Gidsel i kærlighedens navn

Jeg skal noget hele tiden.

Enten er der arrangementer med børnene. Eller også er jeg inviteret til et eller andet. Fester, dåb og hejs. Nogle gange er det noget, jeg virkelig gerne vil. Andre gange er det noget, jeg gør, fordi ellers bliver luften så tung af tårer og dårlig stemning.

På den gode side: Vi keder os ikke i min familie.

På den anden side: Muligvis får jeg snart et hysterisk stressflip.

Hvordan hvordan HVORDAN holder man på med hele tiden at skulle noget? Hver eneste “ting” har jeg fire meter gode argumenter for, hvorfor det er nødvendigt at drage af sted. Men det betyder jo for helvede (ja, der skal bandes, for flippet trænger sig på), at jeg i skrivende stund har adskillige u-udpakkede tasker og kufferter som jeg graver rundt i hver morgen, kaster rundt med tøj og føn og shampo i mit i forvejen vanvittig koksede hjem for at finde den sidste levende trusse.

Og jeg når aldrig at pakke ud. For jeg skal hele tiden noget. Hele tiden. Hele hele tiden. HELE MOTHERFUCKING TIDEN!

Anna siger (Hende med hele tre ting, google det selv, har ikke tid til link, jeg skal jo noget – hun hedder også Skyggebjerg, læs hende med fordel), nå, men hun siger, man kun skal gøre de ting, der giver én energi. FINT NOK! Men er jo taget som gidsel i kærlighedens navn. For det er ikke, fordi det giver mig en skid energi at tage til børnehavearrangementer. Men det dræner mig endnu mere, at se på store tunge børnetårer og slæbe rundt på den store rygsæk af dårlig samvittighed.

Nå, men jeg må videre. Nu har jeg gjort mig selv rasende ved at rode op i stress-syndromet. Og er der virkelig alle de s’er i “stress”?? Ser åndssvagt ud. Det skal jeg også lige have lavet om på ved lejlighed. Man skal da også gøre alt selv!

Reklamer

19 responses to “Gidsel i kærlighedens navn

  1. Hvorfor skriver du om mig?Jamen det gør du! 😉

    Nej, det der er sgu ikke sjovt, Maren. Vi bliver nok nødt til at indse, at der bare ikke kommer flere timer i døgnet og at vi ud af det blå-vupti heller ikke får mere overskud.

    Måske er vi faktisk nødt til at sige nej og fra og lade tunge børnetårer falde i ny og næ, for at VI selv kan hænge lidt sammen…. for ellers skal vi noget hele tiden.

  2. Virkelig cool og overskudsagtigt det der med at mærke efter og prioritere i forhold til deltage/ikke deltage i hverdagens gidselsdrama. For filan, hvor vil jeg gerne lære det, så det føles ok at melde pas somme tider! Men, hvem har mandat til at fyre det der socializing-gestapo, der i så fald tropper op hurtigere end jeg kan nå at sige “det der giver mig VIRKELIG ingen energi”?

  3. Tja, tror bare det hedder livet. I hvert fald mens ungerne er små og mange. Den anden dag hvæsede jeg af en lidt ældre veninde med fraflyttede børn, at jeg SIMPELTHEN ikke har tid til at sidde og drikke kaffe om eftermiddagen og taaaale om livet. Fordi hun havde spurgt om jeg havde tid til en kop kaffe. Hun sagde bare: “Hold kæft jeg gad godt at skulle være noget for nogen, en gang imellem. Nyd det min ven”.
    Så jeg tænker nå ja, jeg skal jo bare nyde det. Der bliver stille (i hovedet)igen en dag!

  4. Det er vist nok først rigtig farligt, når du begynder at kalde det “strass”. Det er til at blive rigtig syg af. Og så når strålerne fra bruseren larmer ubeskriveligt smertefuldt, når du bader. Det sidste er i hvert fald mit pejlemærke. Så vejer mine egne tårer pludselig tungest af alle.

    Vil du ikke godt trække vejret helt i bund og passe lidt på dig selv? Tak så!

  5. Flot og aerligt indlæg, som rammer noget alle mødre kender til.
    Men…… hvorfor er det liiiige at skandinaviske kvinder skal gøre ALTING på samme tid – have børn, karriere, se godt ud og have en interessant hobby?
    Har to børn på 14 og 16 år, og tro mig, man har altså kun de børn i virkelig kort tid. Ud af de 95 år jeg regner med at leve i, har jeg (hjemmeboende og energikrævende) i cirka 15-18. Prøv at se livet i det perspektiv.

  6. Diagnose: Overload.
    Medicin: Bobby Zacchariae. På en iPod. Og træning i mundbevægelsen, der former ordet nej (efterfulgt af desværre, og eventuelt én af cirka 5 standard hvide løgne).

  7. I øvrigt er det vist ikke kærlighedern, der holder dig gidsel. Det er BURDE. Store grimme BURDE, den lede satan! Sidder hele tiden dér på skulderen og skriger så man ikke kan høre et ord af, hvad man selv tænker. Kan ikke forhandles med, man befrier gidslet ved at ignorere BURDE. Så skrumper han ind, mister stemmen, og finder til sidst en ny (sikkert en dame) at irritere

  8. Jeg er også ved at få stress. Folk spørger: Nårh er det arbejdet? Næ, det er bryllupper og polterabendner og runde fødselsdage og folkeskole-reunions. Hænger hele tiden med røven i vandskorpen for at få købt gaver og værtindegaver og lavet taler. Er nemlig også blevet ramt af den der med, at man sgu skal være taknemmelig for at være blevet inviteret (for det synes jeg sgu man skal når folk gør sig umage og alting)
    Fandt på et tidspunkt på, at man kunne lade Jakob sige ja eller nej til om man skal deltage i ting: http://geekgirlrevival.blogspot.com/2011/07/online-nej-siger.html

  9. Flyt til en ny by! Vi er lige flyttet til Odense, kender ikke en sjæl og skal ikke en skid! Tog mig selv i ligefrem at glæde mig en lille bitte smule til høstfesten i børnehaven forleden…..
    Men derudover kan jeg sagtens følge dig….

  10. Den eneste der kan tage beslutninger for dig er dig selv, den eneste der kan gå ind og mærke efter i dig er dig. Jeg er kvinde hør mig brøl. Uanset hvor du end skal hen følger tankerne efter dig. Jeg siger det bare. Sådan var det for mig i hvert fald. Ud med lortet.

  11. Man kunne måske også prioritere lidt… altså ikke imellem fester, gæster og hejs… men i, om man evt. kunne spare lidt lørdagsslik og så måske købe hjælp til udpakning af tasker og vask af tøjet … og måske endda til rengøringen 🙂
    Kig efter om ikke der bor en fattig pensionist, der stadig er i live lige rundt om hjørnet, som gerne vil være med i en stor livlig familie og samtidig tjene en lille bitte skilling (sort naturligvis ;-))… Sådan et arrangement kender jeg én, der har haft 😉 Og det var virkelig guld værd!

  12. Min mor var alene med mig og mine to søskende (med lederjob, skolebestyrelse, menighedsråd (!), hus og have), og jeg husker, når hun sagde nej til skoleudflugter og andet socialt huha, og det gav da et lille stik i maven, jeg havde sikkert også en tåre i øjenkrogen, men i dag har jeg så mega meget respekt for hende. Ja, det havde jeg faktisk også den gang. Så, sig nej med god samvittighed. Du kan fx tage hver anden ting der er skole/institutions-relateret og så trappe ned der fra.

  13. Sig nej! Dine børn overlever, selvom du ikke tager til alle børnehavearrangementerne, hvor man kan stå der og se ud som om det bare er “åhhh-såå-hyggeligt”.

    Jeg er mor til 3 børn og har været alvorligt syg af stress. Det har givet mig nedsatte varige kognitive kompetencer.Ja, stress kan give hjerneskade, så derfor kan jeg kun sige. Slip det store BURDE og lær at sige NEJ, hvis du vil undgå at blive alvorligt syg – sådan på sigt. Selvom dit indlæg er morsomt og en anelse distancerende, så er det tydeligt at fornemme din desperation mellem linjerne. Så få det gjort. Du og dine børn fortjener det.

  14. tja… Nu har jeg lidt af stess i 6 år – så man skulle tro at jeg havde lært det med at sige nej. Men jeg kan heller ikke stå imod børne-tårer – tror det er en kvinde-skade. Men jeg kan kun opfordre til en vis RESPEKT omkring ikke at presse sig selv ud over stress-kanten, da det medfører diverse invaliderende symptomer og følgesygdomme som jeg kunne skrive længe og meget om. Kan kun sige, at jeg idag er ret ked af at jeg ikke respekterede min krops signaler, og at dine børn helt sikkert er bedre tjent med en mor som siger nej en gang i mellem, end en mor som er syg er stress…… Det ved jeg i hvert fald at mine børn var…..

  15. P-R-I-O-R-I-T-E-R-I-N-G

    Det er p”” hårdt, men nødvendigt, hvis man vil have overskud til at være noget for sine børn, mand/kæreste og sig selv!

    Jeg tror ikke på hende Annas koncept med at man kun skal gøre de ting, der giver én energi. Fint i teorien – umuligt i praksis. Men hvis man arbejder på bare at få enkelte ting ind i hverdagen der giver energi, er man jo også et godt skridt på vejen.

    Jeg tror på iltmaske-filosofien! Du kender det sikkert fra sikkerhedsinstruktionen i flyveren – put iltmasken på dig selv, før du putter en maske på dit barn. Jeg bliver altid overrasket, fordi min refleks siger mig det modsatte.

    Men instruktionen i flyveren kan også fungere som en god metafor for, at du selv skal kunne trække vejret, før du kan videregive hjælp til dine nærmeste.

    Så husk at trække vejret Maren. Og en ringe trøst er, at du er ikke alene.

  16. Der er kun en vej: Ryd op i aftaler, prioriter og uddeleger!
    Manden afsted til forældrearrangementer.
    Krydser i kalenderen det næste år på alle de weekender/dage, hvor du IKKE kan booke noget ind.
    ALDRIG bage kager etc. til arrangementer (tag frugt med i stedet – det er også sundere),
    Børnene vil græde endnu tungere tårer, hvis du lægger dig med alle stængerne i vejret med stress.

  17. (endnu en) Mette

    Mange kloge ord. Mange forskellige perspektiver. Blot en lille tilføjelse: Ja, vi har kun vores børn i ganske få år ud af helt liv. Og ja, der skal nok blive stille i hovedet igen. Men jeg hverken kan, vil eller tør vente … Jeg vil – som Anna – gerne (forsøge at) skabe (og videregive lysten til) både ro og nærvær, mens børnene stadig er herhjemme og fylder på den måde, som børn og det dertilhørende familieliv gør. For ellers mærker jeg ikke den tid, mens den er her – og så vil de tunge mor-tårer falde så meget desto tungere, når tiden er forbi.

    God dag til alle 🙂

  18. I er meget kloge alle sammen. Jeg har læst jeres kommentarer mange gange og der skal nødvendigvis ske noget. Dette går ikke mere. For nogen af os:)

  19. Dejligt, at noget skal ske. Håber det er noget godt. Tænker, at det jo i sidste ende er en selv der er med til at skabe og holde de latterlige forventninger i live. Jeg tror ikke vi skal være så skide bange for os selv. Slå forventningerne ihjel. Forandringen sker mens vi taler om at gøre noget anderledes, så nu må vi også i gang med at gøre noget anderledes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s