Løb og bræk

I den klumme, jeg lagde på bloggen forleden, stod der, jeg havde løbet noget der mindede om jorden rundt for at tabe mig. Ææhm. Det er så nu, jeg fortæller jer, at den klumme blev skrevet i sommers. Og at jeg ikke har løbet en meter siden. Jeg løb som bare satan fra nytår til juni og havde endda meldt mig til et løb, hvor jeg havde trænet hastighed i ugevis for ikke at bruge fyrre minutter på fem kilometer.

Nu skete der så imidlertid det, at jeg holdt fest om lørdagen. Og da mandag kom og løbet stod for døren, havde jeg stadig så mange tømmermænd og så ondt i mine fødder af at have SÅ høje sko på, at jeg ikke følte mig i stand til at løbe nogen som helst steder hen. Den jeg skulle løbe løbet med var Fuhrmann, så det var hendes job at holde mig til ilden og peptalke mig til at løbe løbet alligevel. You do the math. Vi endte på kaffebar i stedet, hvor vi hang hen over bordet og bekræftede hinanden i, hvor helt okay det bare var, at vores røve ikke var ude og give den gas på det københavnske stisystem lige nu.

NÅ, men al denne snak bare for at fortælle jer, at nu gør jeg det igen. Løber. Og sætter mig urealistiske mål. Jeg har nemlig i sinde at løbe et halvmaraton inden 2011 rinder ud. Allan synes det er en skide god idé og har helt entusiastisk printet løbeprogrammer ud til mig (hold your horses, husband, jeg kan stadig kun løbe 3 km uden at kaste op). Var ude løbepine mig selv for første gang i går. JA, jeg døde. JA, jeg blev overhalet af ham, der ikke bevæger armene, når han løber. JA, jeg hadede hver eneste fucking minut af det. JA, jeg sidder også og spørger mig selv lige nu, hvorfor jeg egentlig gør det.

Mens vi venter på, jeg kommer på et tilfredsstillende svar, så lad os i stedet tale om gear. For man skal jo ALDRIG gå ned på gear. Og et af de absolut vigtigste ting i mit univers er bh’en.

Jamen er det kun mig der er sygt træt af sportsbh’er, der maser min barm sammen til en udefinerbar pølse? Men det er også lige meget, for those days are over. Tjek lige de sportsbh’er undertøjsguruen Anne Sax har liggende på hylderne:

 

Det er verdens fineste sports bh’er. De er fra Marie Jo og koster 559,- Jeg købte den pink – tænkte jeg for en gangs skyld skulle peppes op med lidt farve. Men den er ikke bare pæn, den er behagelig og holder bedre end noget andet jeg har prøvet.

Lige nu søger Anne Sax 3 testpersoner til sit sportsundertøj (tænker det indebærer noget gratis sportslingeri!?). Du kan melde dig til her.

7 responses to “Løb og bræk

  1. Ham der ikke bevæger armene? Som forøvrigt har verdens længste arme? Er det også ham der har et helt batteri af vandbeholdere rundt om livet? Hvis du løber rundt om søerne er det nok…manner, jeg har siddet mange gange og drukket kaffe mens jeg har set ham løwe forbi…oh undret mig over menneskets anatomi!
    Og go’ maratonplan dér!!!

  2. HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA….

    I lørdags løb jeg rundt på en atletikbane i Aalborg med Thure. Jeg nåede tre omgange og troede mindst at de var en km i længde. Det var de ikke. De var 400 m.

    Men Maren fordi vi er det perfekte team af store røve så melder jeg mig sammen med dig til et halvmarathon. Om min røv så skal falde ud.

  3. Pyyyh, jeg er HELT lettet – efter at ha læst den klumme forleden frygtede jeg at vi nu var et medlem mindre i klubben af store røve 😉 (min ER nok i parentes bemærket alligevel større – har ikke i snart MANGE år ku klemme den i en str. 42, men ÆLSKER mine leggins og delle-dækker-tunikaer… jeans er HÅBLØST overvurdered, mener nu jeg!) Men pøj-pøj alligevel med løberiet – jeg blir osse ved at sige til mig selv, at så snart sneen er væk, og jeg ikke længere har snot-influenza-lungebetændelses-feber, og det begynder at være lyst om aftenen, og der er igen er to torsdage i en uge… SÅ skal jeg igang med at løbe (igen). KH Lisbeth (som læser dig med stor fornøjelse – men det er vist første gang jeg kommenterer på dine skønne indlæg)

  4. Av av, siger jeg bare. Jeg tænkte i mandags at nu måtte det være på tide at støve løbeskoene af, og få rystet dellerne lidt. Føj det var ubehageligt, da jeg havde løbet noget der minder om meget kort, blev jeg simpelthen så møg-dårligt at jeg måtte stå et lille kvarters tid og før jeg luntede hjem igen. Kunne godt være jeg ikke skulle have lagt så hårdt ud efter en alt for lang pause.
    Lad os høre hvordan det går med træningen, så har jeg da lidt at konkurrere imod 😉

  5. Jette Kristine Olsen

    Når jeg løber i Risskov ved Århus, bliver jeg ofte overhalet af en dværg… på maks 120 cm. Tal om at få ødelagt ens løbeselvtillid…

  6. wow, er nedslået over at bo i Jylland og ikke have adgang til den lækre lingeri-butik. Jeg er “kun” en D-skål men har meget følsomme boobies og skal normalt løbe med 3 sportsbh´er i lag. Total svedig og flad oplevelse af pakke dem ud bagefter..

  7. Han ser SÅ sjov ud ham med de lange arme, der løber totalt weird med sine underlige ben. Har tit tænkt at så længe jeg ikke så sådan ud, når jeg løb, så var der håb…. Er i øvrigt sikker på at du ser knaldfræk ud når du løber rundt i din nye sports bh ;o)

Skriv en kommentar