Alt det kvinder ikke forstår

En ting jeg undrer mig over:

Jeg synes en mand med et barn på armen er seriøst sexet. I hvert fald trækket det ALTID op på mandens sexethed, hvis han har afkom på armen. Især hvis han viser, han er dedikeret og lytter til barnet, viser omsorg og er en engageret far.

Men hvordan kan det være, at hvis jeg ser en mand cykle med et barnesæde bag på cyklen, synes jeg omtrent det er lige så sexet som ost. Så er det bare op i røven med dedikeret, omsorg og engageret. Åbenbart.

Er han kommet af sted på barnemoderens cykel, og derfor cykler af sted på en damecykel med barnesæde, er jeg sikker på, jeg ville tænde mere på hans kone end jeg gør på ham, som han ser ud på den cykel (Nej, Kristine – not going lesbo yet, prøver bare at skære det ud i pap og jeg har jo sagt, det kun sker et par timer ved skudår :))

Tænker bare, at rent logisk er det jo præcis det samme. Hm, måske er det bare cykler, jeg ikke tænder på …

Alternativt kan jeg kun sige: Pfff, kvinder – fatter dem ikke!

16 responses to “Alt det kvinder ikke forstår

  1. Enig!!
    :O)

  2. Er helt med dig! Dog sådan, at hvis der sidder et barn i det der barnesæde (altså på mandens egen herrecykel, ikke konens som han har lånt) så er der masser af sexet omsorgsgen 😉

  3. Det må være noget der kommer med børnene. Fra min tidligere singelkarriere husker jeg flere mænd, der prøvede at score på online dating ved at vedlægge billeder af dem selv med børn på. Det var virkelig en turn off (for mig).

  4. Ha ha … du har så meget ret! … Så du forresten den app ÜberDoodle jeg linkede til? er det ikke noget for din store trold?

    • Jeg har lige været inde og købe det. Mit forbrug af din blog er således: Jeg besøger den cirka hver fjortende dag. Og så køber jeg alt du anbefaler. Så nu er jeg tanket op med underholdning til når ungerne kommer hjem.

      • Ha, så blir de sikkert glade 🙂 Sara spørger dagligt, om jeg ikke skal tjekke for nye spil og opdateringer! Det ender med at hun overhaler mig 🙂

  5. Hvad så med en mand med barn i bæresele? Ved godt, det er utrolig politisk ukorrekt, men jeg kan næsten ikke kigge på det. Synes på en måde det falder i samme kategori som mavebæltetaske eller hvad det rædsel går under af navn.

  6. mand med barn i slynge er værre … intet ondt om slynger overhovedet, men mand med slynge holder bare ikke …

  7. Det er vel ligesom at låne en hundehvalp inden man går ned i den lokale park, kvinder tiltrækkes af mænd der passer på små ting 🙂

  8. Ja, så går vi fuldstændig i selvsving. Men bemærk man tydeligvis ikke må transportere den “lille ting” i noget. Ikke på cykel eller i bæresele. Nej, den skal op på fars store stærke arm, så hviner vi 🙂

  9. Mænd med små hunde på armen?
    Det efterlader mig kold i timer bagefter.

  10. Pernille, du har ret. Vi er virkelig ved at finde frem til noget her. Børnene skal være små og på armen. Hundene store og på jorden. Og helst i noget snor, for nogle af os er ud over at være primitive og liderlige også en smule angstneurotiske.

  11. Jeg tror faktisk, jeg ville synes, det var ok, hvis han bar et barn i en indkøbskurv fra Netto. Sådan nonchalant og som om intet var hændt. Ikke fimset med armene for højt hævet over bæltestedet. Men bare sådan slæbeslæbe. Er den for langt ude?

  12. Nej, den er jeg med på. Han må også godt have et barn siddende løst på en gammel udbringningscykel. Og tage nogle skarpesving. Og ungen bare sidder der og spiser is.

  13. Jeg sidder lige og får et sjovt billede..
    Mand med labradorstor hund i slynge, og ungen i den skriggule Nettokurv..
    Ham tror jeg faktisk godt, jeg ku tænde på.. ;o)

  14. Enig! Og bæreselen og slyngen duer ikke til mænd… På cyklen skal det være et sæde foran (det har min mand, så det er godkendt herfra) eller en ladcykel. Måske kan en cykeltrailer også gå an, dér har jeg ikke rigtig dannet mig en mening endnu… 🙂
    Barn i indkøbskurv der kan trækkes, bliver jeg blød i knæene af 🙂

Skriv en kommentar