Ja, så er det i dag slaget skal stå. I dag vi skal løbe de ti kilometer.
– Er du klar til i aften, skrev Annamette.
Klar?
Altså til at dø?
Har lavet en mental stikke-fingrene-i-ørerne-og-synge-højt-lalala på eventen. Så jeg har da ikke forberedt mig en skid. Har ikke fundet løbetøj frem, af samme årsag heller ikke vasket det, dog tørret mine løbesko efter oversvømmelsen, ingen gode løbesange på iPhonen. Til gengæld har jeg røget overraskende mange cigaretter den sidste uge og haft snabelen i alt det alkohol der har været i en radius af 1 meter.
Jeg ved godt, der ikke er nogen vej udenom. Denne gang. Jeg har fået de freaking løbsnumre. Har endda åbnet kuverten. Anne og Marianne, som var så uheldige at vinde billetter her på bloggen, skal også løbe med.
– Vi kommer ud og hepper på dig, sagde Smallan lige før.
Hepper? Fandme ikke have noget hep. Jeg skal bare overleve. Og så foregår det på Amager. Bare det at skulle finde vej ud til Amager virker vanskeligt.
– Man har det så godt efter man har løbet, siger de sporty altid.
Ja, gu’ har man det da godt bagefter. Men FØR har man det jo ad helvede til. Det er så røvsygt at løbe og man bruger så utrolig meget hjernekapacitet på at finde på undskyldninger for, hvorfor man ikke behøver løbe den der tur. Lige i dag.
Faktisk vil jeg vove at påstå, at den gode bagefter-følelse ikke er nær så lang som wanna-kill-my-self-følelsen jeg har op til et døgn inden mine ben skal ud og slide på asfalten.
Lover at tage billeder af Fuhrmann i aften, selv vil jeg gøre, hvad jeg kan for at undgå et komme i noget kameras vinkel. Èn ting er, at skulle slæbes igennem 10 kilometer. Noget andet er at skulle ydmyges ved at blive fotograferet i løbetøj. Kan ikke forestille mig en eneste vinkel, der er flatterende.
Nu gider jeg ikke skrive mere om det skide løb. Bliver så sur, hver gang jeg tænker på det …
UPDATE:
HAHAHAHAHA, Gud hader mig. Har lige fået en mail fra løbet, der blandt andet indeholder disse ord:
“… Ved siden af stævnepladsen har vi i år selskab af Aftenshowet (DR), der sender live fra starten på 10 km løbet.”
Jeg skal fandme ikke stå ved siden af hende med den pink heldragt og kysen. Så er man da først sikker på, at komme på live tv. Fuck, håber at Marianne virkelig er en gigantisk fed ko, så jeg kan gemme mig bag hende!
Marens Blog 
Anklerne Maren! De bliver vel ikke grimme bare af at være omgivet af løbetøj??? God tur. Det er hurtigt overstået.
Håber, det bliver sjovere end forventet:-) Selvom jeg helt klart ville have det på samme måde, hvis havde kastet mig ud i noget løbe-agtigt. Hvilket jeg meget sjældent gør, da det føles som om jeg bevæger mig i slowmotion.
Den der bruger jeg også gerne før et løb… Armen jeg har ikk fået trænet, har også drukket lidt for meget alkohol bla bla.. Så det meget nemmere at forsvare, når man får en dårlig tid;) Ikk?
Glæd dig over, at du ikke er den der skal iføre dig den pink heldragt!
God tur!
Bare tænk på at jeg synes du er lækker uanset hvad. Brug det som våben mod dårligt selvværd, til hver en tid.
Altså hvis du ikke kan finde løbetøjet, så kan du hurtigt klistre dig en dragt som denne. Kom evt en stribe over øjnene også, hvis du gerne vil på tv, men ikke genkendes: http://kvindekendditjob.blogspot.com/2011/07/gaffatapetj.html 🙂 God tur!
Tjekkede lige deltagerlisten, og da du er født i det herrens år 1900, kan jeg da godt forstå, at du er klar til at dø af 10 km. Ville jeg også være, hvis jeg var 111 år!
Måske en motivation for at løbe rigtig stærkt, væk fra Aftenshowet?? Ellers kan du bare stå og kigge mærkeligt på den lyserøde dragt a la “Who is that freak?”… Løb godt! Glæder mig til at høre om det!
hahaha,jeg skal så meget se aftens showet i aften!
– og du vil ikke låne min pink paryk? den trækker jo opmærksomheden væk fra alle uheldige steder længere nede på kroppen …..
HAAAAAAA HA HA HA HA HA åh mand – så sjovt! SJOOOOOOOOOOOVT!
@Dorte: Jeg græd af grin, da jeg læste det. Måtte ringe til Annamette, der ikke kunne forstå hvad jeg sagde, fordi jeg hulkede så højt. Det tog flere minutter før jeg kunne gøre mig forståeligt. Mine kolleger troede jeg græd og sendte mig stjålne blikke. Det er helt ufatteligt sjovt.
Jeg lægger mærke til at der efter løbet er “en økologisk pølse fra Slagteren på Kultorvet, en bolle samt drikkelse til alle deltagere i målområdet.” mon der så er slammers og margharitas? tror jeg trænger til noget at styrke mig på, men det er måske mere før end efter…..
Hvem pokker har lyst til at æde en økologisk pølse efter at have løbet pinefulde ti kilometer? Enten er man selv ved at brække sine tarme op af udmattelse, eller også er man nødt til at hælde rå mængder vingummiebamser og tequilashots i halsen, for at modvirke for meget sundhed – så er der ikke plads til pølser
Ønsker dig alt mulig held og lykke… det er sgu et klamt projekt, I har kastet jer ud i, men nu er det jo så snart overstået 🙂
Personligt synes jeg, at det der løb er noget overvurderet. Det er uden sammenligning det værste, jeg ved.
Sejt at du trods alt stille op. Sætter mig godt til rette i sofaen og FORLANGER at få et klimt af jer i Aftenshowet!