Da jeg begyndte at skrive på denne blog, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville skrive om børn. Overhovedet! Næ, det skulle være en blog om alle de andre små finurligheder i livet, verden og universet. Hvor godt synes I det går med den plan?
Men altså, jeg laver ikke andet end at sidde og skrive – og så være sammen med mine børn. Jeg vil ikke kunne udpege mere end ti (fem) procent af de siddende ministre og når der er uroligheder et sted i verden, ville jeg da muligvis godt vide hvilken retning, jeg skulle kaste pilen hen mod verdenskortet, men at jeg skulle kunne gå direkte hen og sige ”der ligger det” er meget usandsynligt. Aviser er noget jeg lægger på bordet, når ungerne vil male. Fjernsyn er noget med Ramasjang i. Og de fem minutters radioavis der fylder vores køkken om morgenen trænger sjældent igennem lydmuren af mælk, havregryn, juice og melt downs over at nogen har taget skeen med Barbafuckingpapa.
Men en uge gør jeg det. Så skriver jeg hver dag et indlæg, som på ingen måde handler om børn. Biiiiiip siger det inde i mit hoved lige nu og jeg skæver til mit glas vand og tænker, om der mon ligger en lille historie gemt der … Præstationsangst!
Marens Blog 
Nå men det er sgu da som at høre om mit liv. Og hver gang jeg forsøger at skrive om noget, hvor børn ikke indgår, så går jeg i stå fuldstændig og sidder og stirrer ud i luften med kæmpe store bamseknapper og spekulerer på, hvem jeg egentlig var før de der børn kom.
Men der altså ingen anden der kan skrive så dejlig råt om det at have en hverdag med børn. Så din blog er helt sikkert ikke en gængs børneblog. Jeg nyder din blog meget, både med og uden børn. Iøvrigt tror jeg at de gode blogs er dem der er autentiske, og hvor autentisk ville du være hvis du slet ikke nævnte børn?
Nej stop…..du skal da blive ved med at skrive på din geniale måde, om det at have børn 🙂 Du har jo børn, så hvorfor ikke…..? Og hvis du stopper, så har vi andre mødre ikke dine indlæg at grine over fordi vi kan se os selv i dem!
Jeg tror de bedste indlæg opstår, når vi skriver om lige netop det, der fylder hos os nu, istedet for krampagtigt at finde på noget.
Kh Mette