Anklaget

Jeg røg for retten. Moder-retten. De små var utilfredse med mig som mor. De brokkede sig. Kritiserede. Det går ikke, mor, sagde de!

Jeg forsvarede mig. Sagde, at de åbenbart ikke havde stået forrest i køen, da der blev uddelt mødre. Næ, de havde nok bare fundet mig over i rodekassen. Ærgerligt nok. Men det måtte de leve med.

De gav sig ikke. Fremturede med flere argumenter.

Nå. Det gælder jo om at vise sine børn, at man er stor nok til at indgå kompromiser. Derfor har jeg nu lovet altid at have bukser på, når de har veninder på besøg. Suk. Alle disse krav …

(PS. Desuden troede de ikke en skid på, at  man selv havde været med til at vælge sin mor. For som den ene sagde: “Så ville jeg sgu ikke have valgt dig”).

Reklamer

16 responses to “Anklaget

  1. Jeg tror generelt bare, det er en okay idé at have bukser på, når der er børn i nærheden. Ellers gælder det kun mænd. Uskrevne regler, du ved, de er svære at slå op. Jeg sørger i hvert fald altid selv for det. At have bukser på. Men det er fandeme en kælling i den her varme.

  2. De er nogle hårde hunde, de minimennesker nogle gange….

  3. haha, det tror jeg også min mor og jeg har snakket om engang det der med at købe forældre, eller var det egentlig fordi jeg gerne ville have en lillesøster?

  4. Vi er vist alle billigt til salg på morbørsen engang i mellem.

  5. aaaauch. Jeg har fået besked om, at jeg ikke må sige hej lille papkasse, når jeg henter ældste på fritidshjemmet. Ikke at jeg nogensinde har sagt det. Så er det alligevel nemmere at forholde sig til, at man ikke skal gakse rundt i bar røv, synes jeg. Hvis jeg stadig havde min nøgendragt, Jonna, ville jeg cykle over til dig med den, så du for alvor kunne gøre nogen flove. Lange patter, tjek. Langt hår visse steder, tjek.

  6. Det er billigt sluppet synes jeg. Jeg må fx heller ikke synge eller lægge stemmer til pitabrød, selvom jeg er vildt god til begge dele. Børn er simpelthen så snerpede.

  7. Måske er det ved at være tid til et lille mødre-oprør? Jeg er f.eks. jævnt træt af, at jeg ikke må have lyserøde gummistøvler på i sønnikes nærmiljø – hn synes det er pinligt!

  8. http://www.nopantsday.com/… Første fredag i maj! Der er der INGEN der kan tvinge dig i bukserne… hmm…

  9. Hahaha…! Jeg kan stadig huske, da jeg tvang min mor til at tage en trøje på, når der var veninder i huset. Mest af alt fordi jeg var bange for, at hun kom til at stryge brysterne (mine er dersværre også blevet så flade!)

  10. Jeg har fået benhårdt forbud mod at synge højt og grimt med på temaet fra Bubbibjørnene, når ungerne har venner ovre omkring Disneysjovstid. Sjovt nok har forbuddet den stik modsatte virkning. Mine unger har nu lært værdien af at resignere.

  11. Been there…
    For et par år siden havde jeg følgende ordveksling med min 5-årige søn:
    – Mor, hvorfor har du altid din mobil med?
    – Altså, hvis jeg nu er længe væk og du vil ringe og sige du savner mig…
    – Jeg savner dig aldrig! Jamen hvorfor har du din mobil med?
    Her satser jeg alt og siger:
    – Hvis du nu vil ringe og sige du elsker mig…
    Hvorefter han skeptisk kigger skråt op på mig:
    – Jeg elsker dig ikke – Victor (storebror) elsker dig heller ikke – så er vi sgu to!

    Suk! Har bare ikke den slags børn, der slynger om sig med mor er den bedste i verden.

  12. Anne Nielsen

    Kan man ikke bare få byttet de utaknemmelige børn på børnebørsen?! 🙂

  13. @mariasmaskinrum: “Hej lille papkasse!” Det er da det sjoveste, jeg længe har hørt!
    @Maren: Vil det sige, at dine børn bander lige så meget som dig? A word of warning: Jeg har netop hørt, at min ene datters (16 år) veninde ikke måtte lege med hende i de små klasser, fordi hun i en alder af 6 år “havde et sprog som en havnearbejder”. Hun måtte under ingen omstændigheder tage hende med hjem i hvert fald. Jamen! Det findes!

  14. Jeg kender to damer, der havde et par børn, der var veninder. Og det var altid, altid, altid: “Men det må vi altid oppe ved Louise,” og “Men Signes mor siger, vi godt må. Hvorfor er du ikke ligesom Signes mor?”
    Til sidst fik mødrene nok. Og så røg ungerne på børnebørsen. “Når du nu er så glad for Signes mor!” Damerne fortalte simpelthen døtrene, at nu skulle de bytte hjem. I hvert fald i tre måneder! Og det gjorde de så. De var med til det hele i de nye hjem: Gøre rent, besøge bedstefar på plejehjemmet etc. De byttede simpelthen liv.
    Damerne fortæller i dag, at de dels fik nogle mere taknemmelige døtre hjem efter de tre måneder, og som bonusordning har fået et meget nært og godt forhold til datterens bedste veninde.

  15. Jamen Maren, du har da ellers så flotte ankler…

  16. @Mette F: Hvilken glimrende idé. Så mangler vi kun nogen af veninderne, der synes jeg er den fede mor. Ind til videre har jeg kun fået tilbagemeldinger om, at vi er en underlig familie …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s