I Berlingske var der det fineste portræt af Kirsten på 75. Hun bor ude på Amager sammen med 92 pindsvin. Inde i huset. Hun er en pindsvinedame. Når nogen finder et sygt eller såret pindsvin, så kommer de til Kirsten med det. Det er så sket 92 gange. Tilsyneladende og mindst. Så passer og plejer Kirsten det lille kræ til det er friskt nok til at blive sat ud i naturen. Da pindsvin er et natdyr, betyder det, at Kirsten er oppe hele natten for at pusle om sine små venner og går først i seng, når vi andre står op.
Det hele startede, da hun som syvårig fandt et dødt pindsvin. Hun tog det med hjem og klippede alle piggene af det for at tælle dem. Den havde 7000 pigge. Så havde hun en onkel, der tog hende med ud på kirkegården om natten, hvor de betragtede pindsvinene tusse rundt. På et tidspunkt i sit liv tog hun beslutningen. Hun ville være noget for pindsvin. Og det blev hun. Ud over 92 pindsvin i stuen har hun også en pindsvineklub: Pindsvinevennerne i Danmark, hedder den. Klubben har 2400 medlemmer.
Jeg elsker mennesker som Kirsten. Der dedikerer sig til noget. Hvor underligt projektet end kan lyde. Jeg gad VIRKELIG godt at være sådan én. En ildsjæl, der vier hele livet til én ting. Om det så er at redde pindsvin, myrer, fladlus, vandløb i Nordjylland eller retten til at have kønsbehåring.
Men det er jeg ikke, for jeg har et helt andet talent. Mit talent er at tænke: Jeg vil tekstforfatter i reklamebranchen. Hm, og skrive en bog. Nej ikke den bog alligevel, en anden bog. Og lave en tegneserie. En anden tegneserie. En tegneseriebog? Klummer, jeg må skriver klummer. En blog, jeg skal da have en blog. En blog med tegneserier, joda. Foredrag. Lad mig for guds skyld holde nogle foredrag midt oppe i det hele.
Jeg hader mennesker, der siger ting som, at hvis man skal være rigtig god til noget, så skal man gøre én ting. Èn. Ikke to. Æhm, hvad med 7? Og hvad så med at ende mindst 1 gang om ugen midt på gulvet en kæmpe pøl af frustration, fordi det umuligt at nå alt det, jeg gerne vil?! Er der nogen, der gider smide en coach i min retning, som jeg kan tørre øjnene i? Ud over at jeg selvfølgelig hader coaches (er omtrent lige så åben for at høre på en coach som jeg er for at høre på to jehovaer på dørtrinnet), så det skal vi lige bruge de første 27 coachtimer på at bearbejde.
I hvert fald så synes jeg nu også det med pindsvin lyder hyggeligt. Har allerede været ude i haven og se om jeg ikke kunne finde et. For min lange række af selvopfundne titler står da kun og råber på at ”pindsvinedame” bliver føjet til rækken …
Marens Blog 
Man kunne jo fristes til at sige, at trods dine mange projekter, så har du formået at holde ret godt fast i dette blog-eventyr. Du har fået en stor læser-skare og leverer kontinuerligt rigtig gode gennemtænkte indlæg, som folk lapper i sig.
Så selvom resultatet måske bliver mere imponerende når man kun koncentrerer sig om én ting, så er det nu heller ikke så skidt at sætte mange skibe i søen samtidigt.
Der er trods alt heller ikke langt fra “Pindsvinedame” til “byens socialt udstødte weirdo”.
Og så er der jo det – for nu lige at være mande-problem-løsende – at du jo er pissehamrende god til at kommunikere. At sætte ord (og tegninger) på de tildragelser, livet byder os. Og du har et fint instinkt for, hvilke af de mange indtryk du udsættes for i hverdagen, der rammer os andre.
På den måde er du jo lidt som en standupper på skrift – du iagttager skrivende/kommunikerende. Eller kommunikerer iagttagende.
Og det er jo ikke så skeløjet.
Det er da nemmere end nemt at indfange pindsvin – du skal bare i bedste Anders fra Anders, Stine og Jeanette-programmet råbe Sviiiiiin, piiindeee-sviiiin 😉 Så kommer de væltende – just you wait and see 😉
Meeeeen synes da nu at du skal holde dig til klumme-blog-bog-tegneserie-drømmen 😉
– Men alligevel har alle dine projekter en fællesnævner. Du er enorm god til at være sjov – på så mange niveauer. Det er ikke mange mennesker, der kan det.
Jeg synes pindsvin er lidt ulækre. Sådan lidt fedtede nede under piggene. Og tit ser man dem helt fladmaste på en vej. Det er noget mere hygiejnisk at skrive, som jo er den ENE ting, du gør. Du er bare så heldig at være kreativ nok til at skrive på mange forskellige måder.
Hvad fanden er der nu i vejen med at sætte sig et mål og få en anden persons vejledning til at se andre måder på at komme dertil, frem for at man kører langs veje man altid kører? Handler din “Jeg hader coaches” ikke bare om at du har et barns “Ka selv, vil selv” stædighed, og selv vil finde vejen dertil?
Og jeg vil også sige at så længe lysten er der, så kan du alt.
Måtte ind og kigge på pindsvinenes venners side, og får helt lyst til at få mig et kæle pindsvin. De er da mægtig søde (nedenunder) og på dengamleskole.dk kan man endda købe dem et fiiint lille bo til haven. Gå bare i krig Maren! Dine piger ville da elske at have svin i haven!
Apropos lyst, så vil jeg ønske dig og jer et godt foredrag i aften?? (allerede) i København. Helt seriøst – var det ikke fordi jeg stadig ammede og baby er smågnaven (og til gene for alle andre end mig) på det tidspunkt, sad jeg helt oppe foran og nød showet. (JO, det gjorde jeg.)
God fornøjelse!
Jo, jeg gjorde – og jeg er endda ked af, jeg ikke skal med. Gør det gerne igen en anden gang, tak!
Haha…kender det rigtig godt selv og har det tit paa praecist samme maade. Det kan vaere svaert at holde fokus og goaere noget fuldt ud og man kan hurtigt blive saa totalt overvaeldet at man ender med slet ikke at goere noget. MEN jeg tror bare, at det er et tegn paa enorm kreativitet … at man er en slags kunstner som hele tiden ser nye muligheder og finder paa nye ideer til projekter. Saa bliv ved med det. Selv har jeg oplevet at det godt kan betale sig at skaere tingene i smaa bidder saa det ikke tager alt for lang tid at naa fra begyndelsen til slutningen – det giver en lidt stoerre successoplevelse 🙂
HA HA HA – Helt ærlig Maren, så tror jeg ikke du ville få nok tilfredsstillelse af at passe pindsvin hele dit liv. Så hellere shoppe lidt rundt. Èn ting. Kan man ikke bare gøre 7 ting sådan godt, men måske ikke på eliteplan agtigt. Det gør jeg.
Maren du trænger til noget at grine af – eller også trænger jeg bare til at dele dette ustyrligt morsomme site med nogen: http://damnyouautocorrect.com – grinede så meget, da jeg fik linket på mit arbejde i dag, at en af mine kolleger troede der var noget galt. Tror mange auto correct bøffer vil ramme lattermusklerne alt for hårdt.