Nåmen #2

Jo, jeg løb i går. 10,03 kilometer, thank you very much. Helt for mig selv. Med en sirlig optegnet rute. Det tog mig 71 minutter. (Der må gerne både klappes og hyldes og piftes – selv var jeg for smadret til at gøre nogen af delene bagefter).

Min løbetur strakte sig helt ud til Østerbro og ved søen stødte jeg ind en obskur mængde lilla kvinder: Spartaløbet.

Jeg løb modsat retning af dem. Mens jeg joggede af sted, stenede jeg over, at det her kraft edme er the story of my life. Løber altid den modsatte vej – altså resultatet er gerne det samme som for alle andre. 10 kilometer er jo 10 kilometer uanset hvilken vej, du løber. Lige som artiklerne i et blad eller en avis jo for fanden ikke bliver anderledes af, at jeg konsekvent starter bagfra. Kom til at tænke på at min bedste ven i gymnasiet, Bjørn, altid kaldte mig MarenModsat. Jeg tror, vi begge troede, at jeg ville vokse fra det. Det gjorde jeg så desværre ikke. Lige som jeg heller ikke er vokset fra at være så afsindig utjekket, at jeg fucker et løb op for en håndfuld kvinder.

Det stod lysende klart, da jeg snakkede med Kamilles far i telefonen (ikke Smukke Allan, hun har sin helt særlige far on the side). Vi undrede os over, at der var et sommerferie-morgenmadsarrangement i klassen på fredag. Når nu der først var ferie fra næste fredag.

–      Sært, sagde jeg

–       Ja, sagde han

–       De har ikke sommerferie fra på fredag vel, sagde jeg

–       Nej, det er først fra næste fredag – det er i hvert fald sådan vi har planlagt det og delt ferien i mellem os, sagde han

–       Deterjodet, sagde jeg og gik hen til skuffen, hvor jeg gemmer ting, der skal gemmes, for at dobbeltjekke den lille feriekalender, skolen har givet os.

–       Den er god nok, sagde jeg til ham, der er først ferie fra næste fredag

–       Fint sagde han, så har de nok bare lagt afslutningen tidligt.

–       Åh, sagde jeg

–       Hvad, sagde han

–       Åh Åh Åh, sagde jeg

–       HVAD, sagde han

–       Det er jo for fanden sommerferiekalenderen for 2012!!

–       Jeg tjekker lige nettet, sagde han

–       Pik, sagde jeg

Needless to say, at de selvfølgelig har ferie fra på fredag – og ikke næste fredag, som vi har lagt vores ferier rundt om. Fandenfucking så træt af mig selv. Og har lyst til at kaste mudder efter skolesystemet, der sender mig en åndssvag kalender, der gælder for 2012, når man nu kun befinder sig i juni 2011 og mentalt og planlægningsmæssigt  ikke er kommet længere end til i morgen. Synes det er lige lovlig meget leflen for dem med planlægningsdiaré!

Nåmen, jeg er nødvendigvis vant til at navigere i absolut kaos, så vi finder selvfølgelig en løsning på det. Der er jo både hyggelige arbejdspladser og søde bedstemødre, hun kan frekventere. Men nogle gange ikk’, (for eksempel når jeg ikke åbner vigtige kuverter eller kan finde ud af læse en kalender) så bliver jeg så træt træt træt af at være mig …

Reklamer

15 responses to “Nåmen #2

  1. Super tid Maren!

  2. jeg klapper dig lige på skulderen. sådan dér. blev det lidt bedre nu? jeg fucker mindst lige så meget op i alting som dig. hjalp det ikke også lidt?

  3. Skal vi så ikke bytte lidt? For jeg er sådan en der hele tiden er lidt bange for at være for sent eller forkert på den. Så det er jeg aldrig. Og det er fanme også en analfikseret krop at leve i, kan jeg godt sige dig. Jeg vil gerne have en skefuld Maren til at fortynde mig selv med.

  4. Fucking sejt med de 10 km.
    Jeg har heller ikke styr på noget. Overhovedet. Kommer altid i tanke om ting i sidste øjeblik, hvis jeg da overhovedet husker det. Min mor har altid sagt at man bliver struktureret når man får børn. HA! Med løgn på. Jeg er bare blevet mere forvirret og fucked up efter jeg er blevet mor.

  5. Vi har alle vores særheder. Men tænk over sætningen jeg nu siger “Hvis du gør, hvad du altid har gjort, får du det, du altid har fået”…og det kan man altså også lære mange gange. Jeg ved at jeg ikke skal to krævende ting, to dage i træk. Men det har jeg altså gjort nu, Planlagt det i hvert fald og jeg er mere eller mindre en grøntsag. Alene tanken om det der skal ske.
    Jeg hopper gerne med i “lige-nu-hader-vi-os-selv-så-meget-at-der-ikke-er-noget-værre-gruppen. Selv om jeg elsker at være i “You-live-you-learn-gruppen, men lige nu er den på den anden side.

  6. Jeg begyndte for en måned siden at løbe efter mange års sofa-liggeri. Aktuelt er jeg ikke nået længere end 1,7 km før mit hjerte melder pas og truer med at lukke ned. Så jeg har intet andet end respekt for den indsats Maren leverede trods hendes planlægnings-fuckup. Godt løbet!

    Dernæst, så er det rigtig sjovt at observere en planlægnings-fuckuppers (sikke et ord, hva´?) beskrivelser af hendes hverdag når man selv er ovre i den modsatte grøft. For jeg planlægger alting meget autistisk og kan derfor ikke sætte mig ind i det følelsesmæssige kaos det ville være aldrig at have styr på alting. Og lad mig så lige indskyde, at bare fordi man har styr på lortet, så kan det altså godt stadig blot være lort på et styr – sagt på en anden måde, så lever vi planlæggere ikke spelt-fyldte og perfekte Bo-Bedre-liv, vi har bare styr på vores daglige kaos.

  7. For fanden hvor ville jeg ønske at nogen havde taget fejl af min kalender, så jeg kunne holde ferie en uge tidligere….

  8. Jeg tager hende gerne! Så er det sagt. Altså så længe det ikke går ud over min Roskilde festival, som jeg stadig er lidt i tvivl om, hvornår starter. Jeg har dog købt og modtaget billetten. Til det rigtige år.

    Kh Sofie FH

    Ps: Jeg har i øvrigt årskort til tivoli og er en skide sjov (o ufarlig) voksen og alt sådan noget.

  9. Ps. Undskyld UNDSKYLD! Jeg glemte sgu da helt det vigtigste:
    Jeg bøjer mig DYBT i støvet for dine 10 km. Det er så hamrende sejt, at jeg et øjeblik blev stum af beundring!

  10. Ok, jeg skal nok lige stoppe spamning nu, skal bare se, hvordan det ser ud, når jeg kommenterer via fb… Så så man lige mig være med på EDB-moden…

  11. Don’t be – det perfekte er kedeligt!

  12. Pifter, hujer og klapper! Sådan! Tager hatten af for at du gjorde det på din helt egen måde – og ikke mindst gennemførte 🙂 Klap dig selv på skulderen også.

    Kh. Mette

  13. Hyggeligt at se Beastie Bjørn nævnt! For det er vel the one and only Beastie Bjørn?

  14. Nu har jeg fulgt din blog ‘hemmeligt’ i flere måneder og aldrig lagt en kommentar – men dét der kræver sgu en kommentar af de helt store!

    GODT GÅET! At løbe 10 km. er for mig at se en helt igennem fantastisk flot ting at gennemføre! Det er så sejt at du gjorde det – især synes jeg det er sejt at du faktisk løb de 10 km frivilligt, for du kunne jo have lagt dig i solen og droppet løbeturen når nu jeres officielle løb ikke blev til noget. DU ER SÅ SEJ MAREN 🙂

    Og der er da en grund til at jeg lige netop synes det her er mere sejt end alt det andet… Here goes: Sidste år, januar 2010 drog min kære husbond ud som soldat til Irak. Han skulle efter sigende være udstationeret i 6 måneder. Inden han rejste lavede vi en deal – når han kom hjem omkring midt i august skulle jeg og vores 2 børn på 9 og 11 alle kunne gennemføre 5 km. løb – så ville han stoppe med at ryge! (Og han havde altså været ryger i over 20 år og aldrig tidligere prøvet at stoppe!) Så det var en meget vigtig deal – jeg ville SÅ gerne at han skulle stoppe med at ryge, og det ville bestemt også være godt for mig at kunne løbe 5 km for motion er jo sundt 🙂
    Vi gik i gang med interval træning og trænede 3 gange om ugen. Jeg hadede at løbe fra dag 1 – og blev ved med det!
    Da min mand kom hjem på ferie i maj/juni løb børnene 3 km uden pauser undervejs – jeg måtte desværre ned og gå ½ sekund 2 gange. Men seje og glade var vi!
    Og så nåede vi faktisk aldrig længere…. Ungerne mistede interessen og manden og jeg aftalte at jeg bare skulle kunne løbe de 5 km., børnene havde jo bevist deres nu.
    Men lige meget hjalp det. Jeg trænede og trænede men blev bare ikke bedre og kom ikke længere før mine ben nægtede at bære mig længere…
    Skæbnen ville at min mand først kom hjem efter 8½ måned – jeg kunne ikke løbe de 5 km, jeg kom aldrig over de 3 – men han var sørme stoppet emd at ryge alligevel. Så historien fik en lykkelig slutning alligevel.
    Han er nu 1 år efter stadig røgfri – og jeg har ikke brugt løbeskoene siden han kom hjem i oktober!
    Jeg lærer det nok aldrig!
    Så respekt til dig Maren – du er så meget sejere end mig – til gengæld ved jeg godt at mine børn har sommerferie fra på fredag!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s