Tandfeen

Mynte tabte endelig sin tand. Jeg siger ”endelig”, for den har været løs i månedsvis. Men Mynte My er ikke typen, der er til det der med forandringer, så hun har ikke rokket med en. Som i aldrig. Når vi diskret har foreslået hun måske kunne vippe lidt med den, har hun  skubbet os væk og sagt, at det gjorde hun altså i sidste uge. En enkelt gang.

Men nu drattede den ud. Af sig selv. Naturen har åbenbart sine måder. Og er stædigere end Mynte.

Der lå den så, tanden. I hånden. Storesøsteren sagde, hun skulle skynde sig at putte den i et glas vand, så ville tandfeen komme og bytte tanden ud med en lille gave.

Er det rigtigt, mor? spurgte Mynte.

Jep, nikkede jeg.

Så fik Mynte sit skeptiske blik på og spurgte og tandfeen virkelig findes, eller om det bare er mig der kommer med gaven.

Jeg har et princip om at jeg ikke lyver for mine børn. Jeg leger gerne med på både tandfeen/suttefeen/julemanden/whatever børnegejl, men hvis de spørger mig direkte om det findes, så svarer jeg ærligt nej. Eller jeg siger: Jeg har aldrig set tandfeen, men derfor kan det godt være hun findes. Men det er altså mig, der lægger gaven for din tand.

Nå, men Mynte stod og tænkte over, at det bare var mig, der var tandfeen. Og spurgte så:

Men mor, er du tandfeen for alle børn eller er det bare for mig?

Årh, jeg har sjældent haft så meget lyst til at lyve! Fik det næsten helt fysisk dårligt af fristelsen. Hvor cool ville det ikke være, hvis mine børn troede på, at det var mig, der var the one and only tandfe. Ville elske at tage vinger på ude foran døren og komme susende ind og tale om en hård arbejdsdag.

Men lod mit ja brænde på tungen. Og sagde nej, det er kun for dig skat.

Lorteprincip …

Reklamer

13 responses to “Tandfeen

  1. Åh, hvor sødt! Det er sådan noget, der er alle lortebleer og søvnløse nætter værd! Og hvor kan jeg godt forstå dig… Min mor er tandfeen – slå den!

    Stine

  2. Hej… *sms*

    Sikke en fed blog du har dig her jeg kan rigitg godt lide den (:

    Jeg har også en blogger meste om mode, bolig og kreative ting men kan i ny og næ finde på at blogge om andet…

    Tænkte om du ville linke sammen med mig på hinandens blogger hvis du vil et skal du kommentar en af mine indlhttps://marenuthaug.wordpress.com/2011/09/26/tandfeen/#comment-form-wordpressæg og jeg vil linke dig…

    Knus Lise

  3. Min lillebror er heller ikke verdens bedste til forandringer og da han tabte sin første tand skreg han i vilden sky. Som gik over i lettelse og smil da han så tanden, som gik over i angstgråd da han så blodet.
    Det kammede så helt over i hysteri da han fik at vide at der ville komme en FREMMED DAME ind på hans værelse for at tage HANS tand. Tænk nu hvis hun kidnappede ham? Eller stjal hans legetøj?
    …han slappede først af da jeg sagde at tandfeen i virkeligheden var min mors veninde Helle. Så i mange år var hun altså lige lidt mere speciel end de andre veninder :p

  4. Der stod ikke noget om “tandfe”, dengang jeg læste i murstensværket “Hvad kan jeg blive”… Men det gad jeg eddermame godt at være i mit næste liv!!

  5. tænker også om den ville være et hit at skrive på CVet… mmm men hylder det samme ærlighedsprincip som dig, så mine børn er heller ikke blevet ført bag lyset når de er kommet med de svære spørgsmål, derfor blev spørgsmålet om Gud også besvaret med at jeg ikke kan forestille mig det men at mange mennesker tror på ham (hende?), og mht nisser så svarede jeg at jeg jo fx godt kan undre mig over hvor alle de enkelte sokker bliver af som vi stedse står og mangler efter vask…. Julemanden det er selvfølgelig Granpa den gennemskuede den yngste ret hurtigt, men fandt også selv på forklaringen om at det nok var fordi den rigtige julemand har for travlt så han må have hjælpere rundt omkring og den har jeg altså ikke rettet 🙂

  6. Da Ylva mistet en av sine siste tenner, ville hun for alvor sette tannfeen (og oss 😉 på prøve, så hun la sin tann i et glass med vann, og gjemte det…. og vi lette og lette i mange dager…. – til slutt fant vi tanna og glasset bak en blomsterpotte bak en gardin. Vi vekslet tanna inn i hard valuta, etter takst, og da vi litt senere gikk for å sjekke, sto glasset der, tomt for vann og penger, og med en lapp oppi: “Det var på tide!!”

  7. @Grete: HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA. Der burde være flere Ylva’er i verden 🙂

  8. Jeg ville ha’ været fristet til at gi’ den som tandfe…

  9. den ene gang havde jeg brudt løftet og kørt den som tandfe indtil sandheden blev opdaget! bare for at spice lidt spænding ind i hverdagen!!! 😉

  10. Vi kan snildt aftale, at du bliver tandfe for mine børn, når de begynder at tabe tænder! “Nå, men det er lige Maren Tandfe, dr har været forbi og lægge en pakke farveblyanter i bytte for din tand.” Det lyder da godt. Og jeg slipper for at vælge mellem kedelig sandhed og sjov løgn.

  11. Skønt indlæg.

    Jeg dur slet ikke til det der tandfeværk, meeeeen må nok alligevel overgive mig: http://www.rhoei.dk/line/wordpress/?p=1039

  12. Jeg ville have løjet uden at tøve … men jeg har jo så også to slikkepindetræer i haven, jeg på et eller andet tidspunkt får et forklaringsproblem med …

  13. Altså, min yngste søn er 6 år og tror på tandfeen. Og jeg lyver for ham! Så meget at han irettesætter de andre børn i skolen med, at tandfeen ALTSÅ findes! Han må ikke læse din blog… Men nå nej, han kan heller ikke læse 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s