerne bestille en ordentlig røvfuld af de hynder 😉

  12. Arrrhhhrmen de er jo røvpææææne.

  13. I’m impressed! Mine syevner strækker sig til at sy knapper i og evt. en gang bukseoplægning (i hånden). Er sikker på at jeg dumpede sy-kørekort-prøven i fritidsklubben …

  14. Godt gået – både hynder og picnic i samme weekend, I´m impressed 🙂

  15. Det’ dælme godt syet det der! Og beskrevet. 🙂 Hvad håret angår, der kan jeg tilføje: Go jewish. Og ja, det er en fordom, det der med jøder og deres smukke hårpragt. Men min ældste datter, med en far der er jøde, har så meget hår at hun får det tyndet ud hos frisøren, for ikke at svede ihjel. Den yngste har flyvsk hår af den nordiske type, ligsom mig. Og en anden far. Snyd.

  16. Min nevø har et helt enormt garn af den lyshårede slags – men med nordiske (potentielt tyndhårede) forældre. Da han var til frisør på en ferie til Sverige i sidste uge, var hendes kommentar, da hun så ham: ” oj – oj – oj ” (på svenska), hvorefter hun slog op i sin Frisør Grundbog og klippede løs. Jeg kunne personligt ikke se, at han havde været under saksen, men det sværger forældrene på.

  17. – jeg kan bare ikke komme mig over misundelsen over at have et sted, hvor der er plads til hynder. Suk. Til gengæld er Fælledparken nærmest vores baghave, hvilket er fabelagtigt undtagen omkring 1. maj. Og karnevalsdage.

  18. De hynder kan du med rette være stolte af, så klap du dig bare en gang på skulderen for dette arbejde 🙂 Hyggeligt ser det bestemt ud på begge billeder 🙂

  19. Ihhh, kunne du ikke lave en slags koncept-opskrift? Skal nemlig også ha syet nogle puder og jeg er bare ikke god i 3D!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s