Efter-efter

Findes der noget bedre end før-efter billeder? (Ja, okay sådan cirka fyrre tusinde andre ting). Men derfor kan vi godt lide dem alligevel, ikke sandt? At se en farveløs forstadsfrue forvandle sig til en rap femina-dame eller det gustne toilet blive et rum, man faktisk godt gad sidde noget mere og skide .

Så hvem husker ikke mine før-efter billeder fra haven? Billeder der viste en have, der var helt til hundene:

Som havemanden Steen i bytte for en cykel kom og tryllede om til det her:

Sikke vi klappede i hænderne. Aldrig havde vi da set noget lignende. Børnene sjippede på fliserne, vi grillede og krammede hinanden. Åh, var livet da bare stoppet op der. Kunne vi have frosset tiden og ladet billedet stå for evigt. Men ak. Så kom toilet-tsunamien og alt vi havde i kælderen kravlede hostende op ad trapperne og ud i haven, hvor det lagde sig til at rådne langsomt, mens hverken taksator, container eller evnen til at rydde op indfandt sig.

Selv om det næsten ikke er til at bære og selv om havemand Steen sikkert lægger ansigtet i hænderne og hulker ved synet, vil jeg nu vise jer efter-efter billedet. Et snapshot fra i går. Lad mig gentage: AK.

Reklamer

19 responses to “Efter-efter

  1. DET ser hjemligt ud..!
    Der bliver ryddet op.
    Man har de ALLER bedste intentioner.
    Alt er fred og idyl, og rigtigt pænt.
    Lige pludselig når man vender ryggen til SÅ har der været noget at RODE..!!

  2. Du skal da bare kalde det for havesalg. Er sikker på folk vil købe en masse. Og så får du ryddet op også, skide smart.Bare sig at lugten er autentisk, det er det folk vil ha, autentiske lugte.

  3. Kan godt se at den fine have måske ser lidt mere.. Ja, hjemlig ud, som Amarillen skriver.. Men men men.. Jeg kan ikke lade være alligevel at være en lille smule glad for tsunamien.. For da jeg fik mine bøger pakket ind i en MEGET fin ballerina-tegning af Mynte My, så begyndte jeg sq at smile.. Havde I ikke fået oversvømmet hele huset, så havde jeg bare modtaget en brun kuvert.. Hvor kedeligt.. Og jeg er sikker på at alle de andre som har modtaget lignende, osse er en lille bitte smule glade..
    TAK for den fine tegning, Mynte My 🙂

  4. Men har I fjernet fliserne igen? Dem Steen havde lagt så det så terrasse-tjekket ud? Eller gemmer de sig bare under kælderskraldet og tanken skyldes mig, der ikke kan bedømme afstande på billeder?

  5. Ej det er sgu da for ærgerligt, at I ikke kan vedligeholde det! Suk suk…

  6. Sikke meget ukrudt sådan en toilet-tsunami slæber med sig!

  7. Hahaha! Hej virkelighed. Virkelig sjovt og meget genkendeligt.
    -Stine

  8. Er du vild sådan noget ukrudt gror hurtigt. Hjælp! Kan dårligt holde trit i altankassen. Måske man skulle revidere drømmen om en have…?

    PS. Props for at vise din menneskelighed her på bloggen

  9. Troede faktisk at den gode havemand havde lagt fliser fordi de ikke var til at se på “før” billedet…men de var bare græsset til. Muuuahahahaha

  10. Har du ikke noget andet du kan give bort og så se om havemanden bider på krogen igen?

  11. Hahahahaha.. Fed kommentar, Helle!! :-D))

    Og nu må I sgu skrav’ jer sammen! Ikke flere undskyldninger eller bortforklaringer! Fingeren ud af røveren og I GANG!
    /Mor

  12. Der må da gælde en form for reklamationsret på den vare Steen leverede. Dét ukrudt var helt sikkert ikke noget der skulle komme så hurtigt tilbage, i hvert fald ikke hvis det stod til Maren. 🙂

  13. Hold nu kæft manner 8-o Var der godt nok fliser på før-billedet også. Jeg troede dælme Steen havde været så overskudsagtig at knalde sådanne ned også.
    Ej Maren, I bliver nødt til at tage en ‘røven i vejret’-tur ud i haven når solen igen titter frem.

  14. Nja, jeg hører hvad I siger med de fliser og den have og det ville da være mægtig pænt. Men ser det ikke rigtig ske … Jamen hvad vil I have? Blogindlæg eller at jeg har en nydelig have? 😉

  15. Blog indlæg for fanden. Med mindre du nyder livet mere med en nydelig have.

  16. Kan man ikke bare brænde det hele væk? Altså ukrudtet. Du sagde da at ham der steen havde en hel trailer med udstyr, ikke?

  17. Lone Tvedergaard Bach

    Ha ha ha ha ha – det er fandme et sjovt koncept, Maren. “Før og efter…og lidt senere”. Jeg kan tilføje, jeg har været igennem en lignende proces, når det gælder vægtab…

  18. Round-up?! Var det en (meget politisk ukorrekt) løsning? Eller en ged? eller alle børnene ud med en bordkniv hver og lovning på et eller andet meget ønsket (inden for rimelighedens grænser) når ukrudtet er væk? (Virkede hos mormor, da jeg var barn – og vi kom i biografen og fik slik og hun bagte pandekager og vi måtte blive længe oppe og se “Belle Fagore” (en “gyser” fra stenalderen i sort/hvid – men når man måtte se den var man den sejeste pige på skolen!!) – så min kusine og jeg mente, trods lugearbejdet, at vi havde gjort den bedste handel! Det mente min mormor også, at hun havde :-D)

Skriv et svar til Gry Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s