Toilet-tsunami!

Kan I huske, jeg skrev i sidste uge, at jeg håbede det ville regne fæces over Roskilde, hvor Allan var til festival? Well, it kind of did. Altså ikke over Roskilde, men over Allan. I hvert fald hans ting.

Der er jo blevet talt en del om vejret. Og om hvilke områder der var hårdest ramt af det der regn. Hvad tror I, ligger lige præcis det sted, der er værst ramt? Oh yes, house of crap.

–       Uha, hvor det regner, sagde jeg til ungerne.

–       Uha, hvor det tordner og lyner, tilføjede min overbo.

Og vi prøvede at holde ungerne inde, fordi haglene var så store, at det faktisk var svært at tro på. Som enkroner. Ungerne stod med kopper ud af vinduerne for at samle isterninger.

Det var her jeg kom til at kigge ud af vinduet og så, at der stod en flodbølge ned ad vejen. Og jeg overvejede, at der måske kunne drive lidt vand ind i vores kælder, så jeg måtte vel hellere løbe ned og lægge et par håndklæder ved dørene.

Måske er jeg fucking dum. Naiv og blond. I hvert fald blev jeg ret overrasket over, at blive mødt med 1 METER VAND i kælderen. Over det hele. Vi har fuld kælder. Legerum til børnene. Vaskerum. Bad. Toilet. Allan har sit kontor der nede.

Der stod en tsunami op af toilettet. Jamen hold nu kæft et syn.

Hvad jeg gjorde?

Jeg skreg og lukkede døren. Løb op og ned af trapperne et par gange. Skreg lidt mere. Åbnede døren igen.

Kiggede ind på Allans kontor, hvor jeg kunne konstatere at hans tre computere stod under vand. Han er teknisk tegner. Freelance. 15 års 3D-modeller ligger på de computere. Jeg vidste, jeg kiggede på en katastrofe, da jeg vadede rundt derinde og prøvede at fiske dem op, mens jeg brølede til ungerne de skulle løbe ovenpå. Var sgu også bange for at der kunne være noget el-noget der gav stød og ting. Hørte virkelig ikke godt nok efter i fysik-timerne i folkeskolen, til at vide hvordan sådan noget hejs virker …

Her er computere fisket op og vandet er faldet en halv meter. (Hvor er det blevet af?)

I det andet rum kom kattekassen flydende – på siden. Noooo. Der flyder stadig fine små gaver rundt dernede.

Mit klaver står også i vand. Vaskemaskinen. Fryseren. Fiskede mine løbesko op og tænkte om dette var undskyldning nok for ikke at løbe løbet på onsdag. Tog dem med op og stillede dem til tørre (men det er tæt på at være en god nok grund, ikke?).

Allan kom hjem sent i går aftes. Havde håbet han stadig var skide fuld, for at tage toppen af nerverne. Det var han ikke. Jeg mødte ham i døren med ordene:

– Vi har fået vand i kælderen. Vi har det alle godt. Men derudover skal du forstille dig det værst tænkelige. Er du færdig med at forestille dig det? Well, it happened … 

Reklamer

47 responses to “Toilet-tsunami!

  1. Åh nej! Kan computerne reddes? Godt I ikke kom til skade, pisse træls for Allan. Hurra for Aarhus, hvor det ikke regnede 😉

  2. Åh nej, for helvede altså. Jeg er så glad for at jeg ikke har kælder. Det der scenarie er et af mine værste mareridt.
    God fornøjelse med oprydningen. Håber satme at forsikringen makker ret!

  3. Tør man hviske back-up? Please…

    Smider en tør krammer oveni, for dét der er f.. ikke sjovt! 😦

  4. Det værste jeg har læst i den her vandskade periode er at rotter rent faktisk kan komme op igennem et toilet. Og det er altså en af mine største frygt, at man sidder der og skider, og så det man troede var en lort der kom ind igen var en rotte. Ja Jeg ved godt det ikke kan ske…Vel?

    Håber også lidt på det der backup. Og at I har en forsikring der kan give jer en helvedes masse penge, selv om det slet ikke er det samme.

  5. Øv! Skulle nok heller ikke ha jublet for meget over fæces. Thi jeg blev også ramt. Og som Godte skriver – nej det er bare IKKE sjovt.
    Min stuelejlighed blev oversvømmet. Fordi vi ÅBENBART ligger i en lille “fordybning” på Frederiksberg. Men nok mest fordi kloaksystemerne er tussegamle. Der kom en rotte op af lokummet i naboens lejlighed. Hun påstod den lignede en sort gravhund. Sad lige der i kummen og glanede. Men den blev nedstirret (og skreget af) og valgte så at tage en dykker.

    Har heller ikke hørt ordentlig efter i fysiktimerne, men her kom hemmelig teen pludselig ind handy. What?
    Han slukkede fluks for alle apparater og tog stikkene ud. Hans to computer-tårne nåede dog at få vand – det gik MØGhurtigt med det vand – men han var helt rolig: Mor der er ikke noget teknik i bunden. De skal bare tørre den rigtige vej.
    Hva fåk – barnet kan ting! Og han fik den op at køre i aftes.

    Nå men jeg håber du har sat dem til tørre den rigtige vej – altså med bunden ned ad. Og ikke mindst at I får dem op at køre igen.

    Selv sidder jeg og overvejer om jeg ikke kan få tidligt e-coli fri, for jeg har også en kælder derhjemme, hvor jeg i aftes så der lå nogle gamle pusledukker og flød rundt i lortevand i Ikea-kasserne…

  6. Det er jo intet mindre end en katastrofe :-/ Håber satme I får styr på lortet igen og at alle Allans forretningshemmeligheder ikke er fortabte forevigt.

  7. hov kom til at skrive poppelop i stedet for hannelore – eh…

  8. Nej nej nej. Jamen for h…… da også!!!!!
    Krydser fingre for backup!

  9. Kæft Maren :o( Det er triste syn på billederne og heldigvis kun ting alligeveller.

    Sender fanme noget god forsikrings og oprydningskarma i din retning!

  10. Mht computerne – okay du havde over en meters vand i kælderen….pyh….stil dem på radiator, siger it mand på job.
    Han siger også det er det sygeste man kan få op at køre igen. Krydser fingre.

  11. Fru Forstad

    Ellers vil jeg godt anbefale at købe alle de ris i kan få fat i og lægge computerne ned i en sæk med ukogte ris, de suger ligesom fugten ud af elektronikken igen. Det har i hvertfald reddet min iphone, som også har været i kamp med lidt for meget regnvand på et tidspunkt.

    Stakkels Allan!

  12. Stakkels jer alle sammen, det må sateme godtnok være træls 😦

  13. Er ny her .. Har netop brugt formiddagen på at læse denne dejlige blog . Fantastisk ! Er faktisk første gang jeg læser en blog.. Tør ikke gå i gang med flere af frygt for at alt andet bliver sat til side.. Nåh hvad lavede du så den sommer ? læste blogs !

    Jeg er nødt til at rette en lille kommentar til dette indlæg .. Må virkelig være SÅ uoverskueligt . Men Det jeg egentlig vil kommentere er Kristines Indlæg om rotter .. Det kan ske ! Det sker ! Det er sket ! .. for tre uger siden på mit toilet, med min numse på toilettet ! Jeg rejste mig for at skylle og der var den ! det lille lortebæst som har givet mig søvnløse nætter lige siden. Det mest væmmelige der nogensinde er sket. Jeg skreg meget højt og smækkede døren. Var det næste døgns tid overbevist om at vi måtte flytte. Dog blev det kun en uges tid indtil rottemanden havde været der ( i øvrigt totalt doven jysk mandsperson: Dt sker nok højst sandsynligt ikke igen .. Som om jeg kan bruge højst sandsynligt til NOGET som helst ! ) Men nu er der sat Rottefilter i kloakken og nogen har lovet mig at det 100 procent aldrig sker igen. Så nu bliver det da til små hurtige tissetåre og hold i nakken af hele tiden at skulle kigge bagud og ned når man sidder der..

    • Jeg bliver nødt til at høre om du bor i stuen eller? Jeg forestille mig at jeg er safe fordi jeg bor på 2.sal.

      • Jeg boede dengang i villahus med både kælder stue og 1. sal, er siden blevet forladt af mand og flyttet til 2. sals lejlighed. 🙂

      • Det er som hun skriver alle steder rotterne kan komme op, med mindre der kommer en sikring i, læste en gang at det kan løses ved at udvidde kloarkrøret med ca 5 cm på et lille stykke, måske det der kaldes rotte filter? Rotterne stemmer nemlig bare ryg mod ene side og ben mod anden side, så kun hvis den ikke kan nå kan den ikke komme så højt op.

  14. By the way: Rotte historie skete uden skybrud af nogen art.. Ganske almindelig dansk sommeraften..

  15. Lort…! Fandme synd for Allan – og jer andre! Håber det bedste.

  16. @Kassyvj: Thanks a lot. Nu kan jeg så aldrig gå på toilettet igen. As in never.

  17. Så konklusionen er: Smukke Allan må blive hjemme…. altid…. hver dag…. hele dagen – hvis ikke hans computere skal svømme i fæces. ;o)

    Ej, ØV for skybrud…. Det er da et værre mas at få styr på alt det igen.

    @Kassyvj: Skide tak! *Tagerskovlenoggraverethulibaghaven*

  18. Kan trøste jer med at det kun sker for 20 danskere om året .. og det var så mig.. Gad vidst om jeg så nu er frataget chancen for at vinde i LOTTO.??

  19. @Kassyvj: Jep. Guderne stod der og diskuterede om du skulle have en 4. millioner og det var lige før de trykkede på lotto-knappen. Men så var der én der sagde, æj ved du hvad, vi giver hende sgu en rotte i røven i stedet. And so they did.

  20. Jamen tak siger jeg bare .. Rotten( som jeg forøvrigt har navngivet KLAVS med V bare for at være sikker på den aldig vender tilbage ) må da egentlig føle sig lidt heldig .

  21. Og jeg var ked af at jeg ikke havde varmt vand da jeg kom hjem fra Roskilde…

  22. Marie Ulletved Holmgaard

    I stakler!! Vi har lige gjort tabet op, og var så heldige at det meste af det våde, nok skulle være blevet kasseret alligevel…

  23. Faldt lige over denne her…og kom af en eller anden grund til at tænke på jeres situation. Bæver…Beaver…. Do you know what I mean?

    http://wulffmorgenthaler.dk/strip/2011/07/04/?utm_source=dagens%2Bstribe&utm_medium=email&utm_campaign=Dagens%2BStribe

  24. Agggrrrr for hulen da … stakkels jer, og alle andre med kældre i Københavnerområdet! Pludselig er man lidt glad for sit kedelige parcelhus i Kolding … men sq også kun for et splitsekund! Håber I får redet jer det vigtigste – og fjernet alle kattens gaver 🙂 bare de ikke er svømmet ind i diverse kasser!!!

  25. beskrivelsen er meget skæg – situationen noget lort… men håber I kan få reddet harddiskene, og hvad det angår – det er mere holdbare end man lige skulle tro. Elektronikken i computerne er nok afgået ved døden – men harddiske er mere mekaniske end man skulle tro… x´er fingre….

  26. Øv, sikke noget l…!

  27. Argh – vi fik vand i kælderen 2 år i træk ( og vi har børne/soveværelser dernede ) så jeg ved alt for godt, hvad der venter jer…. Lortevand er bare SO nasty! Denne gang gik vi fri efter en hulens masse penge i hhv stikledninger, brønde og kloakker. Selvom det var stinkende dyrt ( no pun intended ) har det vist sig at være hver en krone værd, for vi slap denne gang!
    Rigtig god oprydning, hvis man kan sige det – og good luck med forsikringsselskabet – de stinker som regel lige så meget som lortevandet.

  28. Pingback: På små ben « Mor for første gang

  29. Toiletsunami – ditto! Vores kældertoilet gjorde det samme, har dog ikke helt så meget kælder som dig, men badeværelset var ramt af 1,20 m vand og spyede kloakvand ud gennem nøglehullet og ud i resten af kælderen der kun havde ca 40 cm vand stående – Hurra! vi har jo også lige nået at bo her i 4 mdr, så det var da på tide med en lille skade!

  30. Ej men for fanden da – det er jo sindsygt det der!! Sætter pludselig meget meget mere pris på charterferie på Kreta da! Kæft jeg krydser fingre for at det vigtigste kan reddes, det der er sgu da kun til at tude over 😦

  31. Hjælper det hvis jeg siger,at vores kælder ser ligesådan ud, og at mit studie står under vand og at her stinker af prut? ØV MED ØV PÅ. Føler med jer, og gider du godt lade være med at sige sådan noget højt mere – med at det skal regne på Allan. Du har åbenbart nogle vilde kræfter:)

  32. Åh, hvor jeg føler med jer. Jeg tør ikke tænke på det ord og lyde, jeg ville komme med, hvis det var sket for os – det ville IKKE være kønt at høre på! Håber I kan redde noget af det – det er simpelthen for surt.

  33. For fuck sake! Min største sympati til Allan og alle andre der har lidt skade! Men lige nu er mit største problem at jeg ALDRIG kan gå trygt på toilettet igen, hvilket ellers var mit helle! Hold nu kæft hvor er det klamt, var så dum at google det, for at overbevise mig selv om at sandsynligheden er forsvindende lille…det er den så ikke! Nej nej nej….jeg havde virkelig ikke behøvet den viden.
    Tror aldrig mit liv bliver det samme igen.

  34. Det sker ikke i lejligheder…vel vel vel?! Heller ikke når man er en del af det klamme københavnske kloaksystem….vel?!!!

  35. Sidder her med tårer i øjne og tænker tilbage på for 4 år siden da jeg var rimelig gravid og vores kælder også blev oversvømmet af lortevand, svigermors sutsko svømmede forbi og alt baby ting blev ødelagt, alle de ting jeg havde gemt fra de store børn smadret, billeder, spil, tøj fra vaskerummet, alle minderne oveni var vi lige flyttet og havde rykket de sidste flyttekasser ned i kælderrummene for at pakke ud senere, pakke ud eller smide på lossen blev det så.
    Forsikringen var rimelig hurtige, vi var rimelig grundige i at opgører tab, havde rigtig mange kvitteringer heldigvis men de betalte alligevel kun 60% af tabet.
    Så det så surt og jeg bliver stadig ret påvirket af at tale om det.
    Håber i kommer igennem med jer selv i behold, vær glade for i har jer selv og kryds fingre for forsikring er rimelige.
    Da det så skete to gange sommeren efter var jeg mere hårdhudet, men havde så heller ikke sat så mange ting i kælderen efter 1. gang og bor nu på 2. sal i en lille bitte lejlighed og har ikke haft vand ind nogen steder denne gang.

    Kram og mange tanker.

  36. Det er den bedste undskyldning for ikke at løbe, jeg længe har hørt!

  37. Charlotte: Jeg tror heller ikke nogensinde jeg kommer til at sidde og hygge mig på toilettet igen .. Det her var på 1. sal. Men hvis rotterne vil op så kommer de det. de kan kravle op af kloakken til 10. sal hvis det er det de vil ..

    Er rimeligt glad for at bo i Jylland i øjeblikket, føler sgu med alle dem med vand i kælderen og allemulige andre steder.. er sgu næsten lidt uoverskueligt . ..

  38. Ligesom Hannelore har jeg også en It mand, han siger, at så længe man kan få liv i harddisken, er der ikke noget problem – så en oversvømmelse er ikke nødvendigvis enden på computeren.

  39. Er nået til vræle-dagen i dag. Har også mistet alle de ting jeg har gemt for barnet. Og fotos. Det er fanme hårdt. Og alle velmenende kommentarer om feng shui livsstil – de kan få en flad. Ja, det er både psykisk og fysisk hårdt.
    Min mor kom heldigvis i går og gik i gang med afvaskning af hvad der kunne reddes. Oplevede mig selv – 46 årig kvinde – stå ovre i kælderen og stirre på alle mine i e-coli druknede dukker, og bare tænke: “Moooar! hjælp mig”. Ønsket gik i opfyldelse. Og i aftes klokken 23 drog hun afsted på sin tudsegamle cykel med dukke Annette i cykelkurven og den “ægte barbie” og alle de andre gamle svingere på bagagebægeret.
    Sidder nu lige her på job og har glasøjne og tom hjerne. Det sidste jeg orker er at skulle skrive om kundetilfredshedsundersøgelser og salgsmotiverende leder-skrivelser….Men det skal jeg jo.
    Tanker til alle jer andre. Trisser lige ud og fylder kaffekoppen. Maren – hold os lige orienteret om allans computere;-)

  40. Pingback: Karmakontoen « stopdetdog

  41. Ja, jeg bor jo heldigvis på Fyn, hvor vandmængderne var begrænsede, og det er kun i det ene af vores huse at vi har kælder- og den overlevede helt tør…

    Men rotter!!! Efter at jeg for mange år siden læste om rotter, der kom ud fra toilettet i andensalslejligheder der var tilsluttet gamle kloaksystemer, har jeg været småparanoid omkring det med toilet. Så det første vi gjorde, da sneen lettede fra det Sy’fynske , var at få en kloakmand ud for at gennemfotografere hele vores kloaksystem i det nye hus, så vi med sikkehed vidste, at der ikke var revner eller lignende, som der kunne komme rotter ind af.
    De få tusinde kroner det kostede, giver mig sikkehed for hele rør og dermed en god nattesøvn, så jeg ikke skal vågne med mareridt om rotter, der kommer ind gennem toilettet og videre ind under dynen og bider mig i stykker..

    PS! Sagde jeg, at jeg er paranoid hvad rotter angår?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s