Moder røv

Med stress kommer irritation. Kommer vrede. Kommer mokke. Kommer røvhulsmor. Kommer universets straf.

Se nu bare hvad der skete i går:

Jeg var ved at lave mad. Tømte opvaskemaskine imens. For alle ved jo, at det er bedst ikke at hygge sig med madlavning, men nødvendigvis gøre to ting på én gang. Faktisk gjorde jeg tre ting. Jeg lod mig også irritere gevaldigt over den perleplade, der lå på hylden, hvor skålene hører til.

Ja, jeg gik så langt som faktisk at hidse mig ret meget op over det. Den har ligget der i to måneder!!! Det er Allan der altid lægger dem der op, for så kan han stryge dem lige om lidt. As in never fucking ever. Men ud må man jo ikke smide de små’s kreationer, for de skal jo som alt andet gemmes til den yderste dag.

Jeg tog en rask beslutning. Nu skulle den plade ondtelynemig ud. Og det måtte blive uden at stryge det først, så det kunne gemmes. Gu’ er der da ej en eller anden unge, der savner kreationen – eller i det hele taget kan huske, hun har lavet den. Hæ, det var lige før jeg frydede mig ved tanken om, at vende bunden i vejret på den over skraldespanden og høre alle de små irriterende perler rasle ned gennem posen.

Haps, ned fra hylden og den lange fod foran hen mod skraldespanden. Og så var det jeg kiggede på den. Og så var det jeg indså, jeg var et røvhul …

Reklamer

15 responses to “Moder røv

  1. I know just how you feel! Var selv et træt underskuds-røvhul i går.

  2. Det er sådan noget, der ville få mig til at græde af skam. Eller når Ivalo har lavet en smuk tegning og jeg først opdager den 1 uge efter hun har lagt den på mit skrivebord.

  3. Verden er fuld af røvhuller. Det er vores hellige MORPLLIGT at vise afkommet at helt vildt elskelige personer (som vi jo er) også kan være røvhuller ind i mellem.
    Det optræner deres empati og mindsker deres forskrækkelse når de møder de virkelige store kloakker der ude.
    (godt du så den iden den røg helt væk, vi røvhulsmødre har brug for kærlighed… og så på perlepladeform)

  4. Jeg smed den ikke ud alligevel. Jeg skubbede den forsigtig op på hylden igen …. 🙂 Og nu går jeg og kigger på den og bliver helt glad.

  5. Det er altid godt når livet uventet smiler til en, når man har en røvhulsdag…

  6. Jeg elsker det indlæg!
    Fordi det er til både at grine og græde over på én gang. Og fordi jeg ret tydeligt ser mig selv i næsten samme perlepladesituation for få mdr. siden 😉

    Ja, jeg er en røvhulsmor nogle gange, hvem er ikke det!? Men det er jeg ikke kun. Så jeg nægter at dunke mig selv i hovedet med dét (ret længe ad gangen…). Og hey, du stoppede jo og kan endda glædes over den irriterende ufærdige perleplade. Så er du jo ikke helt fortabt! … selv om der måske i virkeligheden lige så godt kan stå ORM eller ROM 😉

  7. oh yeah – det kender jeg også…
    krøllede også irriteret en stak tegninger sammen der lå og flød på gulvet – og opdagede så at der stod “I love U MOR” på dem alle… det var mine fødselsdagsgaver, som jeg ikke havde fået lagt helligt sted….

  8. Åhr mand – godt du liiiige kastede et blik på kunstværket inden det gik galt. Men hold kæft hvor skriver du sjovt når du er stresset………

  9. Nååårh så kan jeg da godt forstå at du følte dig lidt røv 😀

  10. meeeen…. pas på. Det er en sammensværgelse. Lidt i stil med at dyrebørn (og vores egne) har STORE øjne for at vække omsorgsgen … utroligt hvad de kan slippe afsted med de små bæster ;o)

  11. Du er stadig et meget bedre menneske end hende der er røvhulshul!

  12. Åh ha ha ha, det er ganske enkelt fantastisk!

  13. Maren! Din skønne tøs!
    Inderst inde har vi alle sammen et røvhul, der ligger og lurer. Og det er sgu da skønt at være lidt fandenivoldsk, bare once in a while, kick back and stick it to the man! Men okay, bare vent til dine børn får sløjd eller billedkunst.
    /Tykhans @Kemikerne

  14. Altså…der kan jo også stå ORM eller ROM. Alt efter hvilket humør man er i. 0_0

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s