Baglæns i tog

Kører baglæns i et tog ned gennem Jylland. Tænker på at sove, for jeg kom så sent i seng og så tidligt op. Og så var der endda en forventning om, at jeg skulle  se nydelig ud og oparbejde en god ånde. Der var et møde. Helt i Århus.

Men ved ikke om jeg tør sove, for hvad nu hvis toget glemmer at dreje skarpt nede ved Fredericia. Det er ikke fordi der er noget i vejen med den sydlige del af Jylland. Altså bortset fra at de udtaler mit navn “Mæren”. Men de siger også “Mojn” når de mødes og skilles, så man behøver ikke tage dem så seriøst.

Vil bare gerne hjem og kigge på mine børn. Har haft en weekend som om de ikke fandtes. Den slags weekender får man tømmermænd af.

Da jeg mødte min projektleder på banegården i morges, kom jeg til at give hende et klap i røven. Et tydeligt bevis på, at jeg stadig var fuld efter alle weekendens arrangementer. Hun tog det okay. Så bestilte jeg kaffe. Hun foreslog med en panderynke, jeg tog en stor.

Dem der venter på en pointe i dette indlæg, venter i sandhed forgæves.

Reklamer

8 responses to “Baglæns i tog

  1. Hej Mæren…

    Mojn fra Sønderjylland!

  2. Jeg kan godt lide, når du ikke har en pointe.

  3. Å et mojn mojn hæ fra te dæ, Mæren 😉

  4. Sådan en omgang ordkløveri er også i orden efter tømmermænd.

  5. Jamen god bedring 🙂

  6. Pointen er at du er lesbisk, og du har været i Jylland, og du har ikke besøgt mig. Jeg er ikke vred, jeg er skuffet..Du skylder mig et klap i røven. Altså jeg er sikker på det er det alle kan læse ud fra det du har skrevet. 😉

  7. Jeg elsker den måde du skriver på.. Og jeg kan over hovedet ikke finde ud af din blog, så jeg kan ikke følge den 😦 pis.. Anyways.. Hvor er du sej 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s