Distortion del 2

Den der børnedistortion deltog jeg kun halvhjertet i. For inden jeg tog derned, skete der et af den slags mirakler, der aldrig sker. Nemlig opringninger som denne:

– Jamen de må da alle gerne overnatte hos mig. Det er da bare hyggeligt. Så laver jeg sådan en lækker kyllingeret til dem. Og så får vi is med flødeskum mens de ser Disneyshow. Og så bager jeg nogle boller i morgen tidlig. Måske tager vi på legepladsen. Så kan du bare hente dem ved middagstid.

Det var min søster i røret. Hvis jeg nogensinde skriver noget ondt om min søster, skal I save mit ben af og tæske mig med det. Jamen hvilken gestus! Så af sted med ungerne og os videre til gadefesterne.

Morgenen efter sendte en af mine venner en sms og bad mig tænde for tv’et, for han havde lige set en kopi af mig udtale sig på tv2NEWS om skraldet efter aftenens festligheder.

Slæbte min sønderslidte beskidte tømmermændskrop ud af sengen, tændte for tv’et og i en genudsendelse så jeg så søsteren stå med mine unger og sige, at vi da godt nok havde rodet noget så fælt i hendes gade, men derudover var det da fedt, at der var fest. Børnepasning + overbærenhed?! Og så endda begge dele dokumenteret på tv.

Okay, skal jeg indrømme noget usympatisk? Da min ven skrev, hun lignede mig på en prik, tændte jeg egentlig mest for tv’et for at se, hvordan hun så ud. Jamen hvad nu hvis hun havde kørt en fedtet søndagshester med flæskekinder og rande under øjnene. Og at det var the spitting image of mig? Men det havde hun ikke. Både Smukke Allan, overboen og jeg blev i vores bagstivhed enige om, at hun var aldeles nydelig at se på. Pyha.

Fik også helt seriøst tænkt tanken, at hvis hun skal gå rundt og ligne mig så meget, skal hun fandme huske at rede håret og tage godrøvsbuksen på. Kæft, en mærkelig ting at tænke. Skulle muligvis ikke have drukket de sidste fire liter gin i går.

Reklamer

4 responses to “Distortion del 2

  1. Søstre er fantastiske. Især som barnepiger. Men når der sås tvivl om, hvem der er lillesøsteren, trods hhv 5 og 8 års aldersforskel, så kan de godt tage at gro nogle flere rynker! (Needless to say, at jeg er lillesøsteren).

  2. Har lige set klippet, og den må jo ikke være helt gal, hvis du ligner hende 🙂
    Håber, at du havde en hyggelig fest.

  3. Haaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s