Planen

Men så synd er det faktisk heller ikke for mig. For jeg har en plan. Vi har en plan. Min overbo og jeg. I aften vil vi lave to kubikmeter popcorn til vores børn, leje hundrede pony-barbie-tegne-toystoryfilm til dem, plante dem foran hendes fjernsyn, fortælle dem, at de nu er i biffen, liste ned til mig, finde de fyldte chokolader frem, som Allan købte til mig i aflad, før han tog af sted, flå papiret af Mad Men sæson 4, sætte den på og læne os tilbage i sofaen.

Åh, ved da godt at de små kommer løbende hver andet minut. Men jeg kan så helt utrolig godt lide ideen, at jeg nægter at lade den forpurre af noget så opreklameret som realitetssans!

7 responses to “Planen

  1. Kan I ikke ryge dem skæve først?
    Eller noget med svampe?

  2. Man kan sagtens liste et par panodil-stikpiller ind i nummi på dem, mens de stener Disney. Det har jeg prøvet masser af gange.

  3. Det er sgu da en fantastisk ide med sådan en overbo. Nyd din børnefrie aften. jo jo de skal nok blive deroppe.

  4. Anne Nielsen

    Hvis I er heldige, falder alle ungerne i søvn i en stor klump og når I så kommer i tanke om dem og går op ovenpå for at se til dem, ligger de bare allesammen og ser så nuttede ud 🙂 Nogle gange er det med børn som med hundehvalpe og kattekillinger – de er sødest når de sover !! Ha’ en god aften! 🙂

  5. Lås døren. 😀

  6. Der er håb forude. Tror dine piger vil synes det er enormt hyggeligt og blive deroppe sammenlagt halvanden lyserød film:o)

  7. Det bliver så skønt, og hvis ikke har planlægningen været skøn, det tæller da også. 🙂

Skriv en kommentar