Snotabe-blikket

I Mads og Monopolet sagde de i lørdags, at man aldrig, as in ALDRIG, skulle købe et hus, der skulle renoveres, for det ødelagde ethvert ægteskab.

Svært ikke at le højt, da jeg hørte det, for jeg havde stadig helt ondt i halsen af at råbe edder og forbandelser efter vores husprojekt. Allan var blevet træt af at høre på mig og var skredet ud i garagen, hvor han skumlede over et bræt, der skulle saves i to. Jeg ville sandsynligvis været skredet efter ham og have skældt videre, hvis jeg altså kunne åbne garagedøren. Men den er besværlig. Desuden regnede det. Så mageligheden vandt over hysteriet. Jeg indstillede det skingre toneleje. Og trak vejret. Og besindede mig. Og blev i bedre humør. Og vi fortsatte resten af weekenden med at gøre gode ting for vores hus med godt humør. Han er ikke en dum mand, ham Smukke Allan. Muligvis har han selv gøglet med den garagedør, så jeg ikke kan komme ind. Ville ikke fortænke ham i det.

Men derudover har de ret, Monopolet. Det er virkelig at teste sit forhold helt til det yderste med et hus, der lige mangler en dør. En karm. Et vindue. Lidt af gulvet. Et indbygget skab. Og sådan cirka alt, der er med til at gøre det hyggeligt at være her. Havde jeg vidst, hvilken arbejdsbyrde det ville være, havde jeg aldrig gjort det. Men jeg er ret sikker på vi klarer den, Smukke A og jeg. Især efter det med kontakterne, så spinder jeg som en lille fredfyldt mis. Altså helt til nu, hvor vi er i gang med at teste vores kærligheds styrke med endnu et projekt, som jeg faktisk er ret overbevist om, at man ikke bør kaste sig ud i, når man også deler seng.

Allan er nemlig ved at sætte en bog op for mig. En tegneserie jeg har lavet, der udkommer i Norge i løbet af efteråret. Så her sidder vi. Side om side og skal ae de sidste rettelser på plads. Men fååårk, hvor er det vanskeligt ikke at vrisse: NEJ IKKE SÅDAN DIN SNOTABE, når Smukke Allan for tyvende gang sætter teksten et andet sted, end jeg synes den skal være. Og det er med garanti lige så svært for ham ikke sammenbidt at hvisle: JEG HAR JO SAGT DEN BARE SER SÅDAN UD MIDLERTIDIG DIN HYSTERISKE SO.

Nej, selvfølgelig taler vi ikke sådan til hinanden. Vi har været sammen så længe, at jeg snildt kan nøjes med ”snotabe”-blikket. Som straks bliver returneret med ”hysteriske-so”-fnyset. Og hvis jeg ender med at skule for meget, lukker Smukke A sig bare inde i sin mentale garage og så kan jeg spasse færdig for mig selv. Og på den fine måde klarer vi os nok også igennem denne udfordring.

Reklamer

13 responses to “Snotabe-blikket

  1. Aij for et stærkt indlæg, Maren. Du burde skrive sådan en parforholdsbog der kan sælge i tusindvis af eksemplarer i Føtex og blive millionær, og på den måde betale nogle for at ordne HoC. Bogen kunne f.eks. hedde “Snotaben og Soen”.

  2. Åh, SO true! Vi er lige flyttet ind i et hus, der faktisk er i vældigt god stand og nymalet og alt muligt. Men bare det, at man jo trods alt selv skal sætte sine ledninger fast på panelerne, bestemme hvor lampen skal stå etc. er nok til at sende os ud i snotabe/so-situationer. Tør slet ikke drømme om, hvordan det havde været, hvis vi havde købt et håndværkertilbud …

  3. Den ultimative parforholdsprøve må helt klart være den, der går ud på at sætte stuk op sammen…. Aldrig i mit liv har jeg været SÅ arrig over noget SÅ latterligt.

    P.S.: Blev også skilt fra manden – men dog af andre årsager 😉

  4. Det skriver jeg under på. Skred da vi satte gelænderet på trappen efter total ombygning af lejlighed. Så fandt jeg Thure og Han NÆGTER at bygge noget om. SÅ ved man det.

  5. Yes yes, det der istandsættelse er en dræber… Står selv lige i entreen til helvede og forsøger at lukke begge øjne og klemte følelser ned og messer “det er kun for en periode” (og i al hemmelighed “vi kan godt, selvom alle de andre går fra hinanden”). Føj, jeg gør det never never ever again. Punktum.

  6. Uha ja, vi kender godt de problemer herhjemme. Vi har faktisk taget konsekvensen af det og sat huset til salg. Planen er at vi flytter tilbage til byen i en stor lejlighed. Vi egner os ikke til have og konstante istandsættelses-projekter. Vi vil nu se frem til hyggeligt gård-miljø til os og den lille. Samvær med naboer og cafeliv lige om hjørnet. Can’t wait 🙂

  7. Jeg er slet ikke enig. Vi har været i gang i vores gamle hus siden februar ’10, og vi har den holdning, at vi bliver færdige, når vi bliver færdige …. hvilket nok er engang i nærheden af 2020 eller noget i den stil. Vi ville begge være ude af stand til at bo i et nyt og sjælløst hus, og så længe vi kan se målet, og at det bliver rigtig godt, så er der altså ingen flytte-fra-hinanden-fare her.

  8. Jeg hørte dem også – i Mads og Monopolet. Og tænkte straks: “de har SÅ meget ret i det der”!! Og det har du i øvrigt også, Maren 🙂

    Og PS – til dig “GiSP”: Sorry, men jeg er altså bange for, du bliver klogere med tiden…

  9. Elsker dine indlæg Maren… mon vi i virkelighede blev skilt ved fødslen, for hold op hvor jeg kan sætte mig ind i din tankegang.
    Men det jeg egentlig ville skrive, var at også jeg må skrive mig på listen over et forlist ægteskab efter en ombygning af et håndværker tilbud (nå ja og samtidig med ankomsten af tvillinger og kolik og en åndsbolle til en eksmand der ikke fatter hvad det er jeg tænker, når jeg ikke siger det). 🙂

  10. Har bare så svært ved at læse ordet SNOTABE uden at det lyder som SNO-TABE i mit hoved – hvilket ingen mening giver. Men når jeg får Max Bank til at lyde som marsbar er det nok bare mit indre øre, der skal tjekkes oder was?

  11. Nøj hvor kan jeg godt sætte mig ind i det. Vi er i gang med at ligge gulv i hele stueetagen og lave nyt køkken og har været det siden maj! Vi har lige nu ét stort hul mellem stue og kælderen og kan overhovedet ikke bruge stueetagen. Jeg har godt nok måtte bide mig selv rigtig mange gange i tungen for ikke at bide hovedet af manden. Men når vi overlever det her kan vi overleve alt.

  12. Jep, been there, og never ever ever skal jeg gøre dét igen. Vi overlevede dog istandsættelsesperioden, men vi var tæt – meget tæt – på at gå fra hinanden. Men pludselig blev jeg gravid, og så blev vi faktisk ganske gode venner igen (det bli’r man jo nærmest nødt til). Men forstadshuset er solgt, og vi er lige flyttet ind i en nyistandsat lejlighed i indre København – og jeg vil aldrig mere flytte i hus igen, med MINDRE det er direkte indflytningsklar, har egne værelser til alle i familien (inkl. mit eget friværelse), er uden oversvømbar kælder, uden bede der skal luges for skvalderkål, uden kedelige sure naboer, og kvarteret skal have mindst een nat-åben kiosk, en café der kan lave ordentlig latte, en god bæverding… så nej, tror bare vi bliver boende, har alligevel ikke råd til en kæmpevilla på pæle i indre by.

  13. Hiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii hi. Skægt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s