Red barnet

Fordi Dines sagde vi skulle få fingeren ud og gøre noget for andre mennesker, stablede mig og mine små soldater os på benene, indfangede en bedsteveninde og gik ud og samlede ind for Red Barnet i går. Altså, først spiste vi THE MEAL OF SHAME på en café. Var vi ægte gode mennesker, havde vi jo spist müsli eller jord eller noget og også givet pandekage-kaffe-friskpressetjuice-pengene til Afrika.

Men det gjorde vi ikke.

Til gengæld fik vi tildelt en gade, hvor der kun var opgange. Vi løb op og ned af så mange trapper, at vi kampsvedte. Måtte også tage en del af trapperne med Anemone på ryggen, fordi hendes små ben bare ikke orkede mere. Vi kom igennem 2/3 af ruten. Så græd Mynte så meget af træthed, at jeg besluttede mig for også at redde barnet foran mig og vi tog hjem (aaahrg, okay vi fik også Vaffelis Of Shame før vi ramte matriklen). Men selvfølgelig ikke uden, at jeg pumpede dem fulde af dårlig samvittighed om andre børn der både sultede og arbejdede, mens vi spiste den.

Al ironi lagt til side, er jeg faktisk ret imponerede over dem. De var meget ivrige for at samle ind og var meget stolte over at kunne gøre noget for andre. I hvert fald de to store. Den mindste syntes bare dem i Afrika var skideheldige, for de fik jo alle pengene. Hvad fik vi? Hm. Is, bedre samvittighed, seriøst ondt i røven af alle de trapper?!

4 små soldater på mission:

Der ses fornøjet til, mens endnu et offer falder for konceptet i at fire små børn samler ind til andre små børn, der ikke har samme muligheder, som de selv har. Jamen, det ER sgu da sødt …

Reklamer

5 responses to “Red barnet

  1. Det burde så meget give minuspoint! Eller i hvert fald trøste point at jeg kun havde mit eget tømmermændsramte korpus at charmere penge fra nordjyderne med. Not cute – I’m telling ya!

  2. I får lige et anerkendende nik herfra!

    Smarte her havde forudbestilt en rute uden opgange pga. medfølgende 2-årig i klapvogn 😉 Det gik fint. Vi (mig og klapvognen) tog 5 gader og var rundt i ca. 3 timer. Hyggeligt, men varmt!

  3. Jeg fik også gået mig nogle vabler til i selskab med 12 årig datter + 2 bedsteveninder samt 9 årig søn. Det gav store plus point på samvittighedskontoen samt “god mor” point, hvilket jeg heldigvis synes opvejede at man burde have tilbragt dagen på stranden i og med det så blev sidste solskinsdag i denne sæson…. og ja ingen kan stå for søde børn der samler ind til andre børn, altså bortset fra 2 sure stoddere som smækkede døren i for næsen af de 3 piger med et “NEJ ikke interesseret”, men så lærer de da også at ikke alle synes det er nødvendigt med gode karmapoint i dette liv.

  4. Hmm hmm godt gået! Her drog jeg afsted med den ældste søn på 4 1/2 ud for at “rede barnet”. Desværre var jeg ikke heeelt lykkedes med at sælge konceptet til det egentlig ret trætte barn (fejl nr. 1). Fik søreme også været så snedig at gafle en rute med kun opgange (fejl nr. 2), fordi der stod god længde. Da vi havde været igennem 4 el 5 opgange hvor næsten ingen var hjemme, og stået en masse og ventet på dørtelefoner gik ungen HELT kold. OK jeg fint så – og mens jeg tænkte på de stakkels hårdt arbejdende unger nede sydpå, skred jeg til plan B og kørte hjem med velfærdsbarnet for at ssamle resten ind. Havde bare lige glemt at involvere manden i plan B, så han var smuttet ud med lillebror uden tlf. Så faldt min søn i søvn bag på cyklen (jvf. fejl nr.1) og jeg kapitulerede med ca. 70 kr. i bøtten + de 100 jeg selvstak i. Det var VIRKELIG så tyndt! Kan kun gå bedre næste gang og flot gået af jeres børn! Måske jeg skulle have disket op med lidt mere shame food. Christina

  5. Pingback: Mimi er reddet. Kh bloggerne. | DINES die INFOTAINER

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s