Min vilde cykel

Nogle gange er min cykel ret vild. Det føles som om den stejler. Jeg har haft den i et par år, så jeg er efterhånden ret god til at styre den. Desuden er jeg en venlig og rolig trafikant. Alligevel er det sket jeg er kørt ind i folk.

–       Æj undskyld, siger jeg så. – Men den er helt vild.

Og så peger jeg på cyklen. Der er aldrig nogen der har syntes det var sjovt. De synes bare jeg er irriterende og dum og irriterende og dum. Siger grimme ting til mig, vrisser og jeg kan se på dem, de har lyst til at kaste ting efter mig. Jamen selvfølgelig kan jeg godt forstå dem. Jeg er sgu da lige præcis både irriterende og dum.

Derfor kom det bag på mig, at Nikolaj Steen bare smilede til mig og sagde ”Hejsa”, da jeg bragede ind i ham på min cykel. Han kom gående med to indkøbsposer og jeg ved egentlig ikke hvad det var, min cykel havde gang i på det fortov. Men den var helt klart på et sidespor.

Har altid syntes Nikolaj Steen var til den lækre side, så overvejede at vende cyklen og hjule efter ham, for hvis jeg fik et ”hej” ud af at skubbe lidt til ham med min cykel, hvad mon jeg så kunne få ud af decideret at køre ham ned?

… okay, ville sandsynligvis få tæv.

Reklamer

17 responses to “Min vilde cykel

  1. Hmm… Hvis jeg skulle score ham, så ville det primære formål nok være at få mulighed for at spørge svigerforældrene om hvad de var på, da de kaldte deres datter for Paprika…

  2. Overskud er så smukt:-) Men man skal, som du også siger det selv, nok ikke teste mængden af det.

  3. Gad vide om man skal have ekstra overskud, når man er kendt? Altså hvis nu han havde været sur – så havde du jo ikke fortalt historien om den tilfældige sure mand på gaden, men om den sure Nikolaj Steen – og så var vi alle blevet sure på ham og ikke bare på alle de sure mennesker ude på gaden….

    Stine Barselsfeber: Paprika hedder oprindeligt Kirstine – hvorfor hun så hedder noget andet nu, ved jeg ikke. Kunstnernavn? Det skulle være så populært. 😉

  4. Jeg tror Nikolaj Steen er verdens mest overskudsagtige overskudsmenneske… også overfor uregerlige cykler med ryttere på!

    Da jeg i sin tid mødte ham første gang, var da min veninde og jeg arbejdede på de Grønne Koncerter som popcornpiger og min veninde havde smadret knæet et par uger inden og gik med kæmpe benskinne på… vi havde pause og skulle selvfølgelig ind på VIP-området og gafle autografer og se på kendisser!… Min veninde havde fået et par krykker som nok var i familie med din cykel langt ude… for de slog og hamrede stort set alle forbipasserende over skinnebenet… incl den her mand som stoppede op og sagde “Hovsa, ej hvor er det bare noget skidt det der, hvad har du lavet, og insisterede på at få hele historien om knæet der var gået af led og hvem vi var og hvad vi lavede… og at veninden skulle tage at få sådan og sådan en skinne på, det havde han haft da han havde lavet samme stunt for et års tid siden… og så tog han solbrillerne af og så var det sgu Nikolaj Steen!!
    Så var det vi dånede!

  5. Kan godt være jeg er lidt langsom – men sig mig bor du på Frederiksberg? Ham Nikolaj trasker jo tit rundt nede på Gamle Konevej.
    Og ja han er sgu lidt lex, min cykel må også meget gerne snitte hans Irmapose engang, hvis det var…..

  6. Ej altså, det der med selv at skifte navn, det er da lidt skørt… I så fald må det jo så være svigerinden man skal spørge om hvad hun har gang i.

  7. Nikolaj Steen var i hvert fald ikke det mindste overskudsagtig, dengang jeg arbejdede i DGI-byen og skulle betjene ham. Han fik et mindre hysterisk anfald over, at nogen havde skidt i baby-bassinet så hans unger ikke kunne bade. Det er jo lige netop også billetsælgerne, det skal gå ud over 😦 (vred smiley her)

  8. En gang trillede jeg ned ad en af de små gader i ø-gadekvarteret i Århus. Pludselig styrede min cykel ind på det meget smalle fortov, hvor en man gik. Det var Steffen Brandt. Og jeg havde ikke set ham før jeg var ved at køre ham ned… det tog han nu også meget fint.

  9. kan læse, at nogen bare er opvokset med Steen & Stoffer!!!! 🙂

  10. noget ganske andet. MAren – du er nød til at tegne nogle lange nosser snart – for det har jeg skrevet at du gør!
    kh Louise

  11. Jeg elsker billedet af vilde jernheste (og lækre mænd not to forget) – er ikke så vild med der der holde kæft noget så jeg satser på at tungen snart brænder så meget at munden sprænges åben og ord snart flyder ud over bloggen igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s