Warning: Feriebilleder

Nå, men det var jo den ferie vi kom fra. Den med alle billederne, du har ventet så tålmodigt og ikke mindst spændt på at se. Nej nej, du kan ikke kigge den anden vej nu. Ikke muligt at gå. Andres feriebilleder er jo det fedeste i verden, so here we go:

Vi var som altid i Norge. Fuck, hvor gad jeg godt til Syditalien eller noget der i det mindste kombinerer killer-myg med varme, men næ nej. Vi skal til Norge. Sådan er det bare. Er fandme snart på hils og fornavn med flypersonalet på Norgesruten. Og det er godt at have venner, når mit afkom insisterer på at hive ud i min kjole og stå og brøle ”MOAR DU HAR JO INGEN TRUSSER PÅ” sådan cirka firs gange, mens vi skulle vente i den tætpakkede afgangshal. God humor der, Anemone. Din lille lort. Altså, jeg er ikke nogen trusse-nazist. Men når jeg er ude blandt folk, har jeg altså som regel underbenklæder på. Selvfølgelig virkede det bare endnu mere som om jeg ikke havde det, jo flere gange jeg insisterede på det. Vi vagte spredt latter i samtlige ti minutter. Jaja, skide skægt.

I flyet opdagede Allan og jeg, at det er nye tider. For se nu her, hver der gerne ville sidde ved siden af hinanden?!

Og gæt hvem jeg sad ved siden af? Oh yes, Allan. Har ikke siddet ved siden af Allan NOGENSINDE i et fly. Mens jeg sad og overvejede om jeg skulle indlede en intellektuel samale, en lummer samtale, en praktisk har-du-husket samtale eller bare spørge, om vi skulle spille hanged man, skvattede Allan i søvn og sov hele vejen. Tydeligvis er jeg ikke gået glip af voldsomt meget flysjov med ham i de syv år vi har kendt hinanden.

Første stop på turen var moderskibet: flækken Uthaug. Jaja, vi har da vores helt egen lille bitte by i Trøndelag, hvor vi var har vores helt egen slægtsgård, bygget af vores helt egne forfædre for så mange år siden, at det er cool. Det giver instant identitets-boost at kunne gå ind i et hus, pege og sige til ungerne: Lige her blev din oldefar født.

Her prøver ungerne og jeg at samle os til et familiebillede under byskiltet.

Det går ikke så godt. Alle skændes om hvem der er berettiget til at stå ved hvilken pæl i skiltet og jeg er bare blevet træt af både at høre på dem og smile til fotografen.

Når man er på gården er det vigtigt at lave ingenting. For eksempel at spille Uno, som på alle måder kan kategoriseres som absolut intet.

Og så skal man sidde omkring bordet med fedtet hestehale og dimse med ting.

For eksempel kan man klippe sig både en klap for øjet og et overskæg.

Selvfølgelig er jeg iført uniformen. (Uniformen er afløseren for ”skindet”, som Allan kalder den. Skindet var en blå velourjoggingdragt som på mystisk vis er forsvundet (ALLAN HVOR ER DEN?). Den blå skjorte kalder han uniformen. Den er ikke pæn. Eller specielt klædelig. Her har jeg så, fordi det altid er skide koldt i Norge, dimset den op med en blød gamach, benvarmere og sok i sandal. Klart der poseres.

Når man ikke sidder og fiser den af inde, går man ud. For der er så pænt derude. Her er vi på en eller anden tur, Allan mente var en skide god idé.

Der var firehundredemilliarder åndssvage myg.

Her skælder jeg ud fordi jeg synes han er dybt uansvarlig at slæbe små børn ud på stejle skråninger som denne. Seriøst, han hev os op på et helt bjerg – faktisk bar han flere af os meget af vejen. Nogle af os har altså meget små ben, andre af os er bare hysteriske.

Men selv de hysteriske smiler på bedste linselus-vis, når alle når toppen i god behold.

Mest fordi jeg igen kan sidde ned og spise nogle flere af dem her.

Hvorfor har vi ikke dem i Danmark? Det er chips med chokoladeovertræk. Det er som at spise et stykke af himlen. Har personligt besluttet at jeg aldrig nogensinde mere i mit liv vil spise noget som helst andet end Smash.

På vej ned til havnen for at fange noget.

Foruden at samle søpindsvin, krabbekløer og sneglehuse i vandkanten er det også vigtigt at sidde på molen og glo ud over det evige hav.

– Hey, skal vi prøve at se, hvor mange kast jeg skal bruge for at ramme bøjen derude?, sagde Allan og vi stillede os straks op som hans helt private heppe-tælle-kor. Det var han meget begejstret for. Altså de første 15 kast. Derfra og helt op til 89 hvor han endelig ramte den fordømte bøje, virkede vores 56-57-58-59-60-61  vist ikke så opmuntrende.

Anemone gav den også et skud med de sten. Vi klappede alle da hun endelig ramte vandet.

Kan bare godt lide billeder af børn i græs.

Der er noget fedt ved, at ens børn endelig får slæbt sig selv væk Ramasjangen på fjernsynet og leger med mos …

… med en knogle de finder.

… giver sig til at tegne med noget kul de finder i et udbrændt bål.

Her dissekerer Kamille noget uglegylp hun fandt. Der var skelettet fra en lille mus i.

Se, de leger endda ude i regnen, totalt naturbørn!!

(Jaaaa okay, de gik ind efter 3 minutter. Men jeg nåede da at tage et billede).

Vi forlod slægtsgården efter en uge og satte næsen længere nordpå. Den kendte kendte Maren Uthaug skulle jo udstille sine tegninger på den samiske festival Márkomeannu, remember?

Vi blev indlogeret på det fineste lille hus ned til vandet, svært at være sur når udsigten er sådan her. Midt om natten.

Allan sætter lys op til udstillingen.

Mit arbejde består i at stå med armene over kors og kommandere.

Naturbørnene er her dresset op i samiske kofter – med de små næser dybt begravet i hver deres spil på iPhone. Uglegylp go home!

Men se nu her, hvor fin den udstilling blev. Her er noget af den:

Og se, jeg har både mit eget skilt og min helt egen vagt. Jeg siger jer, var der ikke en vagt, havde folket jo revet tegningerne ned og var løbet ud i skoven med dem!

Nej, helt seriøst. Udstillingen var en stor succes og jeg fik virkelig god respons. Ville det ikke have virket underligt, havde jeg sat mig på en stol midt i lokalet og hørt på alle de fine ting de besøgende sagde. For eksempel med en krone på.

Havde også fået syet en ny kofte til mig selv til åbningen. Og glædede mig meget til at Allan skulle fotografere mig i alle mulige vinkler i den. Men det her er hvad det blev til.

Medierne skrev også mange pæne ting om mig. For eksempel at jeg var sjov. Hvilket var heldigt, for jeg havde virkelig anstrengt mig gevaldigt for at være det. Se her hvor jeg smiler pænt til pressefotografen (kun en smule anspændt, da syersken på alle måder havde overvurderet hvor slank jeg er og havde lavet bæltet vanvittigt stramt).

Festivalen var så fin og god. Márkomeannu er en lille hyggelig festival. At den er samisk ser man ud over musikken også på campingpladsen, hvor lavvu-teltene (tipi-style) er i overtal i forhold til de sædvanlige iglotelte.

Kamille har vovet sig op på ”den underjordiske sten”. Der fandtes nemlig underjordiske på stedet, som man viser stor respekt. For eksempel udstilles der ikke i et bestemt hjørne af den ene bygning, for der holder de underjordiske til. Hjørnet er af samme årsag heller ikke blevet renoveret som resten. Et sted på stenen som Kamille står på er der en dør. En dør til den underjordiske verden. Ikke alle kan se den. Bøh.

Som de ansvarsfulde forældre vi er, har vi i løbet af ferien været meget ihærdige på at vende vores børns døgnrytme om. For Allen og jeg ville så gerne høre de koncerter der lå ved midnat. Det er ikke så svært at bilde børn ind at det stadig er tidlig aften, når det er lyst døgnet rundt. Der var dog en nat, lige før festivalen startede, da klokken var 1 og vi knoklede for at få udstillingen op og hænge, hvor Kamille klynkede og hev mig i armen ”for vi har altså brug for at sove nu, mor”. Pfff, I kan sove når I bliver gamle, svarede jeg. Lavede dog en lille lun rede til dem i bilen og en halv time senere var vi færdige og kunne få dem hjem i seng. Men det betød vi kunne feste sammen alle fem de næste par aftener og danse rundt til jojk, rap og det der var bedre.

Nogle af koncerterne måtte dog høres med en lille klump i armene. Det gjorde bestemt ikke oplevelsen dårligere …

Reklamer

14 responses to “Warning: Feriebilleder

  1. Åh tak for billederne, så føler jeg også lige jeg har været lidt med på ferie. Og ja jeg elsker sgu at se på andres ferie billeder, især når de sidder i sådan nogle sorte stramme næsten gennemsigtige leggins. Det synes vi godt om her i dilemmaland.

  2. Fedt og sjovt indlæg – vil altså vildt gerne se de tegninger – kan man ikke få en luns af dem nu og da her på bloggen.

  3. Du glemte min fødselsdag! Så jeg regner med en tegning 🙂
    Maren jeg synes du ser aller dejligst ud med sandaler i sokkerne. Og hvis smukke Allan ikke kan se det, så kan det være, han skal sætte klappen for det blinde øje 🙂

  4. Den er da bare totalt nydning, den der ferie. Ville til enhver tid hellere tage 2 uger i Norge end 2 uger ved en pool i Sydspanien (men det er jo nok bare mig?).
    Som vi ser skolestarten nærme sig med hastige skridt, forbander vi lidt den der omvendte ferie-døgnrytme – de kommer jo til at falde i søvn over madpakkerne de første dage 😦

  5. Åh, en dyller ferie! Må jeg og barn komme med næste år?

  6. Åh ja, SMASH!!!!! Har lige haft besøg fra Norge, og har haft meget travelt med at spise de tre poser Smash de havde med, inden min kære mand gjorde det ( har forresten et lillebitte lager på arbejdet, til kommende krisetider). Jeg siger bare SMS ( Send Mere Smash)!!!!!!!!!!

  7. Ferie i Norge: En kollega sagde en gang til mig, da jeg fortalte at familien skulle på ferie der: “Norge!… Så kan man da lige så godt bare stille sig ind under bruseren og rive 1000 kr. sedler i stykker.”

  8. hej Maren. Dett er ikke spam! Hjælp mig med at hjælpe. Måske er der nogle af dine læsere der kan lade sig inspirere af min idé til at samle penge til hungersnødsramte Afrika – som jg har skrevet om her:
    http://louiseariesenrams.blog.com/
    kh Louise

  9. Dejligt at læse med igen og lækkert ferie-indlæg.
    Du kan skabe unik vidunderlighed – jeg har vitterligt aldrig set Maren!
    Uiiij hvor jeg har sådan dit blogmageri i ferien…der var så skørt stille herinde. Jeg har dagligt været inde og kigge…om der alligevel skulle ha indsneget sig endu et inspirerende indlæg til samlingen, midt i dit velfortjente(!!) ferie-afbræk.
    Havde jeg været 13 – og ikke 31 – så havde jeg søgt om erhvervspraktik i din business på Frederiksberg ! Tar du fuldvoksne praktikanter ? ( Inklusiv Arthur 9 mdr)

    Rigtig god weekend.

    Kh Anne I Vejle

  10. *savnet…sku der stå. Istedet for ‘sådan’. Slut.

  11. Åhr mand det sidste billede er jeg da lige vildest med! Et spot-on stemningsshot, hvad?

  12. Skøn rapport Maren 🙂 Jeg ville gerne have set din udstilling. Skal den kendte, kendte Maren Tegner ikke udstille i Danmark?

  13. Hehe, mine sametegninger er virkelig interne, så jeg har ikke lagt dem på min blog for at spare mig selv for de spredte skrab i gruset, der ville opstå, når ingen fattede en skid af noget som helst. Og Malene, ville da elske at udstille i DK, men mangler vist det fornødne publikum (eller bare et forlag) der bakker op om mine tændstikmænd.

  14. Hadde jeg visst du var så glad i smash hadde jeg sikkert kunnet overtale festivalledelsen om at dette MÅTTE du ha flere poser av hver dag under festivalen, hvis ikke ville du revet tegningene ned og tent på låven 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s