Det med kjolen …

Hvad? Går jeres mænd ikke også i kjole?

Okay, det er faktisk også ret sjældent, jeg kan lokke Allan i én. Kjolen fra i går fik jeg i en af de sædvanlige pakker fra min Gudmor (hende hippie-professoren fra Amerika, jeg tidligere har skrevet om, der som regel giver ret overraskende gaver, som en pose hundeuld og en klap for øjet). I denne pakke, som kom i sidste uge, var der – ud over lidt røgelse, en knust skål og et rundt puslespil med afrikanske børn, som straks blev til et familieprojekt – denne kjole. Jeg prøvede den selvfølgelig på, hvilket fik mig til at ligne et kæmpe skur – og Allan til at nedlægge den kraftigste veto mod at jeg nogensinde tog den på igen. For at bevise hvor dum jeg så ud med den, tog han den på. Til vores begges overraskelse klædte den ham meget bedre end mig. Hvilket jeg selvfølgelig måtte forevige – samtidig med jeg loooooovede, at jeg ikke ville lægge det på min blog.

Jeg griner højt hver gang jeg ser billedet, så det er faktisk lige før det er 50.000 værd. For der var fandme ikke særlig mange andre ting at grine over i sidste uge … vel Japan?!