Esme and the laneway

Seriøst. Jeg gad virkelig godt se ud som Esme. Helt snehvide-agtig med smukt, feminint tøj, hundrede milliarder par sko i skabet og selvhøjtidelighed nok til at føre det hele ud i livet.

Så kunne jeg sidder der på min sengekant og fundere over, hvilken nuance støvgrøn jeg skulle male mine vægge i. Ved siden af hele verden og den lille bunke bøger, jeg lige har købt nede ved antikvariatet nede på hjørnet. Jeg må nødvendigvis netop have læst noget Herman Hesse for at sidde og se så tænksom ud i min sennepsfarvede skjorte, som jeg overraskende nok ikke ligner bræk i.

Der er bare nogle kvinder, der kan pull off næsten hvad som helst. For eksempel en frisk turban.

Noget fransk.

Noget pelshue.

Og jeg elsker hatte med net. Men hvornår HVORNÅR skal jeg gå med det? Og hvad skal jeg have til? Og jeg ville jo for fanden ligne en landsbytosse. Modsat Esme.

Hendes blog hedder Esme and the laneway, og det er en den eneste modeblog, jeg (en slags) følger med i. Og det er ret dumt. Altså for mig at lade hende være min inspirationskilde. For jeg ser på ingen måde bare i nærheden ud som Esme. Eller har hendes tøjstil. Selv om jeg godt gad. Men der er intet dramatisk over mig. Eller overraskende. Mit hår er enten slasket foran øret. Eller slasket bag øret. Mit tøj er bare det de lige havde i butikken, som jeg rent faktisk kunne være i. Som regel det med stræk. Åh, gid der var nogen, der gad sørge for, at jeg var pænere klædt. I know, jeg kan købe mig en stylist der vimser omkring mig og peger på det sted på min krop, vi bør fremhæve. Men så er der jo ikke penge til rent faktisk at købe tøj for, og så er jeg jo lige vidt.

Når jeg bliver rig, skal jeg se ud som Esme. Første skridt bliver at købe en talje. Dernæst en stylist. Og til sidst skal jeg købe mig venner, der fortæller mig, jeg er herrelækker.

Reklamer

17 responses to “Esme and the laneway

  1. Det er da helt ok, at du følger Esmes modeblog, selvom dit hår slasker. Jeg følger også Klidmosters blog (http://klidmoster.blogspot.com/ ), selvom min kogekunst aldrig når hendes højder. Bliver alligevel herligt inspirereret og kan bilde mig selv ind, at jeg er helt vild kreativ i et køkken, når jeg bruger bare én af hendes tusinde idéer… Føler ligesom jeg er noget ved kokkeriet… og hun tager i øvrigt også vildt flotte billeder – og har også en kat – ligesom Esme.

  2. Når du finder ud af, hvor man kan købe en talje, må du gerne lige sige til.

  3. Jamen Maren – du er jo smuk indeni blink blink. Du er meget klog. Du kan skrive som en i helvede. Skriv nu den bog for fanden

  4. Seriøst. Det kan jeg godt forstå. Og mand, det gad jeg også godt.

    Men jeg har så bare ligesom lidt svært ved at forestille mig, at hun ville se lige så godt ud, hvis hun hver dag de sidste 11 år var stået op før fanden fik sko på, havde taget sig af madpakker, 4 børn, opvask, tøjvask, haft mindre end 5 min. på badeværelset til at gå i bad og nette sig, aflevere unger, race på arbejde, hente unger, handle ind, lave mad, rydde op, vaske op, vaske tøj. Tror sgu også at hun ville krølle sig sammen på sofa’en med slasket hår, et par hjemmehyggebukser og en kage og være knap så fancy.

    Ja, det er så bare min undskyldning for at ligne lort. For ellers så jeg da KLART nøjagtig ud som Esme 😉

  5. Jeg er med på den med taljen. Hvis vi er mange kan det være vi kan få mængderabat??

  6. ej jeg troede lige jeg ville scrolle ned til et billede af dig på sengekanten med hat på – eventuelt et par af allans underbukser….
    Nå men Esme er cool – tilgengæld virker hun ikke speceilt humoristisk…

  7. Kan man iø både være født med store bryster (eller generne til det) og se sådan der ud som Esme – I think not – der er en slags genetisk retfærdighed til. Lissom en hver ved at meget få vil få både lange ben og store bryster eller få tykt lækkert hår og uden senere at udvikle overskæg – genetisk refærdighed findes i en eller anden udstrækning….måske 😉 ej okay misundelse er en grim ting, men nogle gange er det bare den eneste passende følelse – ahr jeg hørt nogen sige på facebook…

  8. gud tænk hvis man hed Esme og læspede – altså ens forældre ville jo ikke kunne vide den slags når de giver deres totalt yndige baby med tykt sort hår og porcelænshud et navn….

  9. Hun er da også bare for fin og lækker at se på – sådan rigtig nonchalant-lækker ;o) smal talje er jeg beriget med, så den liste behøver du ikke skrive mig på, men hvis du ser et sted, hvor man kan donere 8 kg overskydende fedt, så sig lige til ikk! Og så den der fine ud ikk, den gad jeg godt ha!

  10. Ai, du ser helt sikkert vildt lækker ud i turban. Prøv lige at tage et billede og lægge op….
    😀

  11. Er hun ikke rigtigt menneske? Troede altså i virkelig lang tid, at der var tale om reklamebilleder. Jeg tror ikke, hun rigtig. Det kan hun ikke være!

  12. Tror det må være anstrengende hele tiden at skulle tænke over hvor æstetisk man er – man kan ikke guffe en pose skumbananer eller æde de havregryn man bedst kan lide, når hele ens hjem og tøjstil er så gennemført at emballage med pangfarver bare stikker ud….
    Kun antikke bøger, mad fra papirsposer, aviser med kinesiske tegn i, spelt og træ.
    Hun dør når hun engang får børn, der kræver læssevis af plastikponyer, hellokitty shit på tøjet, kinderæg og barbiesko.
    Ha! Det kan man sgu da ikke æstetisere!(hvis det er et ord?)

  13. Synes iøvrigt at du ER herrelækker!
    Og at folk der går med turban(uden at være indere eller kemopatienter) skulle have en olfert for at være for prætentiøse…

  14. Altså det der med stylist, hos Magasin koster selve stylisten gratis… det kan til gengæld blive dyrt, hvis hun er dygtig, believe me!
    http://www.magasin.dk/alt-om-magasin-her/Kundeservice211/Personal-Shopper/

  15. Det er sjovt som man ser sig selv, og som andre ser en, fordi jeg ser dig jo som en utrolig lækker kvinde. Jamen det gør jeg. Hun når dig slet ikke til sokkeholderne. (Mærkeligt udtryk egentlig, hvor fanden kom det fra, jeg er i virkeligheden 95 år.)

  16. Jeg tror, at hende Esme lesper:-) OG hun skriver ikke -> der må være karmisk retfærdighed til!

  17. *læsper* 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s