Det store sorte hul af væk

Købte Birkenstocksandaler i år. To par. Et par brune og et par røde. Sådan nogen man lige kan løbe ind og ud af haven i. Op efter is og hen efter ungerne. Købte to par, for så var der ét par, der hele tiden kunne være væk.  Jamen sådan er det jo bare. Halvdelen af alt, jeg ejer, er jo hele tiden væk.

Jeg burde have vidst, hvordan det ville ende, for det er så oplagt, jeg bliver helt træt. For selvfølgelig havde jeg ret i, at halvdelen af skoene ville blive væk. Men det var jo for fanden ikke meningen, det var én af hver, der skulle falde i det store sorte hul af væk.

Reklamer

10 responses to “Det store sorte hul af væk

  1. Uhh det er træls!
    Vil anbefale dig at læse – hvis ikke allerede det er gjort – “Et sted i nærheden” Cecilia Ahern. Her giver hun en super forklaring på, hvor alle vores ting bliver af, når de bliver væk – inklusiv de mennesker, der forsvinder ud af det blå. De har et helt “univers” for sig selv (lige i nærheden) – god historie 😉
    Fantastisk bog i øvrigt… men måske det ikke helt hjælper dig 😉

    Håber, at de dukker op, og ikke er blevet optaget i samfundet lige i nærheden, hvor der så vil være anden kvinde, der nu er i gang med at bruge dine fine sandaler… en i hver farve 🙂

    Mvh. Henriette

  2. Heldigt dog, at det ikke er f.eks. begge højre-sandalerne der er blevet helt piist 🙂

  3. Ja, jeg må bare give Ole ret: To forskellige farver er ikke nær så ærgerligt som to ens “sider”. Og der er noget Pippi og power over forskelligfarvet arrangement på benene – ikke?

  4. Bare vent – to forskellligt farvede sandaler bliver – efter dit indlæg her – det nye sort. Prøv at kigge ned på folks fødder, når du går på gaden de kommende dage … For hver dag, der går, vil du møde flere og flere mennesker i tofarvet Birkenstock. Og det vil sprede sig world wide inden du får set dig om.

  5. Det var altså ikke det billede vi blev enige om at du skulle smide ind. Men da du har pæne fødder så er det bedre så mange andre ting.
    Men jeg tænker at nogen sikkert ville tro at det var med vilje at du gik rundt i forskellige sko, og så synes de jo at du er sej.Jeg var engang i biografen med en som havde en kondisko, og en gå-i-byen-støvle på. Og hun vidste det ikke før hun kom til at se ned på sine fødder. Det var sjovt.

  6. Jeg har en ide om at hvis Manden kunne lade være med at købe 2-3 stk af alt ville der være mindre som blev væk i vores bjerg af ting.
    Vi har en lille test af ideen i år. Når man flytter down under er det begrænset hvor meget bjerg man gider at flytte med.
    Status er at hårbørster og treienere stadigt falder i sorte huller, men vi kan faktisk finde vores sko :-D.
    Du er da heldig med at det er lige præcis en højre og en venstre, jeg plejer ramme januar med et sted mellem 2 og 4 venstre vanter.

  7. Det giver dig mulighed for den klassiske morfar-vittighed

    Ualmindelig vaks person: Hvaaa, du har da to forskellige sko på?
    Maren med snappy comeback: Ja, og jeg har et par magen til derhjemme.

    Tøhø

  8. Det giver også mulighed for det kvikke replikskifte:

    Observatør: Du har to forskellige sko på.
    Maren: Ja, det kan ske, når man har mere end ét par.

    Hihi

  9. Kom i et anfald af søvndelirium som følge af syge børn til at gå på arbejde forleden iført hhv en guld- og en sølvsandal – som ikke engang var af samme slags. Opdagede det først på vej tilbage på pinden efter møde med eksterne konsulenter. Som dog var for professionelle til at kommentere på det. Så du er ikke alene…..

  10. Nåmen heldigvis har du utroligt pæne ankler…..=)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s