Junkie igen

Dengang jeg var gravid med Kamille, flyttede vi fra Århus til København. Købte en lejlighed. Som også skulle sættes i stand. Jeg boede der alene den første måned. I en tom lejlighed. På en madras i hjørnet og med et fjernsyn, der stod på en stol midt på gulvet. Hist og pist var vi begyndt at flå tapet ned og gulvtæpper op. Ingen steder var vi begyndt at pudse op. Det så herrens ud. Oven i hatten brækkede jeg mig konstant (ja, sådan mener min krop altså konsekvent, den skal håndtere en graviditet). Ofte nåede jeg ikke ud på toilettet, men måtte brække mig i poser. For eksempel den pose, jeg lige havde båret min take away hjem i. ’Amen seriøst, det var så skod at bo sådan. At have det sådan. Da en af mine venner kom forbi, kiggede han på mit “hjem” og sagde, at hvis han ikke vidste bedre, ville han tro, at der var en junkie der var brudt ind og havde lavet sig en lille rede i hjørnet af lejligheden.

Tænker tit på ”junkie-tiden”. Og tænker, at vi trods alt er kommet et stykke siden – også selv om jeg siden har skiftet matrikel til noget endnu mere uoverskueligt renoveringsmæssigt.

I går da alle var sust af sted i skole, børnehave og på arbejde, sad jeg morgenpjusket ved køkkenbordet. Og tunede pludselig blikket ind på dette syn.

Kom der fremmede forbi, kunne vi nok godt få junkiestemplet igen. Men altså …  Sprøjterne ligger ikke kun her, de er over alt (ved ikke om det gør det bedre), men en af husets små beboere har en lille defekt, der kræver daglig medicin. Og de andre børn, synes det er sjovt at kuppe sprøjterne og lege læge med dem.

Bare så I ved det, hvis I kommer forbi og tror vi sidder og varmer heroin op ved køkkenbordet. Det gør vi altså ikke! … i hvert fald ikke ved køkkenbordet.

(Gad vide hvor mange smiley’er jeg skal tilføje for at sikre mig, at alle er helt med på, at den sidste kommentar bare er et forsøg på at være morsom …?)

Reklamer

5 responses to “Junkie igen

  1. En lille defekt… Som du dog kan sige det 😀
    Men OK – Nogen kunne sige det samme herhjemme, selvom det er gemt godt af vejen i aflåst skab og køleskab…

  2. Kender det godt. I starten ville jeg gerne have at man gemte “værktøjet” væk mellem behandlingerne, men nu er det lige meget. Det må ligne hvad det gør, med sprøjter, masker osv.
    Jeg smed også en gang et billede på min blog af Lillemandens medicintallerken ifm måltid. Det så vist også lidt markabert ud i andres øjne, men det er jo hverdag for os.

  3. Jeg så kun sukkerskålen, kanylen så jeg først lidt senere 🙂

  4. @Mofling – ja, så ved vi hvad DU er afhængig af 🙂

  5. Jeg så den flotte grønne farve. Og seriøst Maren ingen tror du mixer ved morgenbordet med sådan en lille sprøjte!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s