Blufærdighed og et nyt emne

Fordi jeg ikke lige kan overskue, at være hende der lægger billeder på sin blog og siger, se hvor pæn jeg er, skal vi så ikke bare konstatere, at der bestemt ikke er gået en modeblogger tabt i mig og så skynde os videre?

Uden at vente på svar, vil jeg straks kaste mig over et nyt emne:

Ved I hvad der er så irriterende, at jeg råber over det hver eneste dag?

At ingen af mine lyskontakter hænger på væggen. Men ligger et eller andet sted. I vindueskarmen. På bordet. Under sofaen. Hvor end man lige fik lagt den fra sig. Så det at få lys her i huset er ikke bare en selvfølge. Nej, det er en udfordring. Ja, tænk du på det, næste gang du skødesløst tænder lyset for ikke at falde over firehundrede udfordringer, dine børn har lagt på gulvet til dig. For ikke alle har det lige så let som dig. De små børn sulter i Afrika og jeg kan ikke tænde mit lys. Uden at lede efter kontakten, bande, lede videre, knurre, lede mere, råbe, lede endnu mere, skrige efter Smukke Allan.

Det smarte ved trådløse kontakter er, at man kan  hænge dem LIGE PRÆCIS HVOR MAN VIL! Ja, hørte I det. Lige hvor man vil. Skide smart. Altså hvis man får dem hængt op. Men den slags kan godt tage sin tid i The House of Crap. Ind til videre har det taget to år. Faktisk er det mærkeligt, mit hoved ikke er eksploderet af raseri over det endnu.

Forestil dig lige, hvor irriterende en alt for tidlig morgen i forvejen kan være. Helt uden at du skal bruge adskillige minutter på at finde lyskontakten. Eller ungerne endelig ligger i deres senge og der er lidt uro, så du vil virkelig gerne slukke lyset, men hvor helvede er kontakten? Og hvad med det faktum, at du godt kan lide at spare på lyset for miljøets skyld, faktisk gør det decideret ondt på dig at forlade et hus med lyset brændende, men nogle gange har du et møde og har ikke tid til at bruge SYV ÅNDSSVAGE MINUTTER PÅ AT FINDE KONTAKTEN!!

Jeg hader de kontakter.

Jeg hader de kontakter.

Jeg hader de kontakter.

Jeg hader de kontakter.

Jeg hader de kontakter.

Jeg hader de kontakter.

Der er kun én ting, jeg hader mere end de kontakter (for de er også svære at tænde og slukke lyset på) og det er at vi aldrig får dem hængt op.

Jamen seriøst. Hvad var der nu i vejen med denne slags kontakter?

IF IT AIN’T BROKE, DON’T FIX IT!!

Reklamer

16 responses to “Blufærdighed og et nyt emne

  1. Du kan skrive om stikkontakter lige så tosset du vil – du slipper ikke for at vise det lækre billede. Og sådan er det bare.

  2. hihi jeg kan lige se dig for mig, vælte over div. legetøj med eder og forbandelser flyvende ud af munden!
    Min kontakter er så en generation ældre end dem på billedet, de er runde..

    Hav den dejligste onsdag
    Lotte :O)

  3. Haha, mine kontakter slår gnister. Så gamle er de. Jeg vinder.
    Frem med leopardkjolen, smukke.

  4. OK – du vinder! 🙂

    Vi har også været i gang med ombygning, kælderudgravning und alles – i otte f*****g år efterhånden. Og jeg.er.træt.af.projekter! Men vi har stikkontakter på væggene, så vi altid kan tænde OG slukke, når vi har behov for det – YAY! Tænk, at det var det, man pludselig skulle blive taknemmelig for 😉

    Og hit så i øvrigt med det leopard-billede! Si’r jeg også!

  5. Ha ha…jeg vil osse se leopard….

  6. Jeg ville dø, hvis jeg skulle lægge et billede af mig selv i fin kjole på bloggen. Eller bare i det hele taget. Jeg synes nu altså også de der retro-stikkontakter er ret hotte. Er det ikke noget med, at man kan få sådan nogle kontakter, der reagerer på klap? KLAPKLAP, så er lyset tændt. Dem gad jeg godt at have. Jeg glemmer stadig hvor vores er efter fire år. Selvom de sidder på væggen.

  7. To år er sgu da ingenting! Eller… det er vistnok cirka deromkring at man typisk begynder at opgive, blive ligeglad og næsten ikke se manglerne mere. I hvert fald der, jeg er efter 10+ år… (hvis det var nogen trøst. Egentlig).

    PS: Hit med leoparden!!

  8. Fruen i Stuen

    Ka du ikke bare klistre dem op med elefantsnot?

  9. Hvad gør man ikke for at trække opmærksomheden væk fra leoparden? men ligefrem stikkontakter?

  10. Du har så evig ret – hvad er så sk… smart ved de trådløse kontakter?? Min kære husbond fablede også om nogle sådanne, da vi renoverede førstesalen og igen da vi lavede stuen. Men nix – jeg nedlagde veto. Som professionel nattetisser (skal op mindst én gang om natten – ca kl 4 – så ville jeg gerne – selv i søvne – kunne tænde lyset fra et fast sted :-). Men lysdæmpere! Se det er en helt anden god idé. Hvis man nu bare kunne få fat i nogle af de nye sparepærer, der kan dæmpes. For de kan dem, vi har nu, ikke!!! Og så er mit forslag til dig: Gaffa!

  11. Maren kjolen søde, kjolen.

  12. Kære Maren.
    Vi har også trådløse kontakter. Glæd dig over at I ikke også skal til at fræse riller ind i alle væggene får at trække ledninger. 😉
    Da vi fik vores var jeg overbevist om at jeg ville være i din situation i mange år, men så faldt jeg over noget kraftigt dobbeltklæbende tape og vupti havde jeg sat alle vores kontakter op. De sidder fantastisk godt fast og man kan slet ikke se det ikke er foregået med bor og skruer.

  13. Pingback: Namedropping eller… « Fru Tvile's Blog

  14. Pingback: YAY! | Marens Blog

  15. Charlotte Hesselgren

    Må bare lige nævne at her i huset sidder de trådløse kontakter også fast med kraftigt dobbeltklæbende tape, på 10. år endda. De sidder så pænt, der er ingen der kan se det. Genialt for sådan nogen der, også på 10. år, langt fra er færdig med sammenlægning af lejligheder.

Skriv et svar til Else Marie Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s