Samenosser

Hvis nu Allan ikke okkuperede mit hjemmeskrivebord med sine computere efter TT, ville jeg tegne en tegning til jer. Af mig med verdens længste nosser. For det er det man får, når man arbejder sammen med samer.

Ringer de nogensinde tilbage?

Fortæller de nogensinde hvad der foregår med ens bog?

Følger de op på ens pragtfulde ideér?

Kommer de, når de siger de kommer?

Oh yes, WHEN HELL FREEZES OVER! Deres ure drejer kraft edme stadig rundt om rensdyrflokkens behov. Uagtet om de ejer et eneste skaldet rensdyr eller ej.

Årh, jeg ved godt man ikke må bagtale en stakkels minoritet.

Men jeg giver det et skud alligevel, siden jeg selv er befængt med selvsamme træge same-gen. For husker i hvert fald Allans alarmerende blik, da jeg for et par uger siden forsøgte at presse mig på et fly med et pas, der for længst var udløbet. Aarh, hvad. Kan da ikke have styr på alt.

Og missede da vist også  hele to aftaler med forskellige journalister under same-festivalen. Hey, jeg havde lige gang i noget andet. Det var meget vigtigt. Kan dog ikke lige komme på, hvad det var.

Stakkel festivalleder måtte bare slå opgivende ud med armene, når hun gentagne gange blev spurgt af aviserne: ”Jamen HVORNÅR kommer hende Maren?” Totalt Lady Gaga attitude, jeg fik tillagt mig der. Sad garanteret bare og gnavede i en kotelet. Knap så Gaga. Så skulle jeg jo have taget den på.

Ærhj, får sgu også lange nosser over mig selv, nu jeg tænker over det. Der var i øvrigt en læser, der for nylig skrev til mig, hun mente, jeg havde brug for en sekretær. YOU THINK?? (I øvrigt bare fordi jeg havde sendt hende den forkerte bog … pff).

Reklamer

9 responses to “Samenosser

  1. Altså min barsel er snart slut.. jeg ku da godt overtales til et studiejob som din sekretær 😉

  2. hahaha, det billede vil jeg sgu gerne se! Og jeg har altså også før sagt jeg sagtens kunne klare det job, er sikker på at jeg fra Aalborg, kan have mere styr over dit liv, end du kan imens du står midt i kaos, med koteletten i munden eller på huden. Kan man ikke komme i virksomheds praktik, på afstand? Det ville være fantastisk for jeg er ret sikker på mine nosser er længere end dine. Aalborg kommune har nogle fantastiske aktiveringstilbud!

  3. Åh, havde jeg bare en femmer i overskud ansat jeg sgu jer begge to.

  4. Hvad, nej, du skal ikke ansætte dem, du skal ansætte mig, Maren, for pokker!

    Listen om hvorfor, den er lang.

    Men i uddrag kan nævnes:

    Jeg trænger til at være et sted, hvor man gerne må bande, bare lidt, uden at der fluks står en 9 årig politibetjent og skælder ud, eller værre, vender ens eget misbrug af sarkasme mod een selv og siger ting som “Ej, det er altså VIRKELIGT flot, at du sådan kan bande, mor”

    Jeg er forbandet godt til at styre kaos – spørg mine omgivelser.
    Nogle gange laver jeg også kaoset selv. Og så styrer jeg det bagefter.

    Jeg lover ALDRIG at tvinge dig til at løbe, nogen steder, for nogen som helst grund – fordi I don’t do running, so neither should you.

    Og jeg mangler teknisk set et studiejob – fordi jeg skal være sådan noget moden studerende lige om lidt.

    Jeg siger det bare.
    Altså.

  5. Seriøst, jeg bliver nødt til at få noget succes, så jeg kan ansætte én i et studiejob. Hvad koster sådan en nu til dags og må man godt bare sidde og drikke kaffe med den, mens man udspørger den om dens sexliv?

    • Virksomhedspraktik Maren, så betaler kommunen og du må spørge lige så tosset du vil! Men du ved jo for fanden alt i forvejen 😀
      Vi står jo for fanden i kø om at være din slave. Det er lige før man jo vil give penge bare for at sige “Nå men jeg arbejder for Maren Uthaug” er du vimmer jeg er sikker på at jeg ville kunne score helt vild mange kvinder hvis jeg kunne sige det!

  6. Tror at når man er Maren, og mega samisk celeb, så må man sige lige hvad man vil give, og folk (mig!) vil faldbyde sig.

    Og i øvrigt må man vidst også udfritte sin assistent om hvad man nu lige føler for. Sexliv, holdning til modeblogs og deslige.

  7. ha ha total godt indlæg

  8. Dere har hørt om “det akademiske kvarter”? Vel, her nord i Sápmi har vi “den samiske halvtimen”. Say no more…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s