Planen

Jeg havde jo planer om at skrive om alt det sjove, jeg lavede i weekenden. Om Aids fondets gallafest, som jeg var med til. Om den kjole mine venner dressede mig op i, fordi de simpelthen ikke kunne bære min alt for nonchalante holdning til, hvad jeg skulle have på. Især ikke når nu Hendes Kongelige Højhed Prinsesse What’s her face også skulle være der. Og alle mulige kendisser. For eksempel Jannie Spies, som jo af alle er en fed kendis.

Anyway, den var så fin, kjolen, de fandt til mig. Og øreringene. Aldrig har jeg været så pæn. Blev seriøst forbavset, da jeg så mig i spejlet. Tog et billede. Kamille kastede lige et blik på det, da hun kom hjem fra sin far i går.

–     Hvor ser du alvorlig ud i ansigtet, mor, sagde hun.

Ja, for helvede! Det er sgu da også en meget seriøs sag, at skulle opretholde så meget intens pænhed. Og så i gulvlang leopard.

Det var en sjældent fin aften og jeg skrev mange sjove blogindlæg om det oppe i mit hoved. Tog mange mærkelige billeder – ikke mindst af den linde strøm af danske musikere, der gav den gas på scenen. Og jeg fyrede den af med skrigsjove billedtekster. Ikke mindst om det royale skræv. Men altså. Det var jo alt sammen oppe i mit hoved. Og nu er jeg så træt, det runger i selvsamme hoved. Det virker helt uoverkommeligt at få det ned på papir. Alt er uoverkommeligt. Mit liv føles sådan her:

Så skal vi ikke bare sige, at vi ses på den anden side …?!

Reklamer

10 responses to “Planen

  1. God arbejdslyst, jeg glæder mig til at se dig efter 9.45!! :O)

  2. Fantastisk! – Jeg tænker, “det er jo lige mig”. Årh hvor jeg kender det 🙂 Vi ses bare på den anden side, no rush..
    Engang efter 9.45 får vi så lov til at se billedet af den alvorlige i den gulvlange leopard?

  3. Som minimum må du lige smække et billede op af dig i galla. Så kan vi vente lidt længere på det andet:)

  4. Photos please 😉

  5. Årh, jeg vil også gerne se et billede af smukke Maren!

  6. Nååå hvor er du sød…eller nåå nej det må man jo ikke kalde dig, nuttet, eller nu er det jo ikke dig men en tegning af dig, så tegningen er sød. Men kom nu med det der billede der.

  7. Elsker den tegning!
    Og glæder mig til at pumpe lidt kendissladder ud af sig ved lejlighed?

  8. Og her gik jeg og troede, at jeg var den eneste i verden, der havde sådan en “uoverkommelighedsbunke” – he he 😛 Der er vel ikke andet at gøre end at starte fra en ende af, sortere barskt i den: “hvad kan vente” , hvad bliver sundhedsskadeligt af at vente” (f.eks. undlade at ordne køleskabe med mærkelige rester) og “hvad kan udskydes til ……” (her indsættes: “næste uge”, “næste måned”, næste år” alt efter behov) og “hvad skal absolut gøres nu” (f.eks. vasketøj, når der ikke er flere rene underbukser, viskestykker, håndklæder :-)) Frisk mod og god arbejdslyst – og jeg vil også gerne se Maren i fuld galla!!!

  9. Elsker også den tegning! Må man tage et screenshot og plastre den op på sin Facebook? Og når folk så skriver: “FED TEGNING” så svarer man: “Ja ik? Den har jeg hentet fra Marens blog. Her er et link.” Ok?

  10. Selvfølgelig må du det 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s