Drikkedunke-tics

Når man har en blog, får man smidt meget lort i nakken. Eller får i hvert fald tilbud om en masse lort, der gerne kommer flyvende ens vej, hvis man vil kaste et par gyldne ord efter det på bloggen. Det meste lader jeg gå min næse forbi, men ind i mellem kommer der noget, jeg må hapse. Som disse drikkedunke:

Vi har jo alle vores tics.

Og et af mine er drikkedunke.

Jeg går helt klart for meget op i drikkedunke. Jeg TÅLER ikke at der er alt muligt crap i. (Oh yes, jeg giver de fleste speltkusser totalt baghjul, når det kommer til drikkedunke-tics). Næ nej, her tolereres ikke sådan noget plastic-poly-halløj som jeg ikke kan udtale. Langt fra stave til. Så mine børn får ikke lov til at komme i nærheden af alle de fine barbie-kitty drikkedunke, der sælges over alt. Til deres store fortrydelse. Især når jeg giver dem glasflasker med i skole.

–       Jeg bliver drillet med den glasflaske, mor, sagde den ene.

Ahr, hvad gør en lille bitte social udfordring, når jeg lige har reddet hende fra at få kræft i svælget og har bevaret hendes gode sædkvalitet eller hvordan var det nu det var.

Men har endnu ikke fået dem overbevist om, at jeg gør en god gerning. Hører konstant på brok. Derfor kan I nok forstå, jeg ikke kunne lade drikkedunkene gå mig forbi mig, vel?

Der var flere ting, der appellerede til mig:

1. De indeholder ikke noget, som drikkedunke-neurotikere ikke kan stå inde for.

2. Den ligner til forveksling noget plastic-crap, som jo er det de unge vil have (dog uden alt muligt barbieshit på, så jeg kan også godt holde dem ud … ja, det er da lige før jeg vil strække mig så langt og kalde dem pæne).

3. Og så har den en smart lukkefunktion. Man trykker i siden, når man gerne vil drikke og der åbner sig et hul i toppen. Når man slipper knappen i siden lukker den helt til. Så ikke noget låg, der bliver skruet skævt på så saften driver ud i tasken og smadrer alle matematikbøgerne … vel Kamille!

Den fås i to størrelser og mange farver. Kan købes hos www.oekologik.dk. Stor koster 199,- Lille 149,-

Man skal dog ikke købe den til alt for små børn, for Anemones små bløde fingre kan ikke blive ved med at holde knappen nede, når hun skal drikke. Allerede seriøst træt af at stå og holde knappen for hende, for nu nægter hun selvfølgelig at indtage nogen som helst form for flydende væsker, hvis det ikke kommer ud af nye fancy lyserøde wannabe-plasctik-drikkedunk.

De store har dog overhovedet ikke problemer. Og er meget begejstrede for ikke mere at være dem med de kiksede drikkedunke. Men dem med de nye smarte, som de andre i klassen gerne vil vide, hvor de har købt. Havde ellers bare tænkt, at det var med til at give dem noget karakter. Noget skal de jo for fanden tale med terapeuten om, når de bliver store. Muligvis skal de nu til at gå noget mere i fløjlsbuks …

16 responses to “Drikkedunke-tics

  1. Og lære at stå op og tisse bag bukserne, når de har drukket alt det vand:)))

  2. Hvor er de smarte!
    Jeg er selv ret fanatisk med phthalater (ja, jeg måtte google det for korrekt stavemåde) og andet crap. Oveni har jeg også parfume- og parabenfobi og er nok også en “speltkusse”.. Har købt en dunk til den bette uden alt det hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, men disse dunke er da langt pænere.Tror måske jeg selv vil have en..

  3. haha, jeg læste dikkedukke, og jeg tænkte WTF! Drikkedunke, knapt så sjovt Men de ligner altså sådan nogle hårfjerningsmaskiner herfra hvor jeg sidder. Jeg synes du er en gode mor når du sådan sørger for at dine døtre får gode sædkvaliteter.

  4. Nu er jeg lige hende den kedelige dåse, der spørger om de kan komme i opvaskemaskinen og er nemme at få rene? Sådan nogen bakteriebomber skal vaskes så ofte, at de herhjemme skal kunne gå i opvaskeren for ikke at udvikle sig sundhedsfarligt.

  5. Den kan godt komme i opvaskemaskinen. Men hvis du havde tænkt dig at opbevare den i fryseren er det no go … siger brugsanvisningen.

  6. Det behøver jeg ikke. Bare den kan komme i opvaskeren er mig og mine baciller glad. Den må prøves!

  7. Det er dér der er forskel på børn og voksne. Jeg tog en glasmælkeflaske med hjem fra New York (http://www.ronnybrook.com/) som jeg serverer mælk i når jeg har gæster. Det bliver opfattet som lidt coolt og smart. Ville helt sikkert give tæsk eller buksevand i en folkeskole.

  8. Det eneste jeg kan tænke er, at Annamette da skal have en til jeres løbetur. Den pinke passer vel perfekt til hendes outfit?

  9. Oh, jeg har også drikkedunke-tics. Og genbrug af de vandflasker med kildevand, man kan købe, er bare no go!! Det et engangsflasker!!

    Nu ved jeg jo godt, at du er sådan en, der cykler, så måske kan du ikke svare: men passer den i en kopholder i en bil? Har totalt forgæves prøvet at finde en, der er til flergangsbrug, passer i kopholderen, kan gå i opvaskeren, også duer til at have med i tasken og som kan åbnes og lukkes med én hånd. Synes, at dette lyder som den rette løsning – har jeg mon ret?

  10. Lige sån en jeg har søgt – sagde speltkussen – jeg har købt nogen fra apoteket-pusheren som sagde de var uden plastic-blødgørere, men den er ikke nær så fancy. Fatter faktisk slet ikke hvorfor man skal putte sådan noget i drikkedunke overhovedet, men det er sikkert billgere at fylde dem med gift at dømme efter hvor mange spiderman og barbiedunke der findes med gift i, kan ske vores børnebørn kommer til at se ud som spiderman og barbie når de kommende generationer har ædt nok phtalater…?

  11. hos http://lirumlarumleg.dk/catosegory/Contigo har de dem også, kun i to farver, men billigere og med behov for 4 stk, er billigere et rigtig vigtigt emne.

  12. Fedt at finde dem billigere!! Jeg har i øvrigt fået den store til min ældste og jeg synes de er endnu federe. Og flottere. Den er sådan gennemsigtig-agtig.

    @Maja, ved ikke om den kan være i en kopholder? Altså den er ikke abnorm stor eller noget, men heller ikke lille. Fed hjælp, hva? Er vi ude i, at jeg skal måle den? 🙂

    • Altså, en diameter på bunden ville da være fantastisk! Sikke en service, Marens brevkasse tilbyder 🙂

  13. Yes! Det er lige sådan en jeg har ledt efter – har straks bestilt en stor i blå. Dyr, men dejlig 🙂

  14. Et lidt forsinket tip: har lige fundet Contigo-flaskerne på amazon.co.uk til meget billigere penge. Og de findes både i store og små, i termovariant og en kæmpe én med plads til husnøgle og kreditkort, til når man er på langfart …
    Og jo, den passer i bilens kopholder 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s