Ud over lækker mad både til frokost og aften bød dagen på et overvældende kulturelt initiativ: Louisiana. Som blev spædet op med både kage og sarte jazztoner fra Master Fattmans DJ-pult. Det var en fantastisk dag. Men om vi så skulle have besøgt en grisefarm, ville jeg have nydt det. For bare det at gå hånd i hånd – eller som jeg helt havde glemt var muligt: arm i arm – uden at der straks dukker en-to-tre små trolde op mellem os, var til at blive helt fjalet af. Og fjalede det var vi. Jeg ved ikke helt om det er tilladt at fnise på Louisiana, men det var svært at lade være foran Picasso’s The miserables, når man begynder at udfordre hinanden på, hvad de siger til hinanden.
Det oplagte er selvfølgelig:
Hun: ”Tænk ikke over det skat, det sker for alle mænd”
… men vi fandt til sidst ud af, at der kun var én mulighed:
Han: ”Undskyld for det med pølsen, skat …”
Marens Blog 