Bare han snart vågnede

Det er lørdag. Morgen-ish. Smukke Allan ligger ved siden af mig og sover. Jeg har mindre søvnbehov end ham. Nogle gange er det cool, fordi jeg faktisk har mere dag, end han har. Nogle gange er det kedeligt. Som nu. fordi jeg synes han også skal være vågen. Og så skal vi sludre. Om i går. Om hvem der sagde hvad til hvem til fredagsbaren. Om der helt seriøst er nogen chance for, at vi kan hugge et af Ejsings malerier, uden at han opdager det. For har jeg ikke ret i, at det ville være pænt lige over reolen her i soveværelset. Og så skal vi sniksnakke videre om, hvem ham den høje var. Om hende der pigen med håret. Om hvad vi grinte højst af. Og at folk skal holde op med at snakke om, hvor langt de har til centrum.

Ja, vigtige ting.

Men jeg synes jo ikke, jeg kan være bekendt at vække én, der endelig får lov til at sove, fordi ungerne ikke er hjemme. Jeg synes jo på alle måder, han skal have al den fred han har behov for. Derfor har jeg også prøvet at vække ham, uden at ville kunne opdage, det er mig, der vækker ham. Sådan noget med at hoste højt. Lægge mig lidt for hårdt ned i sengen, da jeg kom tilbage fra toa. Snakke lidt for højt til katten: ”Nååårh, ligger du der lille mis”. Sidste er lige på kanten af, hvad der ville være troværdigt, for jeg taler sgu da aldrig til katten. I hvert fald ikke venligt.

Men det hjælper ikke. Smukke Allan sover stadig. Han er vant til hundrede unger, der hopper på hans hoved. Så han tager sig ikke af den smule rumsteren, jeg kan lægge for dagen.

Har også prøvet at ae på ham. På ryggen. Chockeffekten over uventet kærlig berøring burde da kunne gøre sit. Men han virrede bare lidt med sit uglede hoved, smilede saligt og sov videre.

Så nu giver jeg op. Står op. Og tænker videre over, hvor høj mon ham den høje egentlig var. Og hvorfor i alverden hans krop synes, det er nødvendigt at rode rundt helt der oppe, når det tydeligvis ikke er nødvendigt at opretholde artens overlevelse med mere end for eksempel mine 1,63. Og gad vide om han kan se centrum helt der oppe fra. Se selv, tydeligvis vigtige ting, jeg har på dagsordenen denne tømmermændsmorgen.

Reklamer

2 responses to “Bare han snart vågnede

  1. Der var slet ikke nogen, der kommenterede på det her indlæg? Forstår det ikke, kunne selv så godt identificere mig med dig i den situation!:)

  2. Ja det var sgu da et rigtig strålende strikket sammen Maren-indlæg! Forstår heller ikke mangel på kommentarer. Og griner ad overvejelse om at snakke højt til kat.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s