Haven

Nogen der husker fejlkøbscykel-auktionen? Den hvor jeg byttede mig til en havemand?

Mission accomplished!

Steen kom med favnen fuld af redskaber.

Han havde endda hjelm med.

Vi forstod ham godt. Vores have er ret vild nogle steder. Faktisk er der så meget krat og så mange torne i visse områder, at børnene græder hvis de forvilder sig derind.

Men Steen var en modig mand. Med sin fantastiske ro indtog han vores have, stillede os en masse spørgsmål om hvad vi syntes, hvad vi kunne tænke os, hvad der vores plan med haven. Og hver gang stillede vi os op på en lille række og spurgte: “Hvad synes du”? Heldigvis syntes Steen en masse ting, så vi skyndte os at synes det samme og snart skete der mirakler.

Et par før efter billeder:

Terrassen a la Maren:

Terrassen a la Steen:

Det var egentlig ikke faldet mig ind, at den der lille stump hæk kunne klippes:

Men se, nu ligner det to små nyklippede skoledrenge:

Jamen det ser jo hyggeligt nok ud:

Men Steen har nu gjort haven halvanden meter større i siden, ved at klippe hækken og har sået græs på det bare stykke. Og så var det da lige før vi havde glemt, der stod en trampolin nede i hjørnet, for den var dækket af krat, tjørne og crap. Not anymore:

Området omkring huset – altså der hvor børnene græder, er vi ikke kommet til endnu. Men Steen har en drøm om, at man skal kunne løbe på bare tæer hele vejen rundt om huset. Vi drømmer sammen med ham. (problemet er bare, at vi er bedst til det med at sidde med kølig hvidvin i haven, og snakke om alt man kunne gøre. Vi gør fandme aldrig noget … ).

Nå, ville gerne skrive noget sjovt, så dette ikke bare er blevet en freaking haveblog, men skal til møde, hvor jeg endda har en grum fornemmelse af, at det er meningen jeg skal høre efter.