Category Archives: Uncategorized

Ombygning

Bloggen er lidt stille på grund af ombygning …

Og fordi jeg har travlt med at skrive en masse tekster for en bank. For eksempel skriver jeg meget om pensionsordninger. Som jeg hver gang kommer til at skrive som “penisordninger”. Betragter det selv som et sundhedstegn. Eller måske bare et tegn på hvilken retning mine interesser går.

Reklamer

Til alle der får bloggen på mail

Der sker en ændring her på bloggen om få sekunder. Det betyder desværre at jeg ikke mere kan sende bloggen ud på mail. Jeg har prøvet på alle måder, men det bliver bare noget rod.

Så jeg er ked af det, men for fremtiden kan jeg ikke sende bloggen ud på mail. Man kan abonnere på den på andre måder, via RSS, bloglovin osv. Men mail er åbenbart bare so last year.

Det ville gøre mig glad, hvis I 437 abonnenter jeg har, ville kigge forbi bloggen i stedet. Bare i ny og næ, hvis I kan overskue det.

Ellers tusinde tak fordi du skrev dig op. Jeg har jublet ved hver eneste nye medlem og pralet højt over for alt for mange med jer.

Kh Maren

Hvem der bare havde en mark

Jeg har for første gang i mit liv fundet en grund til at bo på landet. Og muligvis så god en grund, at jeg snart flytter. For se hvad man kan, hvis man har en mark:

Jeg ville muligvis tisse i en stor lang bue, men er du gal jeg gad godt prøve det.

Alt det kvinder ikke forstår

En ting jeg undrer mig over:

Jeg synes en mand med et barn på armen er seriøst sexet. I hvert fald trækket det ALTID op på mandens sexethed, hvis han har afkom på armen. Især hvis han viser, han er dedikeret og lytter til barnet, viser omsorg og er en engageret far.

Men hvordan kan det være, at hvis jeg ser en mand cykle med et barnesæde bag på cyklen, synes jeg omtrent det er lige så sexet som ost. Så er det bare op i røven med dedikeret, omsorg og engageret. Åbenbart.

Er han kommet af sted på barnemoderens cykel, og derfor cykler af sted på en damecykel med barnesæde, er jeg sikker på, jeg ville tænde mere på hans kone end jeg gør på ham, som han ser ud på den cykel (Nej, Kristine – not going lesbo yet, prøver bare at skære det ud i pap og jeg har jo sagt, det kun sker et par timer ved skudår :))

Tænker bare, at rent logisk er det jo præcis det samme. Hm, måske er det bare cykler, jeg ikke tænder på …

Alternativt kan jeg kun sige: Pfff, kvinder – fatter dem ikke!

Hvem ringer hvem ringer?

Smukke Allan siger, at det her billede er alt for porno til at jeg må lægge det på min blog. (Tænk, jeg vidste ikke ikke at min blog var sippet?)

Anyway, mest turde jeg ikke lægge det på, for aner ikke hvor det kommer fra og måske ville der pludselig komme nogen og tæve mig for at have snuppet det. Så se billedet her. Og fortæl mig så, om jeg er den eneste, der ender med bare at sidde og fokusere på telefonen …

Jeg spuler dig lige i røven og så ringer jeg til …. hvem?

Eller er det dét mænd laver mens de venter på at fredagsdaten skal ringe? For vi kvinder gør nemlig som regel andre ting …

Det buldrende moderhjerte

Det er så nemt at glæde et moderhjerte. Og det er sådan cirka det, der er aller fedest ved at være mor. Eller det ved jeg sgu ikke, om det er. Prøvede jo bare at lave en indledning for fanden.

I hvert fald: Kamille er begyndt til springgymnastik. Hun er en af de mindste på holdet. Hun ligner en lille skid ved siden af de andre. Som alle lader til at kende hinanden. Kamille kender ingen. Det er den slags, der knuger et moderhjerte, når jeg sidder i hjørnet af gymnastiksalen, fordi det er så koldt ude, jeg ikke gider cykle hjem i den time, det varer, men i stedet bare sidder og glor på mit afkom springgymnastikke, mens jeg ved hvert åndedrag indhalerer koncentratet af nitten års sure tæer.

Men der vimsede hun rundt. Midt på gulvet. Var forbavsende god til at spjætte på de rigtige måder, stå på sine hænder og flyve himmelhøjt på trampolinen.

Så langt så godt.

Det var da instruktøren råbte: ”SÅ FINDER I SAMMEN TO OG TO”, vi havde balladen.

For hvad nu hvis hun ikke kunne finde én. Hvad nu hvis ingen gad finde hende. Hvad nu hvis hun bare endte alene på gulvet som verdens mindste ensomme skid, mens alle andre stod og holdt hånd og levede lykkeligt til deres dages ende.

Kamilles blik flakkede rundt. Parrene begyndte at dannes rundt om hende. Jeg havde mest lyst til at holde mig for øjnene. Men gjorde det ikke. Og det er jeg glad for. For så var jeg gået glip af dette lille nærmest usynlige scenarie:

En anden lille ensom skid fik øjenkontakt med Kamille. De nærmede sig hinanden. Nikkede det nik man nikker, når man ved, at det er den man gerne vil finde sammen med, men alligevel ikke så voldsomt et nik, at man ikke kan slippe ud af det igen med æren i behold, hvis det viser sig, at den anden nikkede til hende i den grønne gymnastikdragt bag ved en. Da de stod over for hinanden og ikke mere var i tvivl, smilede de begge lidt genert. Og lavede så øvelsen sammen. Næste gang instruktøren beordrede dem til at finde sammen i par, søgte de igen hinandens blikke og fandt sammen. Resten af timen holdt de sig i nærheden af hinanden. Fnes sammen. Løb sammen. Lavede fjollede hop sammen. Og over i hjørnet buldrede moderhjertet af glæde.

Som jeg siger, der skal ikke meget til. Bare ens barn får en ven til springgymna, føler man sig som det lykkeligste menneske i verden …

Jeg er bare alle tiders

Jeg elsker når nogen gør mit liv nemmere.

Det gør denne webshop: Juniortandpleje.dk

Som muligvis er en af de kedeligste i verden. For den sælger ”Alt til tænder”. MEN den udmærker sig ved at have ALT jeg skal bruge til mine og mine ungers tænder. Det er testet og godkendt af folk, der er berettiget til at have en mening om tænder og tilbehør. Desuden er det meget meget billigere end at købe det i butikkerne.

Jeg bestilte et mindre læs, som kom få dage efter. Og som nu skal redde mig fra hele det næste halve års dunken hovedet ind i væggen, fordi jeg igen igen i fucking gen har glemt at købe tandpasta. Oh ve og tandtråd. Eller at man skal skifte sin tandbørste mere end en gang hver fjerde år.

Nå, det var dagens tip. For jeg er bare alle tiders. (Hvis man ikke som mig har Kinder Mælkesnitte-reklamen kørende i loop i hovedet nu på femte år, så er sætningen altså fra den – og ikke fordi jeg overnight er blevet utåleligt selvfed).